Artikel

Af Jens C. Pedersen

Fugle som yngler flere gange får normalt gradvist større succes med at få unger på vingerne. Sådan er det fx for mange rovfugle og gæs, og det gælder også for skarven. Men hvorfor nu det? Er det fordi de dårlige forældre bukker under, bliver fuglene bare gradvist dygtigere til at passe ungerne eller hvad? Det satte seniorforsker Thomas Bregnballe, DMU, sig til at finde svaret på for en af Danmarks bedst undersøgte fugle, skarven. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift, Journal of Avian Biology.

Konflikterne mellem skarver og fiskere har ført til at den danske bestand af skarver er blevet nøje overvåget de seneste ca. 20 år. Man har således holdt øje med reder og unger i Danmarks ældste skarvkoloni, på øen Vorsø i Horsens Fjord uafbrudt i årene 1983-2000.

Skarvkolonien på Vorsø, hvor rederne er placeret i træer.

Skarven bliver gammel, og mange skarver yngler indtil de er 10-13 år gamle. Den ældste skarv man har set på Vorsø, blev 23 år. Thomas Bregnballes oplysninger om skarverne fra Vorsø 1993-2000 viser klart at produktionen af unger pr. par stiger fra fuglene er 2 år til 4-5 år gamle (figur 1).

Sammenhængen mellem skarvens alder og dens produktion af unger. Mange skarver starter med at yngle i deres andet eller tredje år. Især frem til 4-5-års alderen stiger produktionen af flyvedygtige unger.

Erfaring er vejen til succes for hunnerne

For hunnernes vedkommende har Thomas Bregnballe vist at erfaring er den vigtigste årsag til den stigende ynglesucces. Bregnballe kunne ikke identificere årsagen til hannernes stigende ynglesucces, andet end at den hang sammen med fuglens alder. En mulig forklaring kan dog være at de ældre hanner vender tidligere tilbage fra vinterkvartererne ved Middelhavet og dermed får en bedre redeplads i kolonien og kan begynde at yngle tidligere.

For begge køn spiller det imidlertid også en rolle at de skarver som ikke får så mange unger, gradvist dør (figur 2).

De han-skarver som bliver mindst 6 år gamle producerer flere unger mens de er unge end de hanner som dør inden deres 6. leveår. Noget tilsvarende gælder for hunnerne.

Og hvad betyder så det? Thomas Bregnballe forklarer:

- Undersøgelsen viser blandt andet at der i en skarvbestand er fugle som har vanskeligt ved at klare sig, at skarver er forskellige. Efter at kolonien på Vorsø toppede med omkring 5.000 par i 1990 blev forholdene dårligere for den enkelte skarv, og vi så en større andel af det vi kalder ”lavkvalitetsfugle”. Det er fugle som ikke yngler før de er 4-5 år gamle, som får få unger på vingerne, og som dør i en forholdsvis ung alder.

Bregnballes undersøgelse peger også på at den strategi man har valgt for at holde de danske skarver i skak bidrager til at begrænse produktionen af nye skarver. Ved at koncentrere fuglene i nogle relativt få men store kolonier stiger konkurrencen mellem skarverne, og de producerer færre unger end hvis de samme skarver havde været fordelt på flere kolonier.

Her i slutningen af april er mange af de danske skarver ved at få unger. Thomas Bregnballes undersøgelser viser at chancen for at overleve som skarvunge stiger med forældrenes alder. Det er især i rugetiden og de første 5-7 levedøgn at det går galt for de mindre erfarne skarver.

Endelig vil Thomas Bregnballe bruge resultaterne af undersøgelsen til at forbedre den model for skarver som han bruger til at forudsige udviklingen i de enkelte bestande og effekter af forskellige forvaltningstiltag. I modellen indgår nemlig blandt andet en sammenhæng mellem skarvernes alder og deres produktion af unger.

 Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8920 1519, tb@dmu.dk

Bregnballe, T. (2006): Age-related fledgling production in great cormorants Phalacrocorax carbo: influence of individual competence and disappearance of phenotypes. - Journal of Avian Biology 37(2): 149-157

Link til Udviklingen i de danske skarvkolonier.

Link til Forvaltningsplan for skarver (Skov- og Naturstyrelsen).

 Årg. 10, nr. 3 - 21. april 2006.