Aarhus University
DU ER HER: Samfund » Miljøsociologi » Livsstil » Livsstil of naturkvalitet i byrummet (LINABY)

Livsstil of naturkvalitet i byrummet (LINABY)

Tværfagligt forskningsprojekt støttet af RealDania. Projektleder: Lars Kjerulf Petersen . Projektdeltagere: Anna Bodil Hald, Anne Jensen, Bernd Münier. Projektperiode: 2009-2010.

Adgang til og brug af grønne områder er et vigtigt element i det sociale liv i storbyen, som dels breder sig over større og større geografiske områder, dels rummer mange og betydningsfulde naturområder. Samtidig er bæredygtig udvikling, herunder beskyttelse af naturens mangfoldighed, et vigtigt samfundshensyn. Endvidere yder en mangfoldig og robust grøn struktur forskellige "økologiske tjenester" til storbyen og dens befolkning, bl.a. ved at rense luft og vand samt ved at opsuge vand ved kraftige regnskyl og på andre måder mildne virkningerne af ekstremt vejr.

Formålet med dette projekt er derfor at undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet i storbyen: Hvordan udfolder hverdagslivet i storbyen sig gennem brug af dens grønne områder, hvordan indgår byens natur i den urbane livsstil, og hvordan kan man gennem planlægning styrke samspillet mellem hensyn til livskvalitet og hensyn til naturkvalitet i storbyen?

Projektet ser i sin forståelse af livsstil på, hvordan hverdagens praksisser bliver påvirket af de byrum som de foregår i, og omvendt hvordan byrummene bliver formet af den livsudfoldelse de danner ramme for. Et væsentligt aspekt heraf er forholdet mellem sted og bevægelse i byrummene, altså forholdet mellem byrum som ramme for lokale sociale aktitiviteter og stedbestemt identitet på den ene side og for passage og gennemfart på den anden side. Begge dele hører med til de forestillinger om (grønne) byrum som indgår i hverdagslivets brug af dem.

Projektet skal gen­nemføre sin egen empiriske undersøgelse baseret på kvalitative interview. Undersøgelsen skal foregå i forskellige typer byområde med adgang til forskellige typer grønne arealer. Projektet skal også undersøge naturkvaliteterne i de forskellige områder og se på planlægningen af byens grønne struktur. Hvilke overordnede rammer for storbyen og hvilke indretninger af lokale byrum kan understøtte en synergi mellem naturkvalitet, biologisk mangfoldighed og gode muligheder for friluftsliv for storbyens beboere?

Et internationalt pilotprojekt med samme emne har resulteret i følgende udgivelser (projektet var del af det EU FP6-finansierede forskernetværk ALTER-NET :

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012