Arealanvendelsen kan forstås som den måde, hvorpå mennesket gør brug af jordens overflade. Landskaber dannes i et samspil mellem de fysiske forhold, dyrenes og planterns liv samt menneskets anvendelse af arealerne. Anvendelsen af landskabet medfører en lang række funktioner, herunder opretholdelse af biodiversitet og vandkvalitet, rekreative muligheder eller økonomisk indtjening (fx landbrug).

Udviklingen af landskabet er således tæt knyttet til samfundets udvikling og de ændringer i arealanvendelsen denne udvikling medfører. Omkring 2/3 af Danmarks areal anvendes til landbrugsproduktion. Udviklingen af de danske landskaber er derfor tæt knyttet til ændringer i landbruget. For eksempel har intensiveringen af landbruget historisk ført til en kraftig tilbagegang i naturarealer og dermed til forringede forhold for de vilde dyr og planter i landskabet. Der er generelt et stort press på arealerne i Danmark, idet der sker en stadig udvidelse af byerne og en udbygningen af vejnettet. , indgreb i vandkredsløbet samt friluftsliv.

DMU arbejder med analyser af den historiske, nutidige og fremtidige arealanvendelse og dens betydning for forskellige funktioner, knyttet til landskabet. Til disse analyser anvendes en række forskellige kortdata, fly- og satellitbilleder samt data for landbrugets arealanvendelse. Et centralt forskningsområde er scenarieanalyser, hvor konsekvenserne af forskellige samfundsmæssige prioriteringer og de deraf følgende ændringer i arealanvendelsen og dermed for landskabets funktioner analyseres. Endvidere arbejdes med at vurdere, hvordan arealanvendelsen kan forebygge eller tilpasses forventede klimaforandringer. Endelig arbejdes med vurdering af hvordan forskellige arealers placering og samspil i landskabet påvirker biodiversiteten.

Samtlige lysåbne naturtyper, altså arealer der ikke er domineret af trævækst er faldet markant i udbredelse siden slutningen af 1800-tallet, hvor de udgjorde 25 procent af Danmarks landareal. I 2000 var deres udbredelse faldet til under ti procent. Lysåbne arealer er fersk eng, overdrev, strandeng, hede, mose og klit. Billedet viser en strandeng som eksempel på et lysåbent areal (Britta Munter/DMU)

Udvikling i arealanvendelsen i Danmark 1881-2000.  Kilde: Levin og Normander 2008

Links til projekter:

LOCUS: Modelling allocation of agricultural land use to improve biodiversitet

REBECa

Waterpraxis

NordBio2010

Læs mere:

Miljøtilstandsrapporten 2009 om arealanvendelse: Tema 1

Miljøtilstandsrapporten 2009 om natur og biodiversitet :  Tema 6

Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet: http://www.dmu.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2008/areal_nyhed.htm

Bent Odgaard pg Jørgen Rydén Rømer (red). Danske landskaber gennem 2000 år. Fra digevoldninger til støtteordninger. Aarhus Universitetsforlag, 2009.