Artikel

Af Karsten Laursen

Langt de fleste havfugle flyver uden om de store vindmølleparker. DMU’s undersøgelser viser at det kun er ganske få fugle som er i fare for at kollidere med møllerne. Til gengæld kan mølleparkerne begrænse fuglenes muligheder for at søge føde.

Når fugle til havs møder en vindmøllepark, begynder de at reagere på den ukendte konstruktion allerede i en afstand af 3 kilometer eller mere. De fleste fugle tager kursen udenom, og kun 15-30 % fortsætter turen mod parkerne. Men når de er kommet ind i parken flyver de enten ad den korteste vej ud igen, eller tager turen ned mellem mølletårnene.

Hvis fuglene møder en møllepark om natten, er afstanden kortere inden de beslutter sig for at dreje af, sandsynligvis fordi de har sværere ved at orientere sig. De der ikke flyver udenom eller igennem møllerne stiger i højde og flyver over parkerne. Sandsynligheden er derfor meget lille for at nogle fugle kommer så nær en af møllerne, at der er risiko for at de bliver ramt af en møllevinge. DMU’s forskere har beregnet at risikoen for at en edderfugl kolliderer med en havvindmølle er 0,02 %. Det svarer til at 45 edderfugle kolliderer med en mølle ud af de 235.000 edderfugle som passerer mølleområdet ved Nysted gennem et efterår. Det er så få at det ikke har nogen betydning for bestanden.

Sortanden er talrig i farvandet vest for Blåvands Huk. Undersøgelserne omkring havvindmøllerne har givet biologerne megen ny viden om sortanden som man ellers mest ser ved olieudslip hvor den ofte bliver ramt. Den er en af de arter som tilsyneladende undgår at søge føde i og omkring mølleparkerne.

Men der kan være andre gener for fuglene ved mølleparker til havs. Flere fugle undgår at komme tæt på parkerne, når de søger føde. Hovedparten af sortænderne og alle lommerne holder sig mere end 500 meter fra parkerne. Det betyder i praksis at disse arter mister områder hvor de kan søge føde.

Radarspor af fugle som trækker mod syd om efteråret (tv.) og mod nord om foråret (th.) ved Horns Rev havvindmøllepark i årene 2003-2005. Pilene viser den gennemsnitlige orientering i fuglenes flyveretning inden for hvert kvadrat. Som man kan se flyver langt de fleste fugle uden om mølleparken. Fuglenes flyvehøjde kendes ikke. Bemærk at der mod nord og nordøst er en skyggeeffekt fra den bygning radaren er monteret på. 

Avancerede teknikker

Disse resultater er fremkommet ved omfattende undersøgelser af havvindmøllers effekter på havfugle, som DMU har udført gennem de seneste  seks år. Undersøgelserne er udført for Vattenfall og Dong Energy på Horns Rev i Vesterhavet og ved Nysted ud for Lollands sydkyst. Analyserne er lavet før, under og efter mølleparkerne er opført. Begge parker ligger i områder, som passeres af mange havfugle. Ved Horns Rev drejer det sig især om sortænder, lommer, alkefugle, suler og dværgmåger. Ved Nysted er det flere forskellige gåse- og andearter samt skarv og dværgmåge i store antal, både set fra en national og en international vinkel.

DMU’s biologer har brugt radar til at følge fuglene over store afstande både nat og dag. Til gengæld kan biologerne ikke se på radaren hvilken slags fugle der er tale om. Derfor har de også observeret fuglene i dagtimerne for at fastslå hvilke arter der passerer.

Et specielt varmefølsomt kamera har også hjulpet biologerne. Det er udviklet af Ph.D.-studerende Mark Desholm, DMU, og monteret på en mølle. Kameraet går i gang, når et varmt legeme, som fx en fugl, kommer inden for linsens synsvidde og herved registreres. Ved hjælp af en model har biologerne så beregnet, hvor stor risikoen er for at en fugl bliver ramt af en vinge.

Nærbillede af radarspor fra fugle som trækker mod vest (fra højre mod venstre) ved Nysted vindmøllepark om efteråret. De orange linjer viser trækkende flokke af vandfugle, og de røde prikker viser vindmøllerne. Gengivet med tilladelse fra Royal Society of London.

Nogle havfugle holder afstand til møllerne

Forskerne har undersøgt hvordan de fugle, som raster i området reagerer på mølleparkerne. Det har de gjort ved at registrere hver enkelt fugls geografiske placering i og omkring mølleområderne fra lavtgående fly. Nogle fugle er tilsyneladende bange for møllerne og holder sig på god afstand af dem. Andre, som sølvmåge og skarver, er mindre påvirkede og flyver rundt inde i mølleparkerne eller sidder på møllernes fundamenter. Et andet resultat ved disse detaljerede kortlægninger af fuglenes forekomst var at langt hovedparten af alle havfugle søgte føde på i områder med mindre end 20 meters vanddybde.

Fordeling af sortænder omkring vindmølleparken på Horns Rev baseret på optællinger fra fly før (øverst), og efter (nederst) mølleparken blev etableret. Observationerne er arrangeret omkring de nord-syd-gående linier som flyet har fulgt. Størrelsen af cirklerne er proportional med antallet af fugle. Jo mørkere blå, des dybere vand. Ændringerne i fuglenes fordeling kan skyldes en ændring i fordelingen af fuglenes føde (muslinger) mellem de to perioder, men det kan ikke udelukkes at fraværet af fugle sydøst for mølleparken skyldes trafik af skibe i dette område.

Begrænset effekt

Den samlede effekt på havfuglene af de to vindmølleparker er begrænset. Dette til trods for at fuglene både skal flyve længere, bliver forhindret i at udnytte føden i og omkring mølleområderne, samt at nogle bliver dræbt ved sammenstød med møllerne. Samlet bliver de fleste fuglearter lidt mere belastede end hvis møllerne ikke stod der. Men disse to mølleparker bliver ikke de sidste. Der vil også blive rejst nye vindmølleparker i de danske farvande i fremtiden, men Danmark har en international forpligtigelse til at bevare fuglebestandene både af hensyn til Ramsar konventionen og til EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. De grundige undersøgelser der nu er foretaget kan bruges til at planlægge miljøundersøgelserne omkring fremtidige mølleparker. Der ud over ved vi nu, at een af de gener som havvindmøllerne påfører fuglene kan afhjælpes eller mindskes betydeligt ved at flytte mølleparkerne ud på vanddybder dybere end 20 meter. Derved vil så godt som ingen havfugles fødesøgning blive berørt. Til gæld giver det mølleejerne en ekstra udfordring at opføre møllerne på dybere vand.

Havfuglenes antal og forekomst kortlægges detaljeret fra flyvemaskine. Her flyves der gennem mølleparken på Horns Rev.

Undersøgelserne er udført af forskerne Ib Krag Petersen, Johnny Kahlert, Thomas Kjær Christensen, Mark Desholm og Tony Fox, alle DMU.

 Seniorrådgiver Karsten Laursen, tlf. 4630 1503, kl@dmu.dk

Havvindmøllers effekter på miljøet. Energistyrelsen

Wind farm related mortality among avian migrants – a remote sensing study and model analysis. PhD thesis. Mark Desholm. 2006. 128 p. Full report  in pdf-format (2,380 kB).

 Årg. 10, nr. 16 - 15. december 2006