Aarhus University
DU ER HER: Om DMU » Afdelinger og organisation » Terrestrisk Økologi

Afdeling for Terrestrisk Økologi

Terrestrisk økologi er betegnelsen for det indbyrdes samspil mellem planter og dyr på landjorden og de fysiske og klimatiske forhold, de lever under.

Vi mennesker påvirker jord, luft, vand og den levende natur, der omgiver os. Landbrug, industri, trafik og skibsfart med videre har konsekvenser for vores omgivelser.

Afdeling for Terrestrisk Økologi (TERI) udfører forskning, rådgivning, overvågning og undervisning om menneskeskabte påvirkninger af landjordens natur og miljø. Opgaven består i at undersøge, hvordan forurening med kemiske stoffer, næringsstoffer, luftforurening, ændret klima og spredning af genetisk modificerede organismer påvirker terrestriske økosystemer.

TERI udarbejder desuden strategier og teknologiske løsninger for at reducere den risiko, der følger af disse påvirkninger. Denne miljøvurdering danner grundlag for, at samfundet kan udarbejde love og regler, der beskytter naturen og miljøet.

TERI's aktiviteter er organiseret i seks faglige projektområder:

1. Landbrugets påvirkninger

 2. Kemikaliers effekter

 3. Viden om naturen

 4. Genetisk medificerede organismer (GMO)

 5. Nanoteknologi

 6. Bæredygtig fødevareproduktion

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012