Du kan skrive speciale indenfor søøkologi eller vandløbs- og ådalsøkologi. 

Søøkologi
Restaurering af søer

Restaurering af søer er en metode, som hyppigt gennem de sidste ca. 20 år har været anvendt over hele landet til at opnå en bedre vandkvalitet. De fleste restaureringer er gennemført ved indgreb i fiskebestanden. Andre metoder omfatter aluminiumstilsætning, iltning og sedimentfjernelse.

Center for sørestaurering(CLEAR, http://www.lake-restoration.net/main.html ) med ledelse ved Syddansk Universitet, tager forskningsmæssige aspekter af forskellige teknikker til sørestaurering op.

I dette projekt kan vi tilbyde specialeprojekter indenfor flg. områder:

• Analyser af planteplanktonpigmenter i søsedimenter (overflade) med henblik på at studere ændringen i det bentiske-pelagiske samfund ved skift mellem uklar til klarvandet tilstand i søer.
• Undersøgelser af vækstpotentialet hos undervandsplanter (f.eks. Væng Sø, som er under restaurering ved opfiskning), herunder i hvor høj grad græsning fra fugle hindrer eller forsinker undervandsplanternes kolonisering.
• Ændringer i fiskesammensætning og vækstforhold hos fisk i forbindelse med en opfiskning af fredfisk.

Projektet udføres i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og Syddansk Universitet.

Henvendelse til seniorforsker Martin Søndergaard, ms@dmu.dk; tlf: 8920 1426.

Klimaeffekter på søer i forskellige verdensdele

Vi har igangværende forskningsprojekter over det meste af verden, herunder Europa, Sydamerika, Asien (Kina) og Australien (Tasmanien). Et kendetegn for mange af projekterne er, at de er fokuseret omkring holistiske studier af søers biodiversitet og biologisk struktur. Ofte undersøges hvert led i fødekæden i detaljer. Resultaterne fra de mange søer indgår bl.a. i et stort sammenligningsstudium med henblik på at vurdere, hvordan de globale klimaændringer vil påvirke biodiversiteten og de biologiske samspil i søer i fremtiden, både herhjemme og i udlandet.

i BioBasis-Nuuk projektet. Dette projekt er del af et biologisk moniteringsprogram, der bl.a. foretager observationer på alle trofiske niveauer i et lavarktisk sø-økosystem i relation til lokale, regionale og globale klimaændringer. Projektet skal sammen med BioBasis-Zackenberg i højarktisk Nordøstgrønland bidrage til at give en mere komplet forståelse af, hvorledes klimaændringer påvirker processerne i arktiske økosystemer.

I tilknytning til dette projekt kan vi tilbyde specialeprojekter indenfor flg. områder:

• Undersøgelser af temperatureffekter på zooplanktondynamik i lavarktiske søer og damme.
• Invertebraters rolle i lavarktiske søer og damme hhv. med og uden fisk.
• Undersøgelser af temperatureffekter på vækstdynamikken hos mosser og undervandsplanter i lavarktiske søer.

BioBasis-Nuuk projektet udføres i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Naturinstitut i Nuuk.

Lignende specialeprojekter vil også være mulige at foretage i de andre lande, hvor vi har igangværende forskningsaktiviteter. Her vil der også være mulighed for at samarbejde med lokale universiteter og forskningsinstitutioner.

Henvendelse vedr. BioBasis-Nuuk projektet til seniorforsker Torben Lauridsen, tll@dmu.dk; tlf: 8920 1469.

Henvendelse vedr. projekter i øvrige verdensdele til forskningsprofessor Erik Jeppesen, ej@dmu.dk; tlf: 8920 1466 og seniorforsker Martin Søndergaard, ms@dmu.dk; tlf: 8920 1426.

Undersøgelser af søers fortid

Søers udvikling og ændring gennem tid i plante- og dyresamfund undersøges ved såkaldte ”palæolimnologiske” metoder. De palæolimnologiske metoder har gennem de seneste årtier givet værdifuld indsigt i søernes påvirkning og respons på bl.a.

Metoderne omfatter detaljerede studier af plante- og dyrerester, som naturligt og kronologisk er sunket ned på bunden af søerne (sedimenter). Overfladen af søbunden indeholder biologiske rester, som er ophobet gennem de seneste ca. 5-10 år, mens dybere dele af søbunden (sedimentkerner) indeholder rester af biologiske organismer, der har levet i søen gennem de sidste mange århundreder og årtusinder. Sedimentkernerne kan således betragtes som et arkiv over søernes fortid.Kernerne aldersbestemmes vha. af forskellige isotoper; 210Pb (bly) anvendes til at datere indenfor de sidste 150 år, og 14C (kulstof) anvendes til at datere længere tilbage i tid.

Data-mining (datamodellering, dataanalyser)

Gennem vores mange forskningsprojekter, og som fagdatacenter for overvågningsprogrammet for de danske søer, har vi de sidste årtier indsamlet en omfangsrig datamængde, som bl.a. rummer data fra mere end 700 større og mindre danske søer. Mange forskellige parametre, både biologiske (bl.a. planteplankton, dyreplankton, fisk, bunddyr og undervandsplanter) fysiske og kemiske, er inkluderet i vores databaser. Dertil kommer informationer fra søernes oplande.

Med udgangspunkt i eksisterende data kan vi tilbyde specialeprojekter indenfor flg. emner:

• Modeludvikling (fra simple empiriske modeller til mere dynamiske modeller) til beskrivelse og forudsigelse af f.eks. sammenhænge mellem næringsstofbelastning og biologisk struktur i søer.
• Biodiversitet i relation til forskellige kårfaktorer (oplandstyper, søtyper, næringsstofbelastning, klimaforandringer).

Henvendelse til forskningsprofessor Erik Jeppesen, ej@dmu.dk; tlf: 8920 1466.

Vandløbs- og ådalsøkologi
Hovedområder indenfor forskning, overvågning og rådgivning:

• Biologisk struktur og funktion i vandløb og ådale.
• Fysisk, kemisk og biologisk samspil mellem vandløb og ådale.
• Restaurering og genopretning af vandløb, vådområder og ådale.
• Økologiske referenceforhold i vandløb, ådale og oplande, herunder hydromorfologiske og kemiske referenceforhold.
• Oplandsmodeller på forskellig skala af afstrømning, morfologi, vandkemi og biologiske forhold i vandløb og ådale.
• Management og forvaltning af vandløb og ådale.
• Udvikling af overvågningsmetoder og indices, herunder anvendelse af statistiske analyser på store datamængder (trendanalysemetoder, mv.).
• Klimaforandringers effekt på de økologiske forhold i vandløb og ådale.

Eksisterende projekter hvortil bachelor- og specialestuderende umiddelbart kan tilknyttes i forbindelse med afgangsopgaver.

Inden for hvert projektområde findes der et eller flere detaljerede forslag, som kan fås ved henvendelse til en af kontaktpersonerne.

• Optimeret forvaltning af biodiversitet i ådale
  Kontaktperson(er): Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen (ABP@DMU.DK ).
• Biologisk struktur og funktion i vandløb
  Kontaktpersoner: Forsker Esben Kristensen (fisk) (EK@DMU.DK), Peter Wiberg-Larsen (makroinvertebrater) (PWL@DMU.DK) og seniorforsker Annette Baatrup-Pedersen (planter) (ABP@DMU.DK ).
• Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark
  Kontaktperson: Seniorforsker Hans E. Andersen (HEA@DMU.DK )
• Fosfortab med drænvand via makroporer og matrixflow
  Kontaktperson: Seniorforsker Hans E. Andersen (HEA@DMU.DK )
• Bedst management af vandløbsbrinker, randzoner og ådale for at reducere landbrugets næringsstofemissioner til overfladevand
  Kontaktpersoner: Seniorforsker Brian Kronvang (BKR@DMU.DK) og seniorforsker Carl Christian Hoffmann (CCH@DMU.DK ).
• Omsætning af næringsstoffer i overfladevand og vådområder
  Kontaktpersoner: Seniorforsker Carl Christian Hoffmann (CCH@DMU.DK), seniorforsker Brian Kronvang (BKR@DMU.DK) og rådgiver Jørgen Windolf (JWN@DMU.DK ).
• Oplandsanalyser på forskellig skala af de økologiske forhold i vandløb og ådale
  Kontaktpersoner: Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen (ABP@DMU.DK) og forsker Esben Kristensen (EK@DMU.DK ).
• Oplandsanalyser af vand- og næringsstofstrømme, herunder betydning af Vandrammedirektiv og klimaforandringer
  Kontaktpersoner: Seniorforsker Hans E. Andersen (HEA@DMU.DK ), rådgiver Jørgen Windolf (JWN@DMU.DK) og seniorforsker Brian Kronvang (BKR@DMU.DK)
• Klimaforandringers økologiske betydning for vandløb og ådale
  Kontaktpersoner: Seniorforsker Carl Christian Hoffmann (emissioner af lattergas fra lavbundsarealer) (CCH@DMU.DK) og seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen (ABP@DMU.DK) (økologi)
• Naturgenopretning af vandløb og ådale, herunder etablering af vådområder
  Kontaktpersoner: Seniorforsker Carl Christian Hoffmann (CCH@DMU.DK) og seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen (ABP@DMU.DK)

Siden er under opdatering, så ring hvis du har andre ideer (2010).