Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2006 » Nr. 12 » Fyring med brænde forurener luften.

Fyring med brænde forurener luften.

Notits

Brændeovne og -kedler er den største kilde til forurening med partikler og tjærestoffer fra vores boliger. Halvdelen af det danske udslip af partikler stammer fra fyring med brænde i ovne og fyr. Du kan selv gøre en indsats ved at fyre fornuftigt og vælge et nyt og moderne anlæg. Det fortæller vi om i en ny historie på DMU’s hjemmeside.

Forureningen med partikler i et villakvarter med mange brændeovne kan på kolde vinterdage være lige så alvorlig som på en trafikeret gade i det centrale København. Det viser DMU's resultater fra en undersøgelse af, hvor meget brændeovne bidrager til forureningen.

Røg- og lugtgener fra naboers fyring med brænde giver anledning til mange klager, og det er der måske god grund til. De senere år er der kommet stigende fokus på luftforurening med fine partikler som et muligt sundhedsproblem, og netop brændeovne og -kedler er en af kilderne til partikelforureningen. Derfor vil DMU i den kommende fyringssæson gennemføre nye undersøgelser af luftforureningen fra brændeovne for yderligere at vurdere omfanget af denne forurening og sammen med læger vurdere, hvor sundhedsskadelig den er. Vejtrafikken og brændeovnene er de to danske kilder, som udsætter befolkningen for flest partikler udendørs, fordi begge kilder udsender partikler i relativt lav højde, tæt på hvor mennesker bor og færdes.

  Sektionsleder Finn Palmgren, tlf. 4630 1132, fpj@dmu.dk

Fyring med brænde forurener miljøet ("Forstå miljøet")

DMUNyt  Årg. 10, nr. 12 - 9. oktober 2006

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012