Aarhus University
DU ER HER: Uddannelse » Specialeplads » Derfor speciale i DMU

Derfor skriver jeg speciale i DMU

Vi har spurgt en række studerende om hvorfor de netop har valgt DMU som deres specialeplads. Svarene kan give et indtryk af hvilke værdier den enkelte studerende prioriterer, og hvilke forhold du som specialestuderende i DMU skal arbejde under.

Deltog i åbent hus arrangement

Eike Thaysen begyndte på sit speciale i DMU efter at hun deltog i et åbent hus arrangement for kommende specialestuderende. Hun var mødt frem fordi hun havde hørt, at DMU havde nogen spændende projekter at byde på og var interesseret i at opleve hverdagen på en forskningsinstitution. Her besøgte hun Afdeling for Atmosfærisk Miljø hvor hun fik en del gode tilbud til specialeprojekter. I sidste ende valgte hun kviksølvprojektet fordi problematikken omkring tungmetallet fascinerede hende, og fordi hun så frem til at kunne lave feltmålinger med de passive samplere efter valideringen i laboratoriet.

Eike Thaysen tilføjer at hun har været glad for at være på en ”rigtig” arbejdsplads og få kontakt til kollegaer i alle aldersgrupper.

”Det har været gavnligt for mig at opleve forskningsverdenen på DMU, blive inspireret og få skabt nogle kontakter. Beliggenheden uden for Roskilde giver nogle lange arbejdsdage, men det har bestemt være umagen værd”, siger hun.

Eike Marie Thaysen

Eike Marie Thaysen, stud. scient. i miljøkemi på Københavns Universitet. Skriver speciale med titlen ” Måling af metallisk kviksølv i atmosfæren“. Vejleder på KU: Lektor Matthew Johnson. Vejleder i DMU: Seniorforsker Henrik Skov, Afd. for Atmosfærisk Miljø, Roskilde.

Læs mere om Eikes projekt i DMUNyt 

Arbejdede som studentermedhjælper

”Jeg havde arbejdet som studentermedhjælper i DMU og syntes at det var et interessant sted at arbejde. Derfor spurgte jeg om det var muligt at udføre mit speciale i DMU. Sammen med Berit Hasler, som blev min vejleder, fandt jeg et projekt som både DMU og jeg var interesseret i. Dermed var samarbejdet om mit speciale godt i gang. Jeg fik gennem hele forløbet god vejledning fra Berit Hasler. Jeg var naturligvis lykkelig da det lykkedes mig at få arbejde på DMU da jeg var blevet færdig.”

Marianne Nygaard KällstrømMarianne Nygaard Källstrøm, kandidat i Miljø- og Naturressourceøkonomi fra Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut. Skrev speciale med titlen ”Valuing the benefits of implementing the Water Framework Directive on Roskilde Fjord and Isefjord – a contingent valuation and benefit transfer study. Vejledere på KU: Lektor Alex Dubgaard og Adjunkt Søren Bøye Olsen. Vejleder i DMU: Seniorforsker Berit Hasler, Afd. for Systemanalyse, Roskilde.

Læs mere om Mariannes projekt i DMUNyt 

Organiseret og med modne mennesker

Steen Christensen fik interesse for projektet gennem undervisningen på Aarhus Universitet hvor hans DMU-vejleder, Anne Mette Lykke, underviste.

”Jeg valgte min vejleder ud fra at hun arbejder med etnobotanik i tropiske udviklingslande. Det er også min store interesse. Det spillede også ind at jeg kunne genkende mange af de problemstillinger hun lagde vægt på i sit oplæg, fra jeg selv tidligere havde været i Afrika.

Min vejleder blev ansat på DMU sidste år og tilbød mig mulighed for at være her. Jeg kunne også godt være på den afdeling hvor min hovedvejleder sidder, men oplevede DMU som lidt mere organiseret og med lidt flere modne mennesker omkring.”

Steen Christesen under interview i Senegal

Steen N. Christensen, stud. Scient i biologi og religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Skriver speciale med titlen ” Socio-økonomiske og økologiske faktorer af betydning for træers rumlige fordeling, diversitet og dynamik i landbrugsområder grænsende op til den fredede Patako skov i Saloum Regionen i Senegal“. Vejleder på AU: Lektor Anders Barfod. Vejleder i DMU: Seniorforsker Anne Mette Lykke, Afd. for Terrestrisk Økologi, Silkeborg.

Læs mere om Steens projekt i DMUNyt 

 

Det optimale sted for mit projekt

"DMU var det optimale sted at teste det jeg havde udviklet i mit bachelorprojekt, fordi de kører DEHM (= Danish Eulerian Hemispheric Model)."

Ahyoe Buus Hansen. Foto: DMU/Jens C. Pedersen

Ayoe Buus Hansen, specialestuderende i geofysik ved Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet. Skrev speciale om transport skemaer i luftforureningsmodeller og er fortsat som ph.d.-studerende. Vejleder på KU: Professor Eigil Kaas. Vejleder i DMU: Seniorforsker Jesper Christensen, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Roskilde.

Læs mere om Ayoes projekt i DMUNyt

 

Bedre faciliteter

Torben K. Andersen. Foto: DMU/Steen Voigt"Jeg har tidligere lavet projektarbejde ved DMU i forbindelse med et fag på universitetet, hvor underviseren var her fra Silkeborg. Faciliteterne her er meget bedre end på universitetet, og folk har bedre tid til at hjælpe én. På universitetet er der måske én vejleder, der har rigtig, rigtig mange studerende."

Torben Kjærgaard Andersen, stud. scient. ved Aarhus Universitet. Skriver speciale sammen med Peter Brinckmann Kristensen og Thomas Maigaard om den globale opvarmnings mulige påvirkning af danske vandløb i DMU´s Afdeling for Ferskvandsøkologi i Silkeborg. Vejleder: Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen.

Læs mere om Torbens, Peters og Thomas' projekt i DMUNyt

Feltarbejde i Uruguay. Foto: DMU/Mariana Meerhoff

Peter Brinkmann Kristensen, Torben Kjærgaard Andersen og Thomas Maigaard(fra venstre mod højre) i Tacurembó Chico i Uruguay i færd med deres undersøgelser.

Jeg var med på en ekskursion til DMU

"På en ekskursion til DMU hørte jeg om Afdeling for Arktisk Miljø og tænkte: Dér skal jeg skrive speciale. Da det så blev tid kontaktede jeg afdelingen og fik en stribe emner at vælge imellem. Her var det vigtigt for mig at jeg kunne lære at bruge GIS og være i felten (Grønland) i længere tid - i telt"

Malene Hedegaard Petersen, stud. scient. i biologi ved Syddansk Universitet, Biologisk Institut. Speciale om den rumlige fordeling af småfugle (laplandsværling, stenpikker og gråsisken) i forhold til vegetation og insekter i Kobbefjord, Sydgrønland. – en forundersøgelse af små spurvefugle i forbindelse med moniteringsprogrammet NuukBasic. Vejleder i DMU: Sektionsleder og seniorforsker Peter Aastrup, Afdeling for Arktisk Miljø, Roskilde. 

Det gav sig selv

Kent Olsen. Foto: DMU/Jens C. Pedersen”Jeg har været ansat som observatør på feltstationerne og studentermedhjælp i DMU siden 1994, så det har ligget i kortene at jeg skulle lave speciale ved DMU. I længden blev det for trivielt og udfordringen synes at mangle ved bare at tælle fugle - jeg ville arbejde med dataene bagefter. Og så ved alle bare at tingene går meget nemmere i DMU.”

Kent Olsen, stud. scient. fra AU, skrev speciale om graden af stedtrofasthed hos viber i Tøndermarsken ved Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Vejleder: Seniorforsker Preben Clausen.

Uddybende interview i DMUNyt

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012