Er du interesseret i hvordan mennesker gennem landbrug, industri, trafik, anlæg og rekreative aktiviteter påvirker økosystemer og samspillet mellem arterne i økosystemerne er en specialeplads i Afdeling for Terrestrisk Økologi værd at overveje. I afdelingen er vi særligt interesseret i hvordan jordbundens dyreliv og naturindholdet i landbruget og dets omgivelser påvirkes, samt hvorledes interaktioner mellem planter og insekter ændres når der sker en påvirkning af omgivelserne.

Er du interesseret i, hvordan mennesker gennem landbrug, industri, trafik, anlæg og rekreative aktiviteter påvirker økosystemer og samspillet mellem arterne i økosystemerne, er en specialeplads i Afdeling for Terrestrisk Økologi værd at overveje. I afdelingen er vi særligt interesseret i, hvordan jordbundens dyreliv og naturindholdet i landbruget og dets omgivelser påvirkes, samt hvorledes interaktioner mellem planter og insekter ændres, når der sker en påvirkning af omgivelserne. 

I øjeblikket kan vi tilbyde dig følgende specialepladser (listen opdateres løbende):

• Pesticideffekter på insekter i habitater i umiddelbar nærhed af marken

• Hegn som korridorer i landbrugslandskabet

• Dyrkningssystem som fordelende faktor for pollinatorer og krydsbestøvede planter

• Enzymet glucosefosfatisomerase hos insekter

• Indflydelse af miljøfremmede stoffer på naturlig frysetolerance hos regnorme

• Klimaændringers betydning for jordbundsinvertebraters tolerance for kemikalier

• Jordbundsøkologiske undersøgelser af ny landbrugsteknologi og dyrkningssystemer

• Springhalers betydning for angreb af rodpatogne svampe

• Kønsbestemmelsesmekanisme hos Folsomia candida

• Klonal variation hos Dendrobaena octaedra

• Geografisk variation i tørketolerance hos jorbundsdyr indsamlet lang en nord-syd gradient fra Norge til Spanien

• Undersøgelse af konkurrerende planters vækstmønstre

• Invasive planter

• Dræbersnegleprojekt

• Gensplejsede planter

• Nano-økotoksikologi - er nanopartikler skadelige for naturen?

• Innovationsprojekter

• Iberisk skovsnegl (dræbersnegl)

• Komparativ økofysiologi 

Vi tilstræber, at dit speciale kommer til at indgå som en aktiv del af et af vores allerede eksisterende forskningsprojekter, men har du selv ideer til et projekt inden for vores forskningsområder, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte en af os. De fleste af vores specialestuderende vælger at aflevere et manuskriptudkast, som efterfølgende forventes at blive publiceret som en videnskabelig artikel i samarbejde med os.

Synes du nogle af de ovenfor beskrevne projekter lyder spændende, og har du lyst til at høre nærmere så kontakt venligst den ansvarlige projektleder.

Pesticideffekter på insekter i habitater i umiddelbar nærhed af marken

Herbicier og insektcider kan påvirke organismer uden for det dyrkede areal. Vi har en interesse i at arbejde med såvel direkte som indirekte effekter på planteædende insketer. Vi forestiller os specialeprojekter, der gennemføres som en kombination af forsøg under væksthus-, klimakammer- og feltforhold. Ved en start i efteråret 2008 kunne litteraturarbejdet og de første sprøjteforsøg være gennemført inden feltsæsonen starter. Temaer, som vi finder interessante og relevante, er:

• Effekten af herbicider (afh. sprøjtetidspunkt og sprøjtemiddel) på føderesourse for udvalgte planteædende insekter (pollen-, nektar-, blad- eller bærspisere)
• Påvirker herbicider fødekvaliteten af foderplanten (sammenhængen undersøges for flere forskellige sprøjtemidler)
• Blomsterresoursen påvirkes af herbicider, hvad betyder det for insekterne (sommerfulge etc.)
• Hvad betyder indførelsen af en sprøjtefri randzone for biodiversiteten i eksempelvis hegn (herbicider og insekticider). Vi har i et tidligere projekt beskrevet, hvor meget sprøjtemiddel der ender i læhegn. Dette kan bruges til at beskrive de mulige effekter. Denne del vil også kunne involvere en del feltarbejde.

Projektansvarlig: Christian Kjær, ckj@dmu.dk, tlf. 8920 1585

Projektansvarlig: Marianne Bruus, mbp@dmu.dk, tlf. 8920 1582.

Projektansvarlig: Beate Strandberg, bst@dmu.dk, tlf. 8920 1769.

Hegn som korridorer i landbrugslandskabet

Undersøgelser har vist, at der er flere plantearter, primært tokimbladede urter i økologiske hegn sammenlignet med konventionelle, og at der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af år siden omlægning og artsantallet. Planterne i de økologiske hegn blomstrer desuden hyppigere, med en større blomstertæthed og over en længere periode. Der er dermed også mere føde for den pollen,- nektar- og frøspisende del af faunaen (fx sommerfugle, bier, biller mm.)

Set fra et plantesynspunkt er der således både fordele (pollination og dermed spredning og førsætning) og ulemper (højere frøprædation) ved en rigere fauna. Udenlandske undersøgelser har vist, at habitater forbundet via korridorer, har et højere artsantal end isolerede habitater af samme størrelse. Korridorerne spiller således en vigtig og veldokumenteret rolle.

Ved omlægning fra konventionel landbrug til økologi går vi fra et artsfattigt mod et mere artsrigt system. Hvad afgør, hvilke arter der vil optræde? Er forekomsten af plantearterne i hegnet begrænset af egnede spiringssteder for frøene (microsite/safe site berænsningen), af tilgængeligheden af frø (sprednngsbegrænsede) eller begrænsede af frøprædation.

Afhængigt af projektet, og dine ønsker, vil du ud over at designe og udføre eksperimenter med planter, have mulighed for at stifte bekendtskab med populationsbiologi og matematisk modellering.

Projektansvarlig: Beate Strandberg, bst@dmu.dk, tlf. 8920 1769.

Dyrkningssystem som fordelende faktor for pollinatorer og krydsbestøvede planter

Undersøgelse af fordelingen mellem plantearter, der er afhængige af insektbestøvning, og plantearter, der enten selvbestøver, vindbestøver eller formerer sig aseksuelt, i marknære økosystemer, som er naboer til forskellige dyrkningssystemer.

Undersøgelse af antal og type af pollinatorer i marknære økosystemer, som er naboer til forskellige dyrkningssystemer.

Pesticideffekter, gødningseffekter, plantekonkurrence, plante-insekt interaktioner.

Projektansvarlig: Morten Strandberg, mts@dmu.dk,  tlf. 8920 1759

Enzymet glucosefosfatisomerase hos insekter

Tidligere forsøg har vist, at der er en sammenhæng mellem enzymet glucosefosfatisomerase og bevægelsesaktivitet hos en Colias sommerfugl og en Chrysomela bille, hvor temperaturen indgår som en vigtig faktor.

I tilknytning til projektet REFUGIA vil det være ønskeligt at se, om der er en sammenhæng mellem glucosefosfatisomerase og bevægelsesaktivitet hos billen Bembidion lampros i henholdsvis konventionelt og økologisk dyrkede marker. Billerne indsamles fra de respektive områder, deres evne til at løbe en given distance måles på indsamlingsstedet, og derefter fryses de ned og analyseres ved hjælp af elektroforese.

Projektansvarlige: Vibeke Simonsen, vs@dmu.dk, tlf. 8920 1794 og Liselotte W. Andersen, lwa@dmu.dk,  tlf. 8920 1713

Indflydelse af miljøfremmede stoffer på naturlig frysetolerance hos regnorme

Frysetolerance er en nødvendig tilpasning hos regnormen Dendrobaena octaedra, for at den kan eksistere i de koldere egne af Norden. Det har vist sig, at miljøfremmede stoffer (f.eks. kobber, nonylphenol og PAH-stoffer) kraftigt kan nedsætte invertebraters evne til at tåle naturligt stress, så som kulde eller tørke. Ud over de direkte virkninger fra forurening, er der derfor en risiko for, at organismers generelle stresstolerance påvirkes.

Projektets formål vil være at undersøge om en række fremmedstoffer nedsætter frysetolerancen hos D. octaedra, og hvilke fysiologiske tilpasninger til kulde, der bliver påvirket. Projektet er en spændende kombination af økofysiologi og økotoksikologi.

Projektet er en del af et Europæisk samarbejde, og der vil være mulighed for studieophold ved andre universiteter i Norden, samt ekskursioner i forbindelse med indsamling af forsøgsdyr.

Projektansvarlig: Martin Holmstrup, mho@dmu.dk, tlf. 8920 1573.

Klimaændringers betydning for jordbundsinvertebraters tolerance for kemikalier

Arters kulde og tørketolerance og hvordan klimaændringer og kemikalier spiller sammen.

Vi har pt. en Ph.d studerende på området.

Projektansvarlig: Kristine Maraldo, krm@dmu.dk tlf. 8920 1481

Jordbundsøkologiske undersøgelser af ny landbrugsteknologi og dyrkningssystemer

Indførelsen af nye landbrugsteknikker stiller hele tiden udfordringer til den miljømæssige konsekvensvurdering og til en forståelse af de økologiske processer. Genetisk modificerede landbrugsafgrøder og dyrkningssystemer, som inkluderer energiafgrøder, er aktuelle eksempler på sådanne ændringer i landbruget. Projekter inden for dette emne skal fokusere på at kvantificere økologiske nøgleprocesser i jordbunden i form af de udøvende funktionelle grupper af jordbundsdyr og deres afhængighed af elementer i landbrugspraksis.

Projektansvarlig: Paul Henning Krogh, phk@dmu.dk, tlf. 8920 1588.

Springhalers betydning for angreb af rodpatogene svampe

Rodsvampe, såvel patogene som gavnlige (mykorrhizasvampe og patogene antagonister), spiller en vigtig rolle for planters sundhed. Fælles for disse svampe er, at de er potentielle fødekilder for svampeædende jordbundsdyr som f.eks. springhaler (Collembola). Der mangler undersøgelser af betydningen af svampeædende springhalers græsning på rodsvampe for rodsundhed i afgrøder som hvede og kartoffel. Trofiske interaktioner i jord mellem springhaler og rodsvampe beskrives ved fedtsyrer som biomarkører, idet svampens fedtsyrer fra neutrale lipider bliver direkte inkorporeret i springhalers neutrale lipider. Specialet kan inddrage både felt- og laboratoriestudier til at studere betydningen af svampeædende springhaler for rodsundhed og stimulering med organisk gødning som en ekstra faktor.

Projektansvarlige: John Larsen tlf. 8999 3659 og Paul Henning Krogh, phk@dmu.dk, tlf. 8920 1588

Kønsbestemmelsemekanisme hos Folsomia candida

Springhalen Folsomia candida bliver betragtet som en parthenogenetisk reproducerende organisme. Forekomsten af parthenogenese hos springhalen er styret af en bakterie Wolbachia. Når springhalerne har været holdt længe i kultur, opstår der ofte springhaler med hanlige karaktertræk. Om det skyldes, at Wolbachia ophører med at fungere, så individets køn kan træde frem, vides ikke. Der er flere muligheder for kønsbestemmelsesmekanisme hos disse insekter. Det kan være en almindelig XY eller ZW-mekanisme, hvor det ene køn har to uens kønskromosomer, det kan være et tab af det ene kønskromosom X0-mekanisme, eller en halvering af kromosomtallet.  Endelig kan det også være udelukkende autosomalt bestemt. På nuværende tidspunkt kendes kromosomtallet for arten ikke med sikkerhed.

Der ønskes lavet en klassisk kromosombestemmelse for arten ved at benytte forskelligt væv som udgangsmateriale. I første omgang skal der arbejdes med æg, men senere antageligt med hjernevæv, hvilket vil give mulighed for at se de sekundære kønskarakterer.

Projektansvarlige: Vibeke Simonsen, v@dmu.dk, tlf. 8920 1794 og Paul Henning Krogh, phk@dmu.dk,  tlf. 8920 1588

Klonal variation hos Dendrobaena octaedra

Regnormen Dendrobaena octaedra bliver betragtet som en apomiktisk parthenogenetisk reproducerende organisme. Det betyder, at alt afkom genetisk set er identisk med forælderen. En netop afsluttet undersøgelse har vist, at det ikke altid er tilfældet for nogle enzymer, analyseret ved hjælp af elektroforese.

Der ønskes udført en undersøgelse af en række orm, deres afkom og deres afkom igen for at se, om en variant er stabil gennem mere end en generation. Udvalgte enzymer fra ormene skal analyseres ved hjælp af elektroforese.

Projektansvarlige: Vibeke Simonsen, vs@dmu.dk, tlf. 8920 1794 og Martin Holmstrup, mho@dmu.dk, tlf. 8920 1573.

Geografisk variation i tørketolerance hos jordbundsdyr indsamlet langs en nord-syd gradient fra Norge til Spanien

Kendskab til dyrs evne til at tilpasse sig givne miljøforhold er vigtigt. I forhold til at kunne forudsige hvordan og hvilke populationer der vil blive påvirket af de forventede klimaændringer. Der findes kun få studier af jordbundsdyrs adaptative kapacitet i forbindelse med klimatiske faktorer. Dette til trods for at jordbundsdyr har en prominent funktion i jordbundssystemet .

Geografisk variation i fitness-relaterede traits kan være et resultat af genetisk adaptation gennem evolutionen. Hvis der findes genetisk variation indenfor og imellem populationer, vil det være en indikation af retningsbestemt evolution. For at undersøge dette kan geografiske gradienter være af særlig interesse, fordi klimaet ofte er korreleret med sådanne gradienter. Denne tilgang kan bruges som en ”space for time substitution” til at undersøge, hvordan populationer vil blive påvirket af de kommende klimaændringer.

I dette projekt vil vi undersøge tørketolerance langs en gradient fra Norge til Spanien (ca. 2000 km) for at bestemme populationsforskelle og korrelere forskellene med klimavariable. Vi vil gerne fokusere på en vidt udbredt enchytræ, Cognettia sphagnetorum, som en modelorganisme, fordi denne art er dominerende på vores danske feltlokalitet ved Brandbjerg, Jægerspris. Men andre jordbundsdyr kan også være relevante. Dette specialeprojekt vil være tilknyttet klimaprojektet CLIMAITE (www.climaite.dk), og den specialestuderende vil indgå i et team bestående af specialestuderende, PhD studerende og forskere ved Afdeling for Terrestrisk Økologi i Silkeborg.

Projektansvarlig: Martin Holmstrup, mho@dmu.dk, tlf. 8920 1573.

Undersøgelse af konkurrerende planters vækstmønstre

Planter er stedbundne og kan ikke flytte sig for at undgå konkurrence fra naboplanter. Dette giver planter, som på grund af mere eller mindre tilfældige hændelser har fået en forspring i væksten, en konkurrencemæssig fordel, som har en tendens til at øges med tiden (asymmetrisk konkurrence). For eksempel kan høje planter skygge for lave planter, som derved hindres i at vokse. Det vil være interessant at beskrive effekten af asymmetrisk konkurrence i manipulerede forsøg og at undersøge økologiske og evolutionære aspekter af asymmetrisk konkurrence.

En anden mulighed er at undersøge det rumlige arrangement af konkurrerende selvudtyndende planter - planter, som tilfældigvis spirer tæt ved hinanden, har måske en mindre sandsynlighed for at etablere sig. Denne reducerede overlevelsessandsynlighed vil give et rumligt mønster blandt de overlevende planter, som måske er mere ensartet end tilfældigt. Det vil være interessant at beskrive den rumlige fordeling af naturlige plantepopulationer og undersøge de processer (frøspredning og selvudtynding), som ligger bagved, eksperimentelt.

Afhængigt af projektet, og dine ønsker, vil du ud over at designe og udføre eksperimenter med planter have mulighed for at stifte bekendtskab med populationsbiologi og matematisk modellering.

Projektansvarlig: Christian Damgaard, cfd@dmu.dk, tlf. 8920 1598.

Invasive planter

Invasive arter anses for en af de største trusler mod miljøet og biodiversiteten. På trods af at der er gennemført mange undersøgelser med invasive arter og invaderede biotoper, er der forsat mange problemstillinger og hypoteser at undersøge.

Problemarter og invasive arters autøkologi. Årsager til at nogle arter udvikler sig til problemarter. Effekter af invasive arter og hjemmehørende arter, der ændrer deres forekomst. Klima, succession og eutrofiering er i spil som årsager.

Hvilke kombinationer af økosystemfunktioner og funktionelle typer er bestemmende for, at nogen arter bliver problematiske, hvilket vil sige, at de markant ændrer de økosystemer de bliver introduceret i.

Projektansvarlig:  Beate Strandberg, bst@dmu.dk, tlf. 8920 1769.

Dræbersnegleprojekt

Vi starter et Ph.d-projekt. op på området, og en specialestuderende vil kunne indgå i samspil med denne.

Projektansvarlig: Stine Slotsbo, stsl@dmu.dk, tlf. 8920 1481

Gensplejsede planter

Der er mulighed for at opnå en specialeplads indenfor et af følgende emner:

• Diskussion af og afprøvning af metoder til overvågning af GMP
• Bt-planters effekter på non-target organismer
• Analyse af risikovurderingen af GMO
• Effekter af flere forskellige indsatte egenskaber i den samme plante (stacked events )

Projektansvarlig: Gösta Kjellsson, gk@dmu.dk, tlf. 8920 1574

Nano-økotoksikologi – er nanopartikler skadelige for naturen?

Et hot emne for tiden - Vi bruger oftere og oftere nanopartikler i vores produkter, men skal vi betragte dem anderledes end de normale kemikalier?. Økotoksikologiske studier fra molekyle til populationsniveau.

Baggrund: Nanoteknologi vil komme til at spille en væsentlig rolle i det fremtidige samfund. Brugen af og udslip af nanomaterialer, så som fullerener og titaniumoxid, vil resultere i forurening af miljø og biota. Selvom nanopartikler allerede findes naturligt, så kan de nye menneskeskabte partikler muligvis forårsage effekter på organismer i naturen, idet de ikke tidligere har været udsat for denne type partikler. Et af de nye mulige miljøproblemer for jordlevende organismer er derfor forurening med nanopartikler.

Jordlevende leddyr er vigtige komponenter af jordmiljøet, for eksempel anses regnorme for nøglearter. Jordlevende leddyr spiller en vigtig rolle både direkte og indirekte for nedbrydning af organisk materiale i jord. Fx kan jordlevende leddyr øge N-mineraliseringen med op til 25 %.

Projektbeskrivelse: I dette speciale vil vi gerne undersøge effekten af industrielt lavede nanopartikler på jordlevende invertebrater, specielt på regnorm og springhaler. Specialearbejde vil indgå som en del af et større forskningsprojekt, hvor nanopartiklers giftighed undersøges. Specielt vil der være fokus på den mekanistiske forståelse af nanopartiklers giftighed, hvilket vil blive undersøgt ved hjælp af cellulære og enzymatiske biomarkører. Mere avancerede teknikker kan også tages i brug efter studentens kunnen. Arbejdet vil primært være laboratoriearbejde, der koordineres med allerede igangsat arbejde. Forskningen er en del af et nationalt og internationalt forskningssamarbejde, der involverer både humantoksikologiske og miljømæssige aspekter. Målet med specialet er at få en dybere forståelse af nanopartiklers giftighed over for jordlevende organismer.

Projektansvarlig:  Janeck Scott-Fordsmand, jsf@dmu.dk, tlf. 8920 1575.

Projektansvarlig:   Lars-Henrik Heckmann, lhh@dmu.dk tlf. 8920 1443

Innovationsprojekter

Udvikling af felt-test kits til biologiske effektstudier (BioTest-Kits) eller direkte analyse af kemiske stoffer, pesticider og nanopartikler (ChemTest-Kits).

Der er mulighed for at opnå et innovativt speciale ved PhytoChemLab indenfor miljø-, landbrugs og fødevareområdet. Specialet kan udarbejdes med kemi, biologi eller teknologisk hovedindsats, anvendt eller mere grundforskningspræget indenfor disse områder alt efter, hvad du som studerende ønsker. Du vil få mulighed for at udføre dine forsøg med optimale apparatmuligheder og i samarbejde med laboratoriets øvrige personale.

Du vil kunne få mulighed for et udlandsophold i sydfrankrig eller muligvis USA, hvis den fornødne finansiering til disse ophold opnås. Se endvidere www.HWR-Test.comProjektansvarlig: Helle Weber Ravn, her@dmu.dk, tlf. 8920 1753

Iberisk skovsnegl (dræbersnegl)

Der findes 3 store skovsnegle arter i Danmark. Sort skovsnegl (Arion ater), Rød skovsnegl (Arion rufus) og Iberisk skovsnegl (Arion lusitanicus). De tre arter ligner hinanden meget af udseende, men hvorfor forekommer den Iberiske skovsnegl i så stort et antal, når de andre ikke gør?

Vær med til at finde svarene! 

Vi har et igangværende ph.d.-projekt omkring den Iberiske skovsnegls økofysiologi og vil gerne tilknytte 1-2 specialer til dette projekt.

Projektansvarlig: Stine Slotsbo, stsl@dmu.dk, tlf. 8920 1481

Komparativ økofysiologi

Fokus kunne være frysetolerance eller tørketolerance. Det ville være oplagt at kigge på forskelle imellem de tre arters frysetolerance/tørketolerance. 

Sammenligning af fryse- og tørketolerance hos den Iberiske skovsnegl fra forskellige områder. Det ville være muligt at indsamle snegle fra forskellige lande og undersøge om der er en forskel i deres stresstolerance afhængigt af hvilket land de er indsamlet i. 

Eller måske ligger du selv inde med et spørgsmål, der kunne besvares gennem nogle videnskabelige undersøgelser af den iberiske skovsnegl. 

Specialet kan inddrage både felt- og laboratoriestudier afhængig af interesse. 

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information er du meget velkommen til at kontakte

Projektansvarlig: Stine Slotsbo, stsl@dmu.dk, tlf. 8920 1481