Sprøjtemidler
Bekæmpelsen af uønskede organismer i landbruget bygger i dag hovedsageligt på brugen af sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne er generelt effektive overfor skadedyr, plantesygdomme og ukrudtsplanter, men når landmanden sprøjter, vil det i mange tilfælde også have en virkning på organismer, det ikke var hensigten at ramme (de såkaldte ikke-målorganismer). Disse organismer omfatter for eksempel planteædende insekter der æder ukrudtsplanter, rovinsekter der æder skadedyr, og de svampe, insekter og orme som nedbryder dødt plantevæv på marken og i jorden.
Hvis sprøjtemidler føres med vinden ud af marken kan en række ikke-målorganismer, som forekommer i umiddelbar nærhed af det dyrkede areal, blive ramt.
Sprøjtemidler kan fordampe og herved ende i regnvandet. De kan også sive ned til grundvandet, hvorfra de ultimativt vil ende i vort drikkevand. I de senere år er en række drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forekomst af sprøjtemiddelrester. Forekomsten af sprøjtemidler i drikkevandet kan udgøre et sundhedsproblem.
DMU arbejder på at beskrive betydningen af sprøjtemidlerne gennem skæbne- og effektstudier , udvikling af testmetoder, udvikling af spredningsmodeller ved fordampning og vindafdrift af sprøjtemidler , risikovurdering og risikoanalyse af sprøjtemidler, samt gennem miljøøkonomiske og miljøsociologiske undersøgelser.
Kontakt: Seniorforsker Marianne Bruus, tlf. 8920 1582 eller e-mail mbp@dmu.dk