Aarhus University
DU ER HER: Uddannelse » Specialeplads » Muligheder og forventninger

Muligheder og forventninger

DMU’s forskere kan fungere som eksterne vejledere for specialestuderende fra alle universiteter. Hvis du vil skrive speciale med DMU som den primære vejledende institution kræver det, at du er indskrevet ved et dansk (eller udenlandsk) universitet, og at du har en aftale med en intern vejleder. Procedurerne for indskrivning som specialestuderende varierer mellem universiteterne, og det er vigtigt at en aftale om speciale indgås i en dialog mellem dig, den eksterne og interne vejleder.

Som specialestuderende ved DMU får du nogle muligheder, og der følger også nogle forpligtelser. Nedennævnte oversigt er gældende for de studerende, som ønsker arbejdsplads ved DMU, og som har DMU som primær vejledende institution.

Dine muligheder

  • Du får nøgler og adgangskort, så du frit kan komme og gå på afdelingen
  • Du får (hvis du har ønske herom) plads på afdelingens hjemmeside
  • Du kan få en kontorarbejdsplads stillet til rådighed (muligheden herfor varierer mellem afdelingerne afhængigt af pladsforhold)
  • Du kan benytte afdelingens faciliteter på lige fod med øvrige medarbejdere. Du kan også låne en tjenestebil hvis du får brug for det til dit studium og laver en skriftlig aftale med afdelingen.
  • Du får adgang til DMU’s intranet og dermed også adgang til internettet
  • Du kan låne/downloade bøger og artikler fra DMU's bibliotek og nettet
  • Du får mulighed for at deltage i afdelingens afdelingsmøder og seminarer (muligheden herfor varierer mellem afdelingerne)
  • Du får mulighed for at fremlægge dit projekt for afdelingens medarbejdere og dine medstuderende
  • Du kommer til at indgå i et integreret fagligt miljø, hvor vi fremmer arbejde i teams.
  • Som en del af vejledningen vil du blive vejledt i skrivning af videnskabelige manuskripter.
  • Vi opfordrer til at du skriver dit speciale på engelsk og i format som et eller flere videnskabelige manuskripter. Du og dine vejledere aftaler i øvrigt forfatterskab til evt. videnskabelige manuskripter.

    Vores forventninger til dig

  • Hvis du har en arbejdsplads i DMU, forventer vi, at du har din daglige gang her (med mindre du er på feltarbejde og lign.)
  • Du benytter afdelingens faciliteter under ansvar.  Især er det vigtigt at udvise god laboratoriedisciplin.
  • DMU har detaljerede sikkerhedsregler for at beskytte ansatte og studerende. Du skal være bekendt med, og efterleve, DMU’s sikkerhedsregler. Du skal sørge for at lys, computer, mm. er slukkede og bygningen aflåst når du forlader DMU.
  • Vi forventer at du ved starten af din specialeperiode giver en kort præsentation af dit projekt på et seminar og ved afslutningen giver et mere omfattende foredrag.
  • Data indsamlet i forbindelse med specialeprojektet er DMU’s ejendom, men du har naturligvis fuld råderet til data indsamlet i forbindelse med dit projekt.
  • Du er forpligtet til at lagre dine data elektronisk (med backup) og tilgængeligt for andre i afdelingen. Derved sikrer vi at vigtige data ikke går tabt.
  • Specialeafhandlingen afleveres i trykt og elektronisk udgave til afdelingen.
  • Hvis det ikke er lykkedes dig at publicere dit speciale i form af en videnskabelig artikel eller rapport 2 år efter eksamensdato, tilfalder initiativretten til publicering DMU, men du vil naturligvis blive tilbudt medforfatterskab.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012