Artikel

Af Kirsten Rydahl

Miljøet i Limfjorden er blevet bedre de seneste to årtier. Det skyldes primært at fjorden får tilført færre næringsstoffer. Det har blandt andet ført til, at vandet er blevet mere klart, men det har endnu ikke ført til at iltsvind er blevet mindre hyppigt. Hvis miljøet skal forbedres yderligere, kræver det mere tid, og at tilførslerne af næringsstoffer begrænses endnu mere. Det viser resultaterne fra en analyse af Limfjordens miljøtilstand, som Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, netop har offentliggjort.

De seneste ca. 20 år er miljøet i Limfjorden langsomt blevet bedre i takt med, at tilførslerne af næringsstoffer til fjorden er faldet. I perioden fra 1985-2003 er tilførslen af fosfor til fjorden således faldet med 69 %, mens tilførslen af kvælstof er faldet med ca. 20 %. Faldet kan måles direkte på koncentrationen af næringsstoffer i fjordvandet, men det kan også ses ved at vandet er blevet mere klart.

Mere iltsvind og mindre ålegræs

DMU's analyse viser også, at miljøet på nogle områder gennem en årrække er blevet dårligere. Fx steg omfanget af iltsvind i fjorden i 1990’erne på trods af, at tilførslen af næringsstoffer faldt. Der er også blevet mindre ålegræs, selvom vandet er blevet mere klart. Og hvorfor nu det?

”Årsagen er sandsynligvis det lager af organisk materiale, det vil sige rester af døde planter og dyr, som gennem årtier er blevet opbygget på bunden af fjorden”, forklarer seniorforsker Stiig Markager, som har været primus motor for analysearbejdet.

De bakterier, som nedbryder det organiske materiale, bruger ilt. Derfor er forbruget af ilt i sedimentet i høj grad styret af, hvor meget organisk materiale der er. De seneste mange år er store mængder organisk materiale sunket ned på bunden af Limfjorden og er blevet transporteret ned i sedimentet.

”Selv om produktionen af alger er faldet i takt med, at der er færre næringsstoffer i fjordvandet, så falder mængden af organisk materiale i sedimentet kun langsomt. Det giver anledning til en tidsforsinkelse på omkring 4-8 år”.

Figur 1 viser tilførslen af kvælstof til Limfjorden fra hhv. fire oplandsområder (Vest, Øst, Skive, Lovns) samt værdien for hele Limfjorden.

Figur 2 viser den årlige gennemsnitlige koncentration af totalkvælstof i forskellige dele af Limfjorden.

Det ses af figur 1 og 2, at den samlede tilførsel af kvælstof er faldet mere markant end koncentrationen af kvælstof i vandet. Dette skyldes primært, at fjorden indeholder en pulje af næringsstoffer, som fortsat frigives fra havbunden. Dette ”slører” resultatet af den mindre tilførsel af kvælstof til fjorden.

Scenarier giver vink om fremtiden

Stiig Markager og hans kolleger har brugt eksisterende data til at opbygge modeller for Limfjordens miljøtilstand. Ud fra modellerne kan forskerne få et rimeligt godt fingerpeg om, hvordan miljøtilstanden i fjorden vil udvikle sig ved forskellige tilførsler af næringsstoffer.

Modelberegningerne viser, at miljøtilstanden i fjorden vil blive markant forbedret, hvis tilførslen af næringsstoffer begrænses yderligere. Hvis man ønsker en miljøtilstand i Limfjorden, som svarer til den fjorden havde før 1960’erne, er det dog nødvendigt at supplere initiativerne i Vandmiljøplan III.

DMU har gennemført analysen for Limfjordssamarbejdet, som består af Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Ringkøbing Amt. Analysen indgår som en del af baggrundsmaterialet for en større handlingsplan for Limfjorden, som præsenteres af Limfjordsamterne den 1. maj.

Limfjorden i 100 år

DMU har også udarbejdet en rapport med titlen ”Limfjorden i 100 år.: Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003”. Denne rapport ser på sammenhængen mellem Limfjordens miljøtilstand og klimaet i løbet af de seneste ca. 100 år. Forskerne belyser udviklingen i de fysisk/kemiske forhold i Limfjorden, og sammenligner udviklingen med mængden af bunddyr i fjorden og landinger af fisk i de lokale havne.

Resultaterne viser blandt andet, at en øget tilførsel af kvælstof påvirker mægden af bunddyr i Limfjorden negativt ligesom mængden af fisk falder. Dette skyldes sandsynligvis, at øget tilførsel af kvælstof øger mængden af alger i vandet, og det får en række negative afledte effekter på vandmiljøet. Denne rapport indgår også som en del af baggrundsmaterialet for handlingsplanen for Limfjorden og offentliggøres ligeledes den 1. maj på DMU’s hjemmeside.

 Seniorforsker Stiig Markager, DMU, tlf. 4630 1305, ssm@dmu.dk (rapporten om Limfjordens miljøtilstand) og forsker Trine Christiansen, DMU, tlf. 4630 1857, trc@dmu.dk (rapporten om Limfjorden i 100 år).

Faglig rapport nr. 577: Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003. Markager, S., Storm, L.M. og Stedmon, C.A. 2006. 219 s. Sammenfatning | Summary | Bilag 4 (Excel regneark) | Bilag 5 (Excel regneark) |Hele rapporten i pdf-format (3.700 kB). 

Faglig rapport nr. 578: Limfjorden i 100 år. Christiansen, T., Christensen, T.J., Markager, S., Petersen, J.K. og Mouritsen, L.T. 2006. 85 s. Sammenfatning  | Summary | Hele rapporten i pdf-format (3.000 kB).

 Årg. 10, nr. 4 - 1. maj 2006.