Uddybende artikel

Af Tommy Asferg

Der blev i alt nedlagt 2,56 mio. stykker vildt i Danmark i jagtsæsonen 2004/05. De fleste vildtarter lå på samme niveau som i den foregående sæson. Antallet af jægere gik lidt frem, men der er fortsat alt for få jægere, der husker at indberette deres vildtudbytte.

Fremgang for kronvildt og kaniner

Jagtudbyttet af kronvildt gik 16 % frem i forhold til den foregående sæson og synes således at afspejle den spredning og vækst, der sker i bestanden af kronvildt i disse år. Udbyttet af kaniner viste ligeledes en markant fremgang, men for netop denne vildtart er det ikke usædvanligt med store udsving fra år til år.

Jægerne nedlægger stadigt færre harer

Udbyttet af harer faldt til 67.600, så de sidste mange års faldende tendens ser ud til at fortsætte. Der foreligger desværre ikke oplysninger, som kan belyse i hvor høj grad den faldende tendens afspejler udviklingen i bestanden, men faldet fra 2003 til 2004 var af samme størrelsesorden i Jylland og på Øerne.

Blandt de øvrige hårvildtarter var der desuden et relativt stort fald i udbyttet af ilder. Også udbyttet af mink viser en faldende tendens, men heller ikke for denne art er det muligt at sige om faldet i udbyttet afspejler udviklingen i bestanden.

Fuglene: Tilbagegang for agerhøne og ederfugl

Udbyttet af skovsnepper steg til 38.100 og er således tilbage på det høje niveau, som det lå på i sæsonerne 2000-2002. Der var også en pæn fremgang i gruppen ”Andre svømmeænder”. I overensstemmelse hermed viser resultaterne af DMU’s vingeundersøgelser, at de tre vigtigste arter i denne gruppe, krikand, spidsand og pibeand, havde en ynglesæson over middel. Udbyttet af gæs stiger fortsat og nåede i 2004 for første gang op over 30.000.

De mest markante fald blandt fuglene ses hos agerhøne og ederfugl. Udbyttet af agerhøne var for første gang mindre end 35.000 og udbyttet af ederfugl mindre end 70.000. Fra og med sæsonen 2004/05 blev jagttiden på ederfugl afkortet med 1½ måned for hunner og 1 måned for hanner, så hunner nu ikke længere må jages efter 15. januar og hanner ikke efter 15. februar. Nedgangen i det samlede udbytte af ederfugle fra 2003/04 til 2004/05 stemmer godt overens med det antal, der i sæsonen 2003/04 blev nedlagt i perioden 16. januar - 28. februar.

Endnu ingen effekt af ræveskab

I august 2003 blev der fundet en ræv med skab på Amager. Siden er sygdommen konstateret hos ræve fra de fleste egne af Sjælland. Ifølge erfaringer fra Jylland og Bornholm kan et udbrud af ræveskab resultere i en markant nedgang i rævebestanden. For sæsonen 2004/05 er der imidlertid ikke noget at se, idet udbyttet i 2004/05 er stort set det samme som i 2003 og lidt større end i 2002.

Fældefangst af krager og husskader

Fra og med april 2004 har det været lovligt for danske jægere at fange krager og husskader i fælder. Det har mange jægere benyttet sig af allerede i den første sæson. I alt er 15 % af det samlede udbytte af krager og 28 % af det samlede udbytte af husskader taget i fælde. Andelen af fældefangede fugle varierer noget fra amt til amt, men generelt ser det ud til, at jægerne på Sjælland og Fyn udnytter den nye mulighed i højere grad end jægerne i Jylland. På Øerne bliver 21 % af kragerne taget i fælde mod 8 % i Jylland. Tilsvarende bliver 33 % af husskaderne på Øerne taget i fælde mod 20 % i Jylland (fig. 1).

Det gennemsnitlige udbytte pr. jæger er generelt større for jægere, der bruger fælder, end for jægere, der nedlægger krager og husskader med skydevåben. Det gennemsnitlige udbytte for fældejægere er 9,2 krager og 6,7 husskader, mens de jægere der bruger skydevåben i gennemsnit nedlægger 5,7 krager og 3,4 husskader (fig. 2).

Alt for få indberetter vildtudbytte

Alle jægere har pligt til at indberette, hvor meget vildt de nedlægger, men det er desværre ikke alle jægere der husker denne forpligtelse. Andelen af jægere der indberetter oplysninger om deres udbytte faldt fra ca. 80 % til ca. 60 % i forbindelse med en omlægning af indberetningsproceduren i 2000. Selvom der var en lille fremgang i indberetningsprocenten fra 2003/04 til 2004/05, så er det stadig færre end 60 ud af 100 jægere, der husker at indberette vildtudbytteoplys-ninger.

Stadig flere jægere benytter muligheden for at indberette vildtudbyttet ved hjælp af computeren i stedet for det traditionelle papirskema. I sæsonen 2004/05 blev 29 % af indberetningerne sendt ind via nettet (www.jagttegn.dk). Det giver en bedre statistik, fordi man ved den direkte indtastning undgår de fejl, der kan opstå ved brug af papirskemaer på grund af fejlskrivning, fejllæsning og fejlindtastning. Desuden elimineres risikoen for, at skemaet bliver beskadiget eller går tabt under forsendelse.

Læs mere om den danske vildtudbyttestatistik på: http://vildtudbytte.dmu.dk 

Vildtudbyttet i sæsonerne 2002/03 – 2004/05.

Figur 1 (tv.). Andelen af krager og husskader som blev fandet i fælder i jagtsæsonen 2004/05.

Figur 2 (th.). Så mange krager og husskader nedlagde den enkelte jæger i jagtsæsonen 2004/05 henholdsvis i fælder og med skydevåben.

 Seniorbiolog Tommy Asferg, tlf. 89201539,  ta@dmu.dk

 Årg. 10, nr. 1 - 1. februar 2006.