Aarhus University
DU ER HER: Uddannelse » Aktuelle kandidatkurser » Miljøsociologi

Miljøsociologi

Kandidatkursus (10 ECTS), forårssemester 2012

Institut for Statskundskab og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet udbyder kandidatkursus i miljøsociologi.

Kurset er samfundsvidenskabeligt og henvender sig til studerende fra universitetsuddannelser i hele landet, herunder sociologi, statskundskab, antropologi, kommunikationsstudier, informations- og medievidenskab, pædagogik, byplanlægning, miljøplanlægning, ingeniørstudierne og handels­højskolerne. 

Kurset foregår i DPU’s lokaler i Emdrup

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Indhold

Miljøsociologi beskæftiger sig med grundlæggende samfundsmæssige problemstillinger vedrørende risiko, praksis og hverdagsliv og menneskets interaktion med natur, teknologi og materialitet.

Miljøsociologi er samtidig anvendelsesorienteret og beskæftiger sig med de sociale og samfundsmæssige forhold der dels bidrager til udviklingen af miljø- og klimaproblemer, dels kan indgå i håndteringen af miljøproblemer og bidrage til en bæredygtig udvikling.

Miljøsociologiens anvendelsesperspektiv handler bl.a. om bæredygtig byudvikling, omstilling af teknologiske systemer, transportmønstre, energiforsyning, forbrug, husholdning, affald og meget mere. Her kan fokus være på praksisser i hverdagslivet, på styring, planlægning og regulering, på samfundsmæssige diskurser og på kultur og kommunikation.

Kurset vil give dig en grundlæggende indsigt i sociologiske problemstillinger vedrørende samspillet mellem miljø og samfund og et solidt overblik over teoretiske traditioner, empiriske felter og aktuelle diskussioner i miljøsociologien. Du får derved mulighed for at øge dine faglige forudsætninger for som færdiguddannet at kunne indgå i professionelle sammenhænge, hvor der arbejdes med miljøspørgsmål.

Form

Kurset afvikles som heldagsseminarer over tre gange to seminardage med en måneds mellemrum.

- Torsdag d. 23. februar 2012 kl. 11-16
- Fredag d. 24. februar 2012 kl. 10-15
- Torsdag d. 22. marts 2012 kl. 11-16
- Fredag d. 23. marts 2012 kl. 10-15
- Torsdag d. 19. april 2012 kl. 11-16
- Fredag d. 20. april 2012 kl. 10-15

Der bliver lagt vægt på variation i seminardagenes forløb med foredrag, studenteroplæg, øvelser, gruppearbejde og vejledning.

Der bliver ligeledes lagt vægt på samarbejde mellem studerende fra forskellige uddannelser. Gennem dette samarbejde får du som studerende indblik i forskellige vinkler på de problemstillinger og fænomener, vi beskæftiger os med, hvorved du samtidig styrker din egen faglighed.

For kurset står seniorforsker, ph.d. Lars Kjerulf Petersen  og seniorforsker, ph.d. Anne Jensen. Begge fra Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Deltagerantallet er begrænset til 25.

Eksamen

Eksamen består i en hjemmeopgave som afleveres juni 2012.

Omfang: 6000 ord. Pensumkrav: Ca. 1200 sider, heraf ca. 900 sider som kursuslitteratur og ca. 300 sider som egen litteratur i forbindelse med hjemmeopgaven. Arbejdet med og vejledning af hjemmeopgaven vil være en integreret del af undervisningen.

Kurset udbydes ved Institut for Statskundskab, Aarhus universitet, men studerende fra andre institutter og universiteter er velkomne. Ved tilmelding vil du som studerende fra en anden uddannelse blive bedt om en forhåndsgodkendelse fra dit institut. Yderligere information

Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker, lkpe@dmu.dk, tlf.: 8715 8575

Anne Jensen, seniorforsker, ajen@dmu.dk tlf.: 8715 8633

Tilmelding

Senest den 4. januar 2012 til Tina Aronro, Studienævnssekretariatet, Institut for Statskundskab, tina@ps.au.dk  tlf.: 8942 1264.

Hvis du er immatrikuleret på Aarhus Universitet tilmelder du dig til kurset gennem AU’s ordinære tilmeldingsprocedure.


Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012