Det er blevet svært at være hare om sommeren
Artikel
Af Jens C. Pedersen
Tidligere var der rigeligt mad i sommerperioden når haren skulle opfostre sine killinger, men de tider er slut. De udstrakte kornmarker som er tætte og uden ukrudt, levner ikke meget mad til harerne i sommertiden hvor behovet er størst. Derfor får harerne i dag færre kuld, og killingernes overlevelse er lav. Begge forhold medvirker til at antallet af harer falder støt. Det samme gør jægernes udbytte af harer, som i dag er faldet til en sjettedel af niveauet i perioden 1940-60.
Overalt i Europa er tendensen den samme: Der er blevet færre harer. Forskere har fremsat mange forskellige hypoteser om årsagerne: Mangel på mad, dårligere ynglesucces, mindre formering og dårligere overlevelse. DMU’s forskere Carsten Riis Olesen og Tommy Asferg har gennemgået litteraturen på området og er nået frem til en sandsynlig forklaring på harens skæbne.
Det årlige jagtudbytte af hare i Danmark er faldet fra ca. 400.000 til omkring 70.000.
Har vi det antal harer som landskabet tillader?
Harens foretrukne føde består af unge skud af græsser og kornafgrøder, rodfrugter, knopper af træer og buske samt vækstdele af en lang række ukrudtsarter. Kornafgrøder og naturlige græsser starter væksten tidligt i foråret og bliver hurtigt for gamle og uegnede som føde for haren. De mange forskellige ukrudtsarter spirer derimod hen over hele sommeren og kan igennem denne periode udgøre en fødekilde af høj kvalitet.
Før introduktion af ukrudtssprøjtning og kunstig gødskning lå det gennemsnitlige udbytte af hvede under halvdelen af nutidens. Hvedemarkerne var meget mere åbne for harer og indeholdt mange forskellige ukrudtsarter. Mindre marker med større variation i landbrugsafgrøderne bidrog til at skabe tidsmæssig kontinuitet i fødemulighederne. Der var forholdsvis meget føde om sommeren og mindre om vinteren hvor mange marker lå pløjede uden vegetation. Dette landskab gav mulighed for at opbygge en stor bestand af harer forud for efterårets jagtsæson. Jægere og rovdyr kunne derfor høste af det overskud af harer som alligevel ikke ville kunne overleve vinteren.
Med det moderne landbrug er situationen vendt. Nu er der mere føde om vinteren på grund af de store arealer med vinterafgrøder, men mindre om sommeren, hvor landbrugslandet i det meste af Europa er præget af modnende kornmarker uden ukrudt. Når afgrøderne vokser op kan harerne ikke længere finde grønne skud at spise. De store marker med en enkelt afgrøde og uden ukrudt virker som en kæmpe ørken for harerne.
Bæredygtig jagt?
Når harerne får færre killinger og disse efterfølgende overlever sommeren dårligere, kan de harer som dør over efteråret og vinteren ikke længere siges at udgøre et ”overskud” i bestanden, som alligevel ville dø i løbet af vinteren. Dermed er der en forøget risiko for at jagt og rovdyr fører til, at der bliver en mindre ynglebestand næste forår. Det er dog ikke afklaret om jagten reelt reducerer tætheden af harer til et lavere niveau end den efterfølgende sommerperiodes bæreevne.
Rovdyrs betydning
Rovdyr tager uden tvivl en del harer, men forskerne vurderer ikke at rovdyr som ræve og krager er den primære årsag til at antallet af harer falder. I så fald skulle harerne kompensere ved at få flere unger, men det ser forskerne ikke tydelige tegn på. Hvis man tager hensyn til at op til 20 % af de voksne hunharer ikke yngler, ligger det gennemsnitlige antal af kuld per hunhare i den danske bestand i dag tværtimod så lavt som 2,3 om året. Dette er langt under de 5-6 kuld en hare teoretisk set kan få i løbet af en ynglesæson under optimale forhold, hvilket understøtter hypotesen om at det er udbudet af føde som begrænser bestandene. Hunharer får tilsyneladende ikke ægløsning før de har opbygget tilstrækkelige fedtdepoter, og dermed får de færre kuld i løbet af sæsonen. Årsagen til at en høj andel af voksne hunharer ikke yngler kendes endnu ikke med sikkerhed.
Model skal hjælpe til at forstå
På baggrund af litteraturstudierne vil DMU’s forskere nu konstruere en matematisk model over harens bestandsudvikling i samspil med det moderne landskab. Modellen skal tage højde for tilgængeligheden af føde, økologi, adfærd, landskab m.v. En sådan model kan også medvirke til at forstå hvad faktorer som jagt, rovdyr og klima betyder for harerne. Hvis det lykkes at opstille en robust model vil den også kunne fortælle os hvad der skal til for at vende udviklingen.
Biolog Carsten Riis Olesen, tlf. 8920 1511, cro@dmu.dk
Tommy Asferg, tlf. 8920 1539, ta@dmu.dk
Assessing potential causes for the population decline of European brown hare in the agricultural landscape of
Årg. 10, nr. 15 - 5. december 2006