Artikel

Af Mikael Skou Andersen

De nordiske og baltiske lande gør flittigt brug af markedsorienterede principper for forvaltningen af ressourcer og miljø. Fælles EU-bestemmelser for energibeskatning og emissionshandel, men også landenes egne nationale afgifter, betyder at grænseværdier og standarder på miljøområdet i stigende grad suppleres med økonomiske styringsmidler. De økonomiske styringsmidler hjælper med at sikre opfyldelsen af målene - som regel på en mere omkostnings-effektiv måde. For nylig har Estlands regering besluttet at øge de grønne afgifter som led i at indkomstskatten sænkes med 6 %. I Sverige omlægges skatter for i alt 30 mia. kr. fra indkomst til energiforbrug og forurening som led i en 10-årig plan. Det fremgår af en ny rapport som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet for Nordisk Ministerråd. Rapporten diskuteres på finansministrenes møde ved Oslo i dag.

Grønne afgifter vandt for alvor indpas i de nordiske lande fra begyndelsen af 1990’erne og de seneste analyser af deres effekter på miljøet vidner i mange tilfælde om gode resultater: CO2-udslip, affaldsmængder og spildevandsudledninger er blevet nedbragt mere effektivt. I Finland vurderes det at CO2-udslippet ville have været 7 % højere uden den CO2-afgift som Finland i 1990 var det første land i verden til at indføre. I Danmark har emballage-afgiften betydet en reduktion på ca. 400.000 tons i de årlige affaldsmængder.

Effekterne afhænger dog af et godt samspil med andre forhold, og resultaterne kan derfor variere meget. Pris-signalet fra en afgift er centralt, men ofte må markedsmekanismen suppleres gennem tilskud til udvikling af nye og renere teknologier, sådan at husholdninger og virksomheder får bedre muligheder for at omstille sig.

Dobbelt dividende: miljø og beskæftigelse

Om grønne afgifter også har en “dobbelt dividende” i form af at de både giver en miljøeffekt og en positiv afsmitning på samfundsøkonomien og beskæftigelsen er blevet indgående analyseret i de nordiske lande. Et eksempel der ofte nævnes i den forbindelse er fremvæksten af den danske eksport af energiteknologi, herunder vindmøller. Mens de økonomiske modeller ikke giver entydige svar på om grønne afgifter ligefrem gavner samfundsøkonomien, så er der i dag enighed om at de i hvert fald ikke skader når blot indtægten fra grønne afgifter ikke øger skattetrykket, men anvendes til at fjerne andre skatter og afgifter.

Den liberale regerings skattereform i Estland i 2005 er det seneste eksempel på hvilken rolle grønne afgifter kan spille i større skatteomlægninger. Tidligere har både Norge, Finland, Danmark og Sverige taget lignende skridt, sådan at de grønne afgifter i de nordiske lande tegner sig for 8-10 procent af skatteindtægterne.

Både afgifter og kvoter på CO2?

Det nyeste skud på stammen af økonomiske styringsmidler er EU’s system med omsættelige kvoter for CO2-udslip. Kraftværker og energi-intensive industrier har fået tildelt CO2-kvoter og skal betale for yderligere kvoter inden de må øge udledningen. Priserne på disse kvoter har svinget meget, og afhænger af mange forhold, men de ser foreløbigt ud til at stabilisere sig på et niveau der svarer til omkostningen ved at skifte fra kul til gas – ca. 20 euro/ton CO2. CO2-kvoterne driver derfor både gaspriser og elpriser i vejret, og det har givet anledning til diskussion om hvorvidt CO2-afgifterne så skal afskaffes. Foreløbigt har EU-Kommissionen sagt blankt nej til at lempe på de Nordiske landes CO2-afgifter. Ikke bare miljøhensyn, men også EU’s konkurrence-regler gør det vanskeligt selektivt at fjerne CO2-afgifter for visse målgrupper. Derfor ser det ud til at et system med både CO2-afgifter og CO2-kvoter vil fortsætte en rum tid endnu og muligvis lige så længe man uddeler CO2-kvoterne gratis for de historiske CO2-udledninger.

Fra lysegrønne til mørkegrønne afgifter

I flere af de nordiske lande er afgifterne i de senere år blevet omlagt så de bedre afspejler miljøbelastningen. Norge har ændret sin affalds-skat så den nøje svarer til de beregnede omkostninger ved forbrændings-anlæggenes udledninger. Norge har også moderniseret bil-beskatningen så den afspejler vægt og motorstørrelse og ikke blot bilens købspris. I Sverige er en del af afgiften på tunge køretøjer bestemt af udstødningen. I Finland er el baseret på vedvarende energi fritaget for energi- og CO2-afgifter. De mere miljø-ægte afgifter afspejler ikke bare en interesse for at forfølge de miljø-politiske målsætninger mere konsekvent, men også for at opnå dem med samfundsøkonomisk lavere omkostninger. Når markeds-mekanismen formidler omkostningen ved miljøbelastningen mere klart opnås de mest ønskværdige adfærdsmæssige tilpasninger: mest miljø for pengene.

Katalog over eksisterende afgifter

Der er dog stadig langt igen førend alle transport- og energiafgifter er konsistente med miljømålsætningerne. Afgifter og skatter er et komplekst felt, men den nye rapport som DMU har udarbejdet for Nordisk Ministerråd giver for den interesserede læser et detaljeret indblik i de gældende regler og satser i hver enkelt af de nordiske og baltiske lande såvel som en tematiseret analyse af de centrale problemstillinger knyttet til brugen af økonomiske styringsmidler i miljøpolitikken.

Stefan Speck, Mikael Skou Andersen, Helle Ørsted Nielsen, Anders Ryelund and Carey Smith, “The Use of Economic Instruments in Nordic and Baltic Environmental Policy 2001-2005” TemaNord 2006: 525, Copenhagen: Nordic Council of Ministers.

 Seniorforsker Stefan Speck tlf. 89201552, ssp@dmu.dk;

Forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, tlf. 8920 1555, msa@dmu.dk

 Årg. 10, nr. 7 - 20. juni 2006.