Forskningschef, Aksel Bo Madsen Sektionens arbejdsområde er forskning, overvågning og rådgivning omkring jagtbare fugle- og pattedyrbestande samt truede sårbare og sjældne arter med henblik på at understøtte forvaltningen af disse. Afdelingens vidensopbygning udvikles, så den i særlig grad understøtter behovene for en fremtidig rådgivning omkring jagt samt habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Sektionens aktiviteter kan opdeles i populationsøkologi og vildtbiologi. |
|
Populationsøkologi:
Effekten af ændrede dyrkningsmetoder, arealudnyttelse, rekreative aktiviteter og klimatiske ændringer. Studier af 'flyways' for vandfugle for at kunne bestemme sammenhænge mellem yngleforhold samt faktorer i fældnings- og vinteropholdsstederne. Sektionen har international kompetence omkring effekter på vandfugle af jagtlige forstyrrelser og større tekniske anlæg (f.eks. broforbindelser og vindmøller).
Vildtbiologi:
Overvågning af populationsudviklingen hos jagtbare arter og effekten af jagt og jagtreguleringer herunder anskydninger af vildt. Sektionen er ansvarlig for den danske Vildtudbyttestatistik og Vingeanalyser samt overvågning af ænder, gæs og svaner i samarbejde med Wetlands International. Begge områder repræsenterer en substantiel del af den nationale overvågning af fugle og pattedyr i Danmark. Forskningen i sektionen danner baggrunden for at kunne udarbejde forvaltningsplaner og anden rådgivning herunder fremskaffelse af data i forbindelse med revision af jagttider.