Notits
Vandløb er noget der fascinerer mange. Vandets dynamik og den store variation i plante- og dyrelivet gør vandløbene til noget specielt. For forskerne er arbejdet med at finde mønstre og sammenhænge i den store variation i vandløbene en konstant og spændende faglig udfordring.
I 2000 udgav Gads Forlag bogen ”De strømmende vande”, redigeret af professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet og seniorforsker Nikolai Friberg, Danmarks Miljøundersøgelser, som begge forsker i danske vandløb og deres dynamik. Den danske udgave af bogen er udsolgt fra forlaget, men DMU har netop offentliggjort en engelsk udgave. ”Running waters” er opdateret og er udvidet med en kort introduktion til Danmarks geologi og geografi samt forvaltning af danske vandområder. Forsker John Murphy fra Centre from Ecology and Hydrology (CEH) er blevet medredaktør på den engelske udgave og har sikret kvaliteten af oversættelsen.
Bogen fortæller bl.a. om kontakten mellem vandløb og ådal, vandløbenes betydning som transportør af næringsstof for naturens biologi og funktion, de biologiske samspil mellem vandløbenes dyr og planter samt vandløbenes udvikling gennem de sidste 10-20 år.
Bogen er rigt illustreret og også skrevet for ikke-fagfolk. ”Running waters” kan købes hos Frontlinien, tlf. 7012 0211, frontlinien@frontlinien.dk.
Seniorforsker Nikolaj Friberg, DMU, tlf. 8920 1766, nfr@dmu.dk eller Kaj Sand Jensen, KU, tlf. 3532 1905, ksandjensen@bi.ku.dk.
Running waters. Sand-Jensen, K., Friberg, N. & Murphy, J. (Eds.) 2006. 160pp. Running waters i pdf format (7.197 kB).
Årg. 10, nr. 6 - 16. juni 2006.