Aarhus University
DU ER HER: Samfund » Landbrug » Plantebiomarkører

Plantebiomarkører - et nyt patent!

Hjælp til landmanden – har min sprøjtning virket?

Fra 2003-2006 har seniorforsker Helle Weber Ravn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet i nær samarbejde med forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og planteavlskonsulent Hanne K. Kristensen, Hobro-Aalborg Landboforening arbejdet på innovationsprojektet: ”Et nyt værktøj til landmænd til hurtig og tidlig vurdering af herbicideffekter på ukrudtsplanter”. Formålet med projektet var at udvikle og teste en billig og hurtig metode til at kontrollere, om landmandens sprøjtning mod ukrudt har haft den ønskede effekt samt at få den enkelte landmand til at anvende en lavere dosis af herbicid. 

En forudsætning for, at landmanden kan anvende en lavere dosis, er at han kan teste, om sprøjtningen har haft den ønskede virkning. Testen kan foretages kort tid efter sprøjtningen, så det er muligt for landmanden at udføre en supplerende sprøjtning, hvis effekten har været utilstrækkelig.

Foto: Helle Weber Ravn

 

Biomarkører sladrer

Metoden bygger på et simpelt princip om, at hver enkelt planteart indeholder en unik kombination af naturlige stoffer. Når planterne bliver stresset med for eksempel et sprøjtemiddel, ændres sammensætningen og koncentrationerne af de naturlige stoffer. De enkelte ændringer, såkaldte biomarkører, sættes sammen til et mønster, et ”fingerprint”. Med dette såkaldte biomarkørmønster kan man aflæse plantens stressniveau. Denne viden kan man bruge til at vurdere effekten af en sprøjtning.

I forbindelse med dette projekt har forskerne anvendt en teknik, hvor de har undersøgt de samlede ændringer i biomarkørerne i ukrudtsplanterne almindelig rajgræs, vindaks og enårig rapgræs, når de påvirkes med forskellige sprøjtedoser af hhv. Hussar og Atlantis, som begge er nogle af de mest anvendte sprøjtemidler. Graden af ændringer bliver målt ud fra en simpel farveskala, hvor man kan se, om ukrudtsplanten har fået tilstrækkeligt med sprøjtemiddel til, at den reduceres kraftigt i vækst eller dør. Det er denne metode, forskerne anvender i testkittet, som har fået navnet HWR-Test® S.

Ved at bruge HWR-Test® kan landmanden vurdere effekten af et ukrudtsmiddel allerede 6-8 dage efter sprøjtningen. Hvis der er anvendt 50% af en anbefalet dosis, og resultatet er fint, sparer landmanden penge til sprøjtemidler, og miljøet skånes. Skulle testen vise, at effekten er utilstrækkelig, kan landmanden stadig nå at supplere med yderligere 50%. Det samlede forbrug af ukrudtsmidler overskrider ikke, hvad der bruges i dag. Testen fjerner altså den risiko, landmanden typisk oplever ved at anvende en mindre dosering.

Test-kittet kan også anvendes i andre situationer, hvor landmanden er usikker på, om en sprøjtning har haft den ønskede effekt - fx hvis det regner kort tid efter en sprøjtning, eller vejret på anden måde har været anderledes end forventet. I de situationer har landmanden nu mulighed for at kontrollere, om ukrudtsmidlet har virket og ikke er blevet skyllet af planterne, før virkningen er indtrådt.

Kontakt Seniorforsker Helle Weber Ravn, tlf.: 8920 1753 eller e-mail her@dmu.dk  

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012