Delprojekt ledet af Lars Kjerulf Petersen i forbindelse med WOODUSE : Samspillet mellem teknologi, bruger, miljø og sundhed i forbindelse med brugen af brændeovne og brændefyr til boligopvarmning. 

Delprojektet er afsluttet med (foreløbig) følgende publikationer:

- Petersen, Lars Kjerulf (2008) Autonomy and proximity in household heating practices - the case of wood-burning stoves. Journal of Environmental Policy and Planning, 10 (4)

- Petersen, Lars Kjerulf & Martinsen, Louise (2008) Brændefyring i hjemmet - praksis, holdninger og regulering. Faglig rapport fra DMU nr. 668 . Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Afbrænding af træ i brændeovne og brændefyr til brug for opvarmning af boligen er blevet væsentligt mere udbredt siden midten af 1990’erne, hvilket har medført øget forurening med partikler. Dette delprojekt undersøger de sociale og kulturelle aspekter ved brugen af brændeovne og brændefyr. Der er gennemført interview med brændeovnsbrugere, og i andre dele af projektet bliver der gennemført spørgeskemaundersøgelser. Spørgsmålet er hvorfor man anskaffer en ovn, hvilken rolle brændeovnen har i hjemmet, og hvilke rutiner brugerne har i forbindelse med fyring og vedligeholdelse.

Der er for mange husholdninger en decideret økonomisk gevinst forbundet med at bruge træ til boligopvarmning. Især når man bor i områder uden kollektiv varmeforsyning. Den økonomiske overvejelse står imidlertid ikke alene. Det er for nogle simpelthen ikke muligt at få varmet boligen godt nok op med de øvrige varmekilder. 

En anden væsentlig grund til at have en brændeovn vedrører dog ikke økonomien, men handler om den hygge og ro man mener ovnen tilføjer hjemmet. Det gælder synet og lyden af knitrende ild såvel som processen med at tænde op og selve det at have en ovn i hjemmet. Den positive valorisering af den stemning som en ovn tilføjer hjemmet er også forbundet med en nostalgisk fornemmelse, en kulturel hukommelse af brændeovnen som udtryk for det gode hjem og det gode liv. 

Hvad enten det er hyggen eller økonomien der tæller eller begge del, så er autonomi i husholdningens varmeforsyning et væsentligt aspekt: Muligheden for på egen hånd at rette op på en utilstrækkelig varmeforsyning i huset, muligheden for at kunne indrette sig efter egne (kulturelt betingede) præferencer i forhold til fysisk/sanseligt velvære, og muligheden for at mindske afhængighed af kollektive forsyningssystemer og teknologi der går i stykker. Hvor husholdningernes energipraksis bliver formet af de strukturer husholdningerne indgår i såsom energiforsyningssystemer og byggeriers udformning, så stræber husholdninger også efter at ændre på de betingelser ved at ændre på byggeriet og energiforsyningen, bl.a. under indtryk af kulturelle forestillinger om den ideale varme og det ideale hjem. 

Fyringsrutiner spænder vidt. Fra dem der holder ilden gående i brændefyrets kedel døgnet rundt, over dem der fyrer op hver dag i ovnen, til dem der fyrer op et par gange i løbet af ugen. Til fyringsrutinerne knytter der sig en række erfaringer vedrørende omgang­en med træet og måden at holde ilden og varmen ved lige. Det en helt gennemgående erfaring hos informanterne at træet ikke må være for fugtigt, og at det er problematisk at fyre med andet end rent træ. Dette svarer til almene råd om god fyringspraksis. Til gengæld ser man ikke noget større problem i at fyre over om natten ved at skrue helt ned for luftindtaget, selvom en sådan praksis netop forøger partikelforureningen. 

Fyring med rent træ opfattes i det hele taget som uproblematisk i forhold til miljøet. Lugten af brænderøg beskrives endda som behagelig, og andre energiformer såsom oliefyr opfattes som miljømæssigt værre.