Artikel

Søborg Sø, Skjern Enge og mange andre søer, fjorde, moser og enge blev omdannet til marker i perioden 1866-1970, hvor Danmark gennemførte flere tusind landvindingsprojekter for at skaffe mere landbrugsjord.  Siden er billedet vendt, og fra midten af 1980’erne er myndighederne begyndt at gendanne naturen i de selv samme områder. En ny Ph.D. afhandling fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, viser at denne radikale ændring skyldes et ændret styrkeforhold mellem aktørerne i to konkurrerende netværk: Et landvindingsnetværk og et naturbeskyttelsesnetværk.

Hedeselskabets foreslåede landvindingsprojekter på søterritoriet 1953. Grafisk gengivelse af det oprindelige kort i Nørrevang & Meyer (red.), 1968, Danmarks Natur bd. 3 – Havet, København: Politikens Forlag, s. 474. Det originale kort findes i Hedeselskabets arkiv i Odense, hvor det ligger på sagen "Næraa Strand".

Da Skjern Å-engene i 1960’erne blev omdannet til kornmarker og åen rettet ud og lagt i kanaler skulle det vise sig at blive det sidste store fingeraftryk som et magtfuldt landvindingsnetværk satte på den danske natur. Efter en status quo-periode 1970-1985 er magten over naturen gledet i hænderne på et naturbeskyttelsesnetværk, der som en af sine mest markante gerninger har fået genoprettet den nederste del af Skjern Å.

Det fremgår af en ny afhandling af cand.scient.pol Anders Branth Pedersen, DMU. Afhandlingen giver det første samlede billede af sammenhængen mellem landvindingspolitikken og naturbeskyttelsespolitikken.

Fra natur til landbrug

Afhandlingen viser at politikken i det man kan kalde landvindingsfasen (1866-1970), i høj grad bestemmes af de aktører som fra 1940 får sæde i Statens Landvindingsudvalg. Det drejer sig især om Hedeselskabet forklarer Anders Branth Pedersen:

”Hedeselskabet tager initiativ til lovgivning på landvindingsområdet, de formulerer lovgivning, de fører lovgivningen ud i livet; og de kan sågar siges at være med til at vedtage lovgivning gennem politikere som både sidder på Christiansborg og i Hedeselskabets styrende organer”.

Afhandlingen viser gennem detaljerede casestudier også, hvordan Statens Landvindingsudvalg lynhurtigt nedprioriterer lovgivningens officielle mål om at øge beskæftigelsen. I stedet bliver det primære mål, uofficielt, at øge landbrugsarealet. Det sker via landvindingsprojekter, som fratager aktørerne i naturbeskyttelsesnetværket den natur som de værdsætter. Nogle af projekterne møder også modstand fra berørte lodsejere på trods af en ofte betydelig statsstøtte. 

Fokus på natur

I naturgenopretningsfasen (fra 1985) er forholdene vendt på hovedet. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet og embedsmændene i Miljøministeriet er blandt de aktører, som gør benarbejdet for at fx genopretningen af Skjern Å i 1987 kan vedtages i Folketinget. De samme aktører påvirker desuden i meget høj grad hvordan projektet efterfølgende udformes – trods protester fra aktører i landvindingsnetværket. Generelt kan man i denne periode dog sige, at naturbeskyttelsesnetværket i højere grad udøver indflydelse, end magt, over landvindingsnetværket. Naturbeskyttelsesnetværket gennemtrumfer nemlig sine ønsker via økonomiske kompensationer til berørte landmænd, der, som hovedregel, frivilligt indgår i naturgen-opretningsprojekterne – der er således relativt få eksempler på ekspropriationer i forbindelse med naturgenopretningsprojekter.

Magtskiftet kan forklares med at aktørerne i naturbeskyttelsesnetværket i 1960’erne udnytter overordnede forandringer i det omgivende samfund til i medierne at opbygge en ny, negativ forståelse af landvindingsprojekterne. I 1980’erne formår disse aktører tilsvarende at opbygge en ny, positiv forståelse af ’naturgenopretning’ – et ord som opfindes af Danmarks Naturfredningsforening i 1985.

Afhandlingen viser dog også, at ind imellem kan det på papiret svageste netværk vinde, når konkrete sager skal afgøres. Fx formåede naturbeskyttelsesnetværket i 1940’erne at undgå, at Nærå Strand på Nordfyn blev inddæmmet og afvandet. Tilsvarende har land-vindingsnetværket i 1990’erne og frem til i dag formået at stoppe en naturgenopretning af Søborg Sø syd for Gilleleje – en sø som i dag er totalt tørlagt.

Afhandlingen peger derved bl.a. på vigtigheden af at være opmærksom på interesseorganisationers reelle magt frem for på deres mere formelle muligheder for indflydelse.

Om afhandlingen

Afhandlingen bygger på omfattende arkivstudier, blandt andet af mødereferater fra de lukkede møder i Statens Landvindingsudvalg - referater som formentlig ingen dengang regnede med, nogensinde ville blive offentligt tilgængelige. Det er, så vidt vides, første gang disse referater underkastes en nærmere analyse. Vedrørende naturgenopretningsfasen bygger afhandlingen blandt andet på en lang række nye interviews med centrale po-litikere og repræsentanter for interesseorganisationer.

Anders Branth Pedersen forsvarede sin Ph.D.-afhandling onsdag den 8. november på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Forsvaret af afhandlingen indledtes med en forelæsning med overskriften ”Der ønskes en diskussion af, hvilke faktorer, der var afgørende for beslutningen om genopretning af Skjern Å, herunder om genopretningen kunne være blevet vedtaget på andre tidspunkter”.

Kort er fra 1870 - før udretningen.

Kort er fra 1994 - efter udretningen.

Kort er fra 2004 - efter "tilbageretningen".

 Cand. scient. pol., Anders Branth Pedersen, tlf. 8920 1708, apd@dmu.dk, http://www.dmu.dk/Om+DMU/Medarbejdere/

”Fra landvindingspolitik til naturgenopretningspolitik: Policy-netværks magt og foran-dring” udkommer på Forlaget Politica og kan bestilles på www.politica.dk. Prisen er 125,- inkl. moms.

Hele rapporten i pdf-format (2.100 kB), 371 s.

Det anbefales ved print af rapporten at vælge udskrift med 2 sider pr. ark.

 Årg. 10, nr. 14 - 8. november 2006