Aarhus University
DU ER HER: Uddannelse » Masteruddannelser » Miljø- og Energiret (MEEL)

Miljø- og Energiret (MEEL)

Uddannelsen er en professions-baseret Master i Miljø- og Energiret på kandidatniveau, der giver en grundig indføring i miljø- og energiret samt i udvalgte miljøøkonomiske og politologiske emner.

Uddannelsen er tilrettelagt som et deltidsstudium over to år, således at deltagerne samtidig kan varetage et fuldtidsjob. Undervisningen er præget af konkrete sager og andre praktisk relevante emner. Den enkelte deltager har mulighed for at relatere sit uddannelsesforløb til daglige arbejdsopgaver.

Uddannelsen er baseret på det samfundsvidenskabelige forsknings- og undervisningsmiljø, der eksisterer ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, og Københavns Universitet. Læs mere her 

Formålet er at give den færdige kandidat en helhedsforståelse af de retlige, politiske og økonomiske rammer på miljø- og energiområdet samt specialviden inden for enten miljø- eller energiretten.

MEEL vil give en generel kompetence til at anvende regler og retlige principper – samt rådgive herom – i overensstemmelse med de krav, der stilles til juristers kendskab til regel­anvendelse og skønsudøvelse.

MEEL-kandidater vil kunne varetage arbejde med at:

  • udvikle og gennemføre nye generelle virkemidler, der kan indgå i de komplicerede reguleringssystemer, herunder i det danske reguleringssystem
  • varetage forvaltningsretlig sagsbehandling og træffe afgørelse, udføre tilsyn m.v. i myndighedsregi – herunder med respekt for EU’s regler af såvel processuel som materiel karakter
  • analysere, planlægge og gennemføre konkrete opgaveløsninger/beslutninger i private og offentlige virksomheder, der bredt er afhængige af at kende og iagttage de forudsætninger, der præger den internationale, EU’s og den nationale miljø- og energiregulering
  • udføre rådgivnings- og konsulentopgaver for andre virksomheder, myndigheder og institutioner inden for miljø- og energiområdet, der har behov for rådgivning fra personer med kendskab til og forståelse for de lovgivningsmæssige rammer
  • indgå i løsning af rådgivningsopgaver m.v. med hensyn til eksport af knowhow vedrørende miljø- og energiregulering, bl.a. over for de nye EU-medlemslande.

Specialiseringen i både miljø- og energiret udbydes også som enkeltfag. Læs mere her. 

Kontaktperson: Anders Branth Pedersen, APD@dmu.dk, tlf. 46301225

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012