Notits
Kirkeuglen er i tilbagegang i de meste af Nordvesteuropa. I Danmark er den gået meget tilbage de sidste 30 år, og der er næppe over 100 ynglepar tilbage i dag. Derfor går forskerne nu i gang med at analysere årsagerne til tilbagegangen i Danmark. Ved hjælp af radiopejlinger og registrering af ynglesucces vil de se på, hvad fuglenes muligheder for at søge føde, finde redesteder og andre forhold betyder for bestandens udvikling.
Projektet finansieres af Villum Kann Rasmussen Fonden og ledes af Zoologisk Museum i København og Center For Makroøkologi på Københavns Universitet.
Seniorforsker Peter Sunde, tlf. 8920 1704, psu@dmu.dk
Oplysninger om kirkeugler i Danmark bedes sendt til projektmedarbejder Lars Bo Jacobsen, Zoologisk Museum, på 2623 3585.
Læs mere på projektets hjemmeside