Notits
Under temaet ”Nordic Game Biology in the 21st Century” arrangerer DMU den 14. nordiske konference for vildtbiologer. Det sker i dagene 1. - 4. marts 2006 på Fuglsøcentret. Arrangørerne vil sætte særlig fokus på den del af forskningen der er umiddelbart relevant for myndighedernes forvaltning af vildtlevende pattedyr og fugle.
Konferencen har traditionelt fokuseret på vildtforskning i Norden, men denne gang bliver arrangementet mere internationalt. Det første pan-europæiske symposium om ænder afvikles nemlig som en integreret del af konferencen. Derfor er der er åbnet mulighed for at ikke-nordiske forskere kan deltage.
Konferencen kommer til at bestå af en generel session samt en pattedyr-session og en fugle-session med hovedvægt på andefugle. Det er lykkedes at skaffe internationalt anerkendte forskere til at indlede alle sessioner. Der er tilmeldt ca. 100 deltagere.
Biolog Tommy Asferg, tlf. 8920 1539, ta@dmu.dk
The XIVth Nordic Congress of Wildlife Research
Årg. 10, nr. 2 - 24. februar 2006.