Er du interesseret i sammenhængene mellem miljø og samfund? Hvad er det vi gør, som skaber miljøproblemerne og hvad kan vi gøre for at løse dem? Det er omdrejningspunktet for det vi beskæftiger os med i Afdeling for Systemanalyse. 

Vi er en tværgående forskningsafdeling, der beskæftiger sig med analyser af samspillet mellem samfundets udvikling, dets påvirkning af miljøet og miljøets tilstand, bl.a. med det formål at bidrage til det faglige grundlag for prioriteringen af den politiske indsats overfor miljøproblemerne. Dette arbejde omfatter dels en overordnet beskrivelse fx i form af tværgående miljøtilstandsrapporter dels mere afgrænsede analyser af udvalgte samfundssektorer og miljøtemaer med anvendelse af bl.a. miljøøkonomi, miljøsociologi, GIS-analyser, opgørelser af emissioner og integreret modellering. 

Vores forskning, rådgivning og overvågning er koncentreret indenfor seks forskningsområder:

• Miljøgeografi
• Luftemissionsopgørelser
• Miljøøkonomi
• Miljøtilstand/Indikatorer
• Miljøsociologi
• Risikovurdering og kemikalier. 

Afdelingen består af ca. 55 medarbejdere med forskellig baggrund (omfattende bl.a. biologi, geografi, ingeniørvidenskab, planlægning, økonomi, politologi, sociologi), fordelt i tre sektioner og en stabsgruppe. Vi har løbende 3-4 Ph.d.-studerende og 2-3 specialestuderende, men plads til flere! 

Vi tilstræber, at dit speciale kommer til at indgå som en aktiv del af et af vores allerede eksisterende forskningsprojekter, men har du selv ideer til et projekt indenfor vores forskningsområder er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os. 

Vi formuleret en række forslag til emner for specialer. Har du lyst til at beskæftige dig med et af disse emner eller har du andre ideer indenfor området og har lyst til at høre nærmere så er du velkommen til at kontakte den ansvarlige medarbejder eller undertegnede (hhj@dmu.dk; tlf: 46301230). 

Som specialestuderende får du stillet arbejdsplads med PC til rådighed og du deltager i afdelingens øvrige aktiviteter. Som specialestuderende får du en professionel vejledning og vi forventer, at du på lignende måde gør et stykke professionelt arbejde. Undervejs i specialet drøfter vi gerne dine muligheder for fortsat arbejde og ansættelse inden for forskning, rådgivning og overvågning.

Afdeling for Systemanalyse: Oversigt over medarbejdere, sektioner og projekter i afdelingen.

Foreslag/ideer til specialeprojekter

I øjeblikket kan vi tilbyde dig følgende specialepladser (listen opdateres løbende):

Specialeemner i Sociologi

Vi inviterer sociologiske og sociologisk orienterede specialer inden for

o Forbrug og livsstil, særligt i forhold energiforbrug
o Transport og mobilitet
o Bæredygtig by
o Miljøkommunikation og miljøoffentlighed
o Risikoopfattelser og bæredygtighed
o Miljøplanlægning

Indflydelseskanaler mellem forskning, medier og politik
Studerende inviteres til at skrive speciale indenfor rammerne af et EU-finansieret projekt kaldet POINT. Formålet med projektet er – overordnet set – at undersøge, hvordan og i hvilken udstrækning forskningsbaseret vidensproduktion bliver involveret i politik og offentlig administration, og nærmere bestemt handler projektet om den indflydelse eller mangel på samme som såkaldte aggregerede indikatorer kan have i en politisk proces, inklusiv mediernes rolle i disse processer. Aggregerede indikatorer er sådan noget som Det økologiske Fodspor, ”Human Development Index”, ”The Environmental Sustainability Index” osv., altså indikatorer der søger at bestemme komplekse samfundsudviklinger ved et enkelt indeks der samler mange forskellige målinger. Projektet vil undersøge aggregerede indikatorers rolle i de miljøpolitiske processer på EU-niveau gennem dokumentanalyse af såvel medietekster som policy-dokumenter og gennem interview med policy-aktører. Den studerende inviteres til at indgå i projektgruppen og på den ene side bidrage til indsamlingen og analysen af data og på den anden side drage nytte af de data, analyser og teoretiske diskussioner som forskningsarbejdet genererer.

Kontaktperson: Lars Kjerulf Petersen, LKPE@dmu.dk - tlf.: 4630 1287

Forbrug og livsstil
I sociologigruppen i afdelingen er der i øjeblikket to projekter der vedrører energi og livsstil, dels et projekt om brugen af brændeovne, dels et projekt om samfundsmæssige barrierer for overgang til et energisystem baseret på brint. Projekterne beskæftiger sig med de sociale praksisser der er for energiforbrug i husholdningen, og de samfundsmæssige rammer og kulturelle orienteringer der former praksis. Yderligere projekter vedrørende forbrug, livsstil og miljø er under udvikling, og afdelingens sociologiske medarbejdere har generelt kompetence på det område. Specialer der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med dette felt er velkomne.

Kontaktperson: Lars Kjerulf Petersen, LKPE@dmu.dk - tlf.: 4630 1287

Transport og mobilitet
I sociologigruppen i afdelingen er der løbende projekter om transport og mobilitet. I øjeblikket om den accelererende mobilitet. Ved mobilitet forstås både den fysiske transport af mennesker og gods og den virtuelle, kommunikative eller forestillede mobilitet som sker gennem internettet, mobiltelefoner, e-mails, tv etc. Den hastigt stigende mobilitet, herunder den voksende transport, skaber ikke blot fordele men tillige en række problemer, såsom miljøproblemer, problemer omkring sikkerhed, fremkommelighed og arealanvendelse. De overordnede spørgsmål lyder: Hvilke drivkræfter ligger der bag det stigende transportforbrug, hvordan udvikler moderne mobilitets/transportpraksiser sig og hvad betyder udviklingen for det sociale? Er der en forbindelse mellem det stigende transportforbrug og den eksplosive udvikling og forbrug af IT-teknologierne? I givet fald hvordan hænger de sammen? Et andet projekt handler om biobrændsler i transportsektoren.

Specialer der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med transport, mobilitet og miljø er velkomne.

Kontaktperson: Anne Jensen, AJEN@dmu.dk - tlf.: 4630 1823

Bæredygtig by
En væsentlig dimension af bæredygtig udvikling er beskyttelse af biologisk mangfoldighed, og også storbyområder spiller en rolle i den forbindelse. Samtidig fremstår en udbygget grøn struktur som attraktivt for bylivet, og brug af den grønne struktur fremstår som et væsentligt element i storbybefolkningens hverdagsliv. Et aktuelt projekt ser på samspillet mellem livsstil og biodiversitet, og på hvordan hensynet til begge dele kan omsættes i indretning af byens rum.

Specialer der beskæftiger sig med disse eller andre aspekter af bæredygtig byudvikling vil være velkomne.

Kontaktperson: Lars Kjerulf Petersen, LKPE@dmu.dk - tlf.: 4630 1287

Specialeemner i Integrerede Analyser og Miljøgeografi

Grænseoverskridende kvælstofforurening fra ammoniak
Landbruget er den største kilde til ammoniak i luften, som senere deponeres i naturområder. En stor del af den deponerede kvælstof kommer fra udlandet.  I Danmark er der sket en omfattende regulering af landbrugets ammoniakudslip og målsætningen for de kommende år er et stadig mindre udslip på trods af en uændret/stigende landbrugsproduktion. Det medfører at en større del af det som deponeres i Danmark er af udenlandsk oprindelse. Hvor og hvordan skal Europa reducere ammoniakfordampningen for at opnå størst effekt på de danske naturområder. Emnet kan omfatte lokalisering af landbrug i GIS (Geografiske Information Systemer), nuværende og fremtidig landbrugspraksis og miljøregulering i de forskellige lande og estimering af ammoniakfordampning. Resultaterne af emissionerne i de forskellige lande kan herefter indføres i DMUs atmosfæriske transportmodeller til estimering af effekten i Danmark.

Kontaktperson: Steen Gyldenkærne,  sgy@dmu.dk - tlf.: 4630 1223

Miljøeffekter ved dyrkning af vedvarende energi-afgrøder
Brugen af fossile brændsler (olie og lign.) bidrager til en global opvarmning. Derfor ønsker man at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi fra bland andet landbrugsafgrøder, hvilket i øjeblikket øger presset på arealanvendelsen overalt på jorden med bl.a. øget afbrænding af skov til følge. I Danmark og EU har 5-10% af landbrugsjorden været braklagt i mange år som følge af en overproduktion i Europa af landbrugsvarer. En del af disse brakarealer er små, irregulære lavbundsjorde som ikke er særligt dyrkningssikre marker nær vandløb og som efter mange år som brak har opnået en vis biodiversitet. Skal vi anvende disse marker til dyrkning af bioenergi eller skal de forblive som vedvarende brak? Emnet kan angribes miljømæssigt hvor man ser på de miljømæssige konsekvenser for udvaskning af kvælstof og fosfor, pesticidforbrug, effekt på biodiversitet og CO2-balancen men også politisk hvor man ser på andre samfundsmæssige værdier så som de rekreative og økonomiske. Emnet er velegnet som gruppeopgave.

Kontaktperson: Steen Gyldenkærne, sgy@dmu.dk - tlf.: 4630 1223

Landbrugeres strategier for miljøteknologisk udvikling og konsekvenser for landbrug og miljø
Kravene til landbruget om at ekstensivere på naturnære arealer, at reducere udledning af næringsstoffer, modsvares af landbruget af indførelse af nye teknologier såsom biogasanlæg, gylleseparation mv. Flere projekter kan tænkes i forlængelse af denne problemstilling, herunder:

• Udviklingen peger flere steder mod øget samarbejde - om produktion af smågrise, om gylleanlæg mv. Hvad betyder det for arealanvendelse, miljøforhold og den sociale sammenhæng i det åbne land?
• Hvilke muligheder og barrierer ser forskellige typer af landmænd i indførelsen af nye, miljøvenlige teknologier?

Kontaktperson: Pia Frederiksen, pfr@dmu.dk - tlf.: 4630 1207

Vand- og naturplaner
Kommunerne skal nu for første gang overtage ansvaret for vand- og naturplanlægningen. Dette stiller krav til at tænke de relevante forhold sammen med kommuneplanlægningen bredt. Hvordan kan vand- og naturplaner tænkes sammen med andre landskabsinteresser, såsom bebyggelse, landskabskarakter, landbrugsudvikling mv.?

Kontaktperson: Pia Frederiksen, pfr@dmu.dk - tlf.: 4630 1207

Indikatorer i natur- og miljøpolitikken
Der fremstilles en lang række af indikatorer og indikatorsæt, men der ligger kun få studier i Danmark af brugen af indikatorerne og deres videre indflydelse på de politik-områder, som de dækker. Spørgsmål under dette emne kunne være:

• Hvem har udviklet indikatorerne og hvem bruger dem?
• Hvordan matcher indikatorerne med relevante policy emner
• Bliver indikatorer brugt af andre interessenter til at indgå i dialog med myndighederne?
• Kan der konstateres en indflydelse af indikatorerne på politik-papirer 

Kontaktperson: Pia Frederiksen,  pfr@dmu.dk - tlf.: 4630 1207

Udvikling af miljø og sundheds indikatorer/ indeks for miljøbetingede sundhedseffekter fx kræftrisiko
Forskerne offentliggør hele tiden nye resultater som indikerer sammenhænge mellem eksponering for miljøfaktorer og forekomst af sundhedseffekter. Det har ført til at Danmark har vedtaget en samlet strategi for miljø og sundhed i 2003 ligesom EU har, ligeledes i 2003.

I Miljø og sundheds strategierne er der bla. sat fokus på at identificere sammenhænge mellem specifikke miljøpåvirkninger og sundhedseffekter indenfor flere specifikke områder. Påvisning af sådanne sammenhænge mellem eksponering for miljøfaktorer og udvikling af sundhedseffekter er meget kompleks, men nødvendig for at der kan iværksættes afhjælpende foranstaltninger. I dette projekt søges ved udvalgte cases at udvikle metoder til at kvantificere sådanne sammenhænge.   Det kan anvendes som grundlag for identificering og beregning af indikatorer/indeks til brug for den politiske beslutningstagen.

Kontaktperson: Trine Susanne Jensen, tsj@dmu.dk - tlf.: 4630 1831

Anvendelse af miljøkvalitetsdata som indikator for miljøbetingede sundhedseffekter
I dette projekt foretages en kortlægning af miljøområder hvor miljøkvalitetsdata i dag anvendes som indikatorer for sundhedseffekter samt en analyse af de resulterende politiske tiltag og foranstaltninger. Herunder analyse af de metodiske tilgange til påvisning af de årsags-virknings sammenhænge der ligger til grund for de politiske tiltag samt analyse af virkningen på de miljøbetingede sundhedseffekter.

Kontaktperson: Trine Susanne Jensen, tsj@dmu.dk - tlf.: 4630 1831

Risikoscenarier for farmaceutiske stoffer med GIS
Farmaceutiske stoffer er vidt udbredt i den danske natur. Stofferne havner i vandløbene via rensningsanlæggene fra menneskers forbrug og produktion og via afstrømning og udvaskning fra landbrugets forbrug. Stofferne findes snart sagt alle vegne i naturen, selv i grundvandet. Men hvordan er de havnet i grundvandet, hvilken betydning har det for kvaliteten af drikkevandsforsyningen i Danmark og kan vi forvente det bliver værre? Vi bliver jo flere mennesker og der forbruges flere farmaceutiske stoffer.

For at besvare disse spørgsmål - mest omkostningseffektivt - skal forskerne vide mere om hvor det er mest hensigtsmæssigt at foretage undersøgelser i naturen. Dette projekt arbejder med at sammenholde GIS data for grundvandsstanden i Danmark med belastningsdata fra landbruget og rensningsanlæg til udpegning af risikoscenarier.

Kontaktperson: Trine Susanne Jensen, tsj@dmu.dk - tlf.: 4630 1831

Fra moniteringsdata til indikatorer
Det er blevet sagt at for meget information fører til ingen information. Det implicerer bla. at for at miljø og sundhedsdata kan anvendes som brugelig information der kan træffes beslutninger udfra skal moniteringsdataene udsættes for en behandling – det kan være fra simpel udvælgelse til omfattende aggregering. Afhængig af hvilke data og hvad data skal bruges til kan der anvendes forskellige statistiske analyser eller anden datastruktureringsanalyser der kan føre til en forenkling af data. I dette projekt udvælges en case , fx miljøpåvirkninger fra danskernes samlede forbrug af produkter eller og miljøbelastninger fra dette forbrug analyseres og forskellige aggregeringsmetoder undersøges. Diskussion af resultaternes anvendelighed i en beslutningssammenhæng diskuteres.

Kontaktperson: Trine Susanne Jensen, tsj@dmu.dk - tlf.: 4630 1831

Nano-teknologi – hvilke produkter taler vi om?
Udvikling af en metode til monitering af udviklingen af produktion og anvendelse af nano-teknologiske produkter i Danmark.

I dag er der ikke noget samlet overblik over i hvor stort omfang udviklingen af produktion og anvendelse af nano-teknologiske produkter er - hverken i Danmark eller i EU. For at økotoksikologer og andre risikovurderingsforskere kan fokusere på de risikoscenarier der er mest relevante set i et nationalt og internationalt perspektiv er det en forudsætning at samfundet nøje overvåger og kvantificerer udviklingen i produktion og anvendelse af nye nano-teknologiske produkter. Herved kan de mest risikobetingede scenarier identificeres således at de mulige miljø- og sundheds betingede effekter kan blive undersøgt og risikovurderet.

Kontaktperson: Trine Susanne Jensen,  tsj@dmu.dk  - tlf.: 4630 1831

Optimering af landskabssammenhæng
I Sektion for Miljøgeografi og Integreret Analyse på afdeling for Systemanalyse beskæftiger vi os blandt andet med hvordan landskabet ser ud nu, og hvordan det kan komme til at se ud i fremtiden. Til disse formål anvender vi både kvalitative og kvantitative metoder.

Én af de udfordringer Danmark som intensivt dyrket landbrugsnation står overfor, er at tilgodese natur- eller naturlignende arealer i landskabet. Disse arealer kan f.eks. være skov og fredede eller beskyttede arealklasser, men også ekstensivt drevne landbrugsarealer som permanent græs og brakmarker. En forudsætning for at opnå størst mulige sammenhæng i disse arealklasser er, at den individuelle landbruger interagerer med de omkringliggende bedrifter når placeringen af f.eks. brak og permanent græs planlægges.

Vi har derfor følgende følgende åbne specialeprojekter som ser på den lokale landbrugers rolle i det større landskab:

• Kvalitativ undersøgelse af lokale aktørers villighed til at skabe natursammenhæng på landskabsniveau
• Kvalitativ/kvantitativ undersøgelse af lokale aktørers placering af ekstensivt drevne landbrugsarealer
• (agent-baseret) rumlig modellering af optimering af natursammenhæng på landskabsniveau

Et speciale hos os kan tage udgangspunkt i et eller flere af de ovenstående forslag, men kan også indeholde dine egne interesser indenfor området.

Kontaktperson: Gregor Levin, GL@dmu.dk– tlf: 46301882

Specialeemner i Emissioner og Risikoanalyse

Kilder til kemiske eksponeringer fra forbrugerprodukter
I relation til den Europæiske og Nationale Miljø og sundhedsstrategier er der et behov for afdækning af kilder til eksponering i det nære miljø. Fokus for specialeprojektet er derfor på kilder til eksponering med kemiske stoffer i private husholdningsscenarier. Scenarieanalysen inkluderer kemiske stoffer med meget varierende fysisk-kemiske egenskaber, hvor eksponeringen vil være aktivitets-relateret og karakteriseret ved hyppig eksponering ved lave doser. De mest kritiske transport og eksponeringsveje belyses ud fra fysisk kemiske egenskaber såvel som produkt og anvendelseskarakteristika. Projektet involverer ekstraktion af data og anden information fra eksisterende databaser, samkørsel af data fra flere datakilder; herunder også brug af klassificeringsdata på sundhedseffekter. Projektcasen vil ligge indenfor emneområdet miljø og sundhed med særlig fokus på de prioriterede folkesygdomme på europæisk hhv. nationalt plan. Formålet er at arbejde med case-studier mhp. at identificere høj risiko stoffer i indeklimascenarier; i relation til kumulative effekter såvel som identifikation af kilder til aggregeret eksponering. Scenarieanalyse metodikken baseres primært på multikriterie-analyser og danner baggrund for vidensbaseret beslutningsstøtte til risiko håndtering og/eller reduktions handleplaner såvel som til design af hypotese-drevet monitering af eksponering fra kilder i det nære miljø hhv. risko vurdering. Projektet udføres primært i samarbejde med gruppen for Risiko og Kemikalier, Afdeling for Systemanalyse.

Kontaktperson: Marianne Thomsen, MTH@dmu.dk tlf. 4630 1358

Historisk og samfundsmæssig analyse samt interviews ifb. med dumpede krigsgasser efter 2. verdenskrig i Østersøen
Efter afslutningen af anden verdenskrig blev Tyskland demilitariseret, en del af denne proces drejede sig om bortskaffelse af deres kemiske våben. I 1947-48 blev der således dumpet 65.000 tons kemiske våben i Østersøen udenfor Bornholm. I denne forbindelse arbejdes der i øjeblikket på et EU FP6 projekt omkring miljørisikovurderingen af disse stoffers i og omkring Østersøen. Der søges en studerende til at bistå med dels a) en tilbundsgående historisk kortlægningen af dumpningerne i 1940erne og desuden til b) indsamling af lokal kendskab til de dumpede våbens tilstand og forekomst og evt. observerede biologiske effekter. Der findes allerede mange oplysninger på begge emnerne, formålet med denne opgave er at få opdateret analyserne og samlet oplysningerne i en rapport og derved bistå evalueringen af stoffernes mulige miljøpåvirkning af Østersøen.

Kontaktperson: Hans Sanderson, hasa@dmu.dk - tlf.: 4630 1822

Anvendelse af (Q)SAR mth. selvklassificering af kemikalier i Danmark
Der søges en studerende til et projekt omkring anvendelse af weight-of-evidence (WoE) tilgange iforb. med klassificering af kemiske stoffer baseret på (Quantitative) Structure Activity Relationships ((Q)SAR) (http://www.mst.dk/Kemikalier/Klassificering+og+risikovurdering/QSAR-modeller/). Der kan antages enten en primært dansk tilgang eller en EU ditto (for den meget ambitiøse kan disse integreres). Nøgleord udover (Q)SAR og modeller er: GHS (http://www.mst.dk/Kemikalier/Klassificering+og+risikovurdering/GHS+-+fremtidens+globale+klassificering/); REACH, WoE, PBT og prioritering/ranking. Der er i kraft af nye EU og globale regulering pt. mange løse ender mht. risikovurderingen af kemikalier formålet med dette speciale er binde nogle af disse sammen og give et overblik hvordan disse indbyrdes påvirker hinanden samt hvordan hvilke stoffer kan udvælges mht. regulering.

Kontaktperson: Hans Sanderson, hasa@dmu.dk - tlf.: 4630 1822

Risikovurdering af nano materialer og medicinske stoffer
I dette oplæg lægges der vægt på strukturerede metoder til miljøfare- og evt. risikovurdering af 'emerging contaminants'. Emerging contaminants er fx medicinske stoffer og nano materialer. Det drejer sig om stoffer og partikler der qua deres design besidder ganske særlige egenskaber både fysisk-kemisk men også biologisk. Disse unikke egenskaber rejser spørgsmålet om vores nuværende økotoksikologiske metoder er egnede til at vurdere emerging contaminants? Der ønskes teoretiske analyser af mulige bodyburden concentrations, hvor og hvordan disse stoffer (et case-udsnit) fordeles, samt hvilke mulige receptorer der kunne være relevante. Endelig ønskes en overordnet analyse af nuværende metoders teoretiske fundaments relevans i forb. med emerging contaminants specifikt i relation til case stofferne samt mere generelt.

Kontaktperson: Hans Sanderson, hasa@dmu.dk - tlf.: 4630 1822

Klima og risikovurderingspraksiser for kemikalier - adaption?
Hvilken rolle spiller klimaforandringer mht. risikovurderingen af kemikalier herunder pesticider og stoffer i forbrugsvarer? Kan og bør vores nuværende risikovurderingsmetoder korrigeres for et variabelt klima? I givet fald hvordan? Der skal udvælges en eller flere cases (kemikalier samt eksponeringsscenarier samt effekt mål), med udgangspunkt i case diskuteres teoretiske samt regulatoriske aspekter/konsekvenser klimaforandringer kunne have på vores anvendelse af kemiske stoffer - er der behov for adaption af vores tilgang til kemikalier?

Kontaktperson: Hans Sanderson, hasa@dmu.dk - tlf.: 4630 1822

Betydningen af vandmiljøplanen for belastningen på de danske renseanlæg.
De danske renseanlæg har siden 1987 gennemgået en teknologisk opgradering af spildevandsrensnings-processer samt en centralisering af anlæggene med henblik på at leve op til vandmiljøplanens målsætninger for udledning af N og P samt en række organiske forureningskomponenter. Industriens bidrag til indholdet af organisk materiale i indløbsspildevandet til de centrale kommunale renseanlæg er steget fra ca. 5% i 1990 til omkring 40% i 2006. I forbindelse med det nationale overvågning for vandmiljøet og naturen, eksisterer der oplysninger for de ca. 100 industrivirksomheder, der har egne direkte udledninger. Industriens samlede spildevandsudledninger er dog ikke kendt ligesom oplysninger om emissions fra industriens spildevandsbehandlingsprocesser på egne anlæg ikke er kvantificeret. I dette projekt søges det ud fra virksomhedernes grønne regnskaber at:

1. kortlægge den samlede mængde industrielle tilledning til det kommunale kloaksystem,
2. den samlede mængde spildevand udledt direkte fra industrien.

Opgørelserne sammenholdes med de nationale opgørelser og der udføres en kildeanalyse af individuelle virksomheders bidrag til udledning af udvalgte persistente organiske stoffer. Projektet udføres i samarbejde med sektionen for emissioner og risiko analyse, Afdeling for Systemanalyse.

Kontaktperson: Marianne Thomsen, MTH@dmu.dk tlf. 46301358 

Restprodukter fra affaldsforbrænding.
Med omdisponeringen af affaldsbehandlingen fra deponi til forbrænding med energiproduktion er der fulgt skærpede krav til luftemissioner fra forbrændingsanlæg; bl.a. i form af den nationale dioxin handlingsplan. Omdisponeringen har medført et fald i bidraget til det samlede årlige bidrag til CO₂ emission affaldssektoren og samtidigt må der forventes en øget opkoncentrering af miljøproblematiske stoffer i restprodukterne fra forbrænding. Speciale projektet sætter fokus på slutdisponeringskategorier for restprodukter fra forbrænding, samt en karakterisering af indholdet af organiske forureningskomponenter for hvilke der er konventionsbunden afrapporteringspligt og mulige emissioner ved genanvendelse af restprodukterne

Kontaktperson: Marianne Thomsen, MTH@dmu.dk tlf. 4630 1358 

Kvalitet og slutdisponering af slam fra kommunale renseanlæg.
I takt med centraliseringen af de kommunale renseanlæg, samt direktiver med fokus på en sænkning af emissioner til luft, er der sket en øget tilladelse tilslutning af industriens spildevand til det kommunale kloaksystem og dermed industriens bidrag til indløbsspildevandet på de danske renseanlæg. Specialet sætter fokus på en kortlægning af eksisterende viden omkring behandlingsprocesser for spildevandsslam med henblik på at nedbringe indholdet af miljøfarlige stoffer. Der sættes fokus på slutdisponeringskategorier og tilhørende kvalitet af slammet ved forskellige behandlingsmetoder. For eksisterende slam data laves en analyse af industrielle bidrag til indløbsspildevandet, behandlingsteknikker, samt kvalitetsparametre for slutslammet m.h.p. at belyse behandlingsteknikkernes indflydelse på slamkvaliteten. Der vil i projektet skulle anvendes parametriske såvel som non-parametriske dataanalysemetoder.

Kontaktperson: Marianne Thomsen, MTH@dmu.dk tlf. 4630 1358

Specialeemner i Miljøøkonomi

Beboelse i nærheden af affaldsbehandlingsanlæg – påvirker det huspriserne?
Affaldsbehandlingsanlæg er normalt anset som dårlige naboer, og som en negative påvirkningsfaktor for huspriserne. På den anden side er den teknik hvormed affaldet behandles og opbevares ændret meget i de senere år, og det er derfor ikke klart om evt. lavere huspriser og den forventede negative indstilling til affaldsanlæg skyldes reelle gener eller generel uvidenhed om generne fra nuværende anlæg. I projektet udføres husprisanalyser for at vurdere hvordan beliggenheden og de evt. gener fra affaldsanlæg påvirker huspriserne, og der udføres betinget værdisætning ved metoden Choice experiments for at undersøge hvilken viden folk har om teknologierne og generne i sammenhæng med hvorledes respondenterne vurderer generernes betydning for dem – for huspriserne samt andre forhold (det kunne fx være sundhed).

På baggrund af data om beboelser i nærheden af affaldsbehandlingsanlæg skal der derfor udføres husprisanalyser hvor generne  af at bo i nærheden af affaldsbehandlingsanlæg forsøges beregnet. Et emne for et speciale er således udførelse af en sådan hedonisk analyse på BBR data, hvor indarbejdelse af afstand fra affaldsbehandlinsganlæggene til beboelseshuse via GIS udgør en del af projektet.  Et vist økonometrisk kendskab er en nødvendighed for løsningen af denne opgave. Der skal også udføres betinget værdisætning med Choice experiment metoden, hvor arbejdet kan bestå i at være med til at designe et spørgeskema og mulighed for at estimere  på data fra undersøgelsen, med henblik på at bestemme de negative gener af at bo i nærheden af affaldsanlæg. Afstand målt ved GIS vil også være en væsentlig del af denne del af projektet, ligesom økonometrisk kendskab er en fordel. Projektet udføres i samarbejde mellem Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og DMU.

Projektet udføres med vejledning fra en miljøøkonomisk forsker i den samfundsvidenskabelige sektion, Afdeling for Systemanalyse.

Kontaktperson: Berit Hasler bh@dmu.dk, tlf. 4630 1835

Vandmiljøplanerne og vandrammedirektivet – omkostningseffektivitet ved generel og lokal regulering
Den samfundsvidenskabelige sektion er involveret i flere forskellige forsknings- og udredningsprojekter indenfor vandmiljøreguleringen, både vandmiljøplanerne og Vandrammedirektivet. Specialeprojekter indenfor dette emne omhandler:

• Integration af økonomiske modeller på oplands- og bedriftsniveau med miljømodeller
• Omkostningseffektivitetsanalyser, inklusive anvendelse af økonomiske modeller, for tiltag og reguleringsinstrumenter
• Lokal versus generel regulering og omkostningseffektivitet
• Analyser på data fra nyligt udførte værdisætningsundersøgelser af vandramemdirektivet
• Analyser og tests af benefit transfer af effekterne af vandrammedirektivet mellem danske områder og mellem danske og udenlandske studieområder. 

Projektet udføres med vejledning fra en miljøøkonomisk forsker i den samfundsvidenskabelige sektion, Afdeling for Systemeanalyse, bl.a. vha. analyser og tests af benefit transfer af effekterne af vandrammedirektivet mellem danske områder og mellem danske og udenlandske studieområder.

Kontaktperson: Berit Hasler, bh@dmu.dk, tlf. 4630 1835

Videreudvikling af en omkostningsminimeringsmodel for Østersøen
Afdeling for Systemanalyse, DMU, er med i Baltic Nest Institute Denmark, som er placeret på DMU. Vores opgave i dette projekt er at udføre økonomiske analyser af næringstofregulering i Østersøen, inklusive videreudvikling af en omkostningsminimeringsmodel. Modellen er en ikke-lineær optimeringsmodel programmeret i sproget GAMS. Dette projekt indebærer dataindsamling, estimering af omkostningsfunktioner, kalibrering af modellen og scenariekørsler samt følsomhedsanalyser, og projektemnet kan relateres til det marine direktiv; HELCOM aftalen mv. Samarbejde med  engelsksproglige forskere må påregnes i dette projekt. 

Projektet udføres med vejledning fra en miljøøkonomisk forsker i den samfundsvidenskabelige sektion, Afdeling for Systemanalyse.

Kontaktperson: Berit Hasler bh@dmu.dk, tlf. 4630 1835

Videreudvikling af økonomiske modeller til analyse af pesticidreguleringens konsekvenser for natur og biodiversitet
Afdeling for Systemanalyse, DMU, har udviklet bedriftsmodeller med hvilke vi kan beregne landbrugsbedrifters tilpasning til ændrede priser og reguleringer, samt hvordan denne tilpasning påvirker naturindholdet i landbrugsmarkerne som følge af ændret afgrødevalg, ændret pesticid og kvælstofanvendelse. Projektemnet omfatter at videreudvikle disse modeller og anvende dem til beregninger af konsekvenserne af diverse ændringer i landbrugs- og miljøpolitikken. Modellerne er ikke-lineær optimeringsmodeller programmeret i sproget GAMS, og modelleringen foregår i samarbejde med vildtbiologiske forskere i DMU.

Projektet udføres med vejledning fra en miljøøkonomisk forsker i den samfundsvidenskabelige sektion, Afdeling for Systemanalyse.

Kontaktperson: Berit Hasler, bh@dmu.dk, tlf. 4630 1835