Artikel

Af Kirsten Rydahl

De danske vandområder har i de fleste tilfælde så lave koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, at det er uden miljømæssig betydning. Der er dog også områder, hvor vandmiljøet er påvirket, og hvor danske grænseværdier eller kvalitetskrav er overskredet, især i grundvandet og det marine miljø. Det konkluderer forfatterne til en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Rapporten giver et samlet overblik over forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet i perioden 1998-2003.

Siden 1998 har amterne og DMU som en del af det nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003) undersøgt forekomsten af en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i de danske vandløb, søer og havområder samt i grundvandet. Formålet har været at følge udviklingen og bl.a. følge effekten af forskellige indsatser for at mindske påvirkningen af vandmiljøet med forurenende stoffer.

NOVA-2003 blev udført af amterne, Københavns og Frederiksberg kommuner, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) samt DMU. Resultaterne af overvågningen har været beskrevet i årlige sammenfatninger. De er nu samlet for hele den 6 års periode.

Resultater fra de 6 års overvågning

”Resultaterne viser at vandmiljøet overordnet set kun er lidt påvirket af tungmetaller og miljøfremmede stoffer”, fortæller akademisk medarbejder Susanne Boutrup fra DMU, som har været primus motor for rapporten. ”I de fleste tilfælde er påvirkningen uden miljømæssig betydning. Men der er også vandområder der er miljømæssigt påvirkede og hvor grænseværdier og kvalitetskrav er overskredet”.

Her følger et par af konklusionerne fra rapporten:

Pesticider i grundvand, søer og vandløb

Pesticiderne er en af de stofgrupper som er fundet udbredt i grundvand, søer, vandløb og drænvand. Forureningen skyldes for det meste nedbrydningsproduktet BAM og gruppen af triaziner.

I perioden 2001-2003 blev der fundet pesticider i ca. 27 % af de undersøgte overvågningsboringer i grundvand. Ca. 10 % af overvågningsboringerne havde for høje koncentrationer af pesticider i forhold til grænseværdien for drikkevand. I samme periode blev der fundet pesticider i godt 30 % af vandværksboringerne. Da boringer med for høje koncentrationer løbende er taget ud af drift, er andelen af vandværksboringer som overskred grænseværdien for pesticider i drikkevand faldet fra over 10 % til ca. 5 %. Der er fundet pesticider i mere end 50 % af boringerne til højtliggende grundvand i intervallet 0-20 meter under terræn.

Der blev også fundet pesticider i en del søer og vandløb samt i drænvand. Koncentrationerne var lave og overskred kun i enkelt tilfælde grænseværdierne for drikkevand.

Miljøfremmede stoffer i havet

Der blev fundet en del miljøfremmede stoffer i sediment, muslinger og fisk i de danske havområder. Nogle af dem i så høje koncentrationer at de kan udgøre en miljømæssig risiko. Det gælder bl.a. for stoffet TBT (tributyltin) som har været anvendt i bundmaling til skibe. Stoffet påvirker bl.a. havsnegle ved at kunne føre til hormonforstyrrelser og kønsforandringer. Koncentrationen af TBT var størst i nærheden af havne. Det hænger direkte sammen med at der netop her var mange snegle som havde kønsforstyrrelser.

Tungmetaller i vandløb, søer og havet

Siden 1990’erne er tilførslen af tungmetaller til land- og vandområderne fra luften og nedbøren faldet. Faldet er mest udtalt for bly. Årsagen tilskrives primært at der ikke længere bliver tilsat bly til benzin.

I søer og vandløb var koncentrationerne lave i forhold til de danske kvalitetskrav. Anderledes var det i de danske havområder hvor koncentrationerne af de fleste tungmetaller var højere end de koncentrationer der karakteriserer god miljøtilstand.

Tungmetaller i grundvand

Indholdet af tungmetaller i grundvandet var generelt lavt. Dog var indholdet af nikkel og arsen i grundvand visse steder forhøjet. De høje koncentrationer af arsen skyldes geologiske forhold. Arsen tilbageholdes til en vis grad ved simpel vandbehandling på vandværkerne, inden det sendes ud til forbrugerne, og der forventes derfor sjældent overskridelse af grænseværdien for drikkevand. Hvis grundvandet anvendes til drikkevand uden vandbehandling, kan der være et sundhedsmæssigt problem.

Nikkel tilføres grundvandet gennem udvaskning som følge af sænkning af grundvandsstanden. Nikkel kan udgøre et sundhedsmæssigt problem, hvor der ikke er mulighed for at fortynde med nikkelfrit grundvand.

Målrettet overvågning

De seks års overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller gennem NOVA-2003 viste, at en række stoffer slet ikke findes i vandmiljøet eller kun findes i ubetydelige mængder. Resultaterne fra NOVA-2003 er brugt til at optimere det nuværende overvågningsprogram, NOVANA, så det omfatter de miljøfremmede stoffer og tungmetaller det er relevant at overvåge.

Derudover er screeningsundersøgelser af ”nye” stoffer blevet en fast del af NOVANA.

”Formålet med screeningsundersøgelserne er at afgøre om nye stoffer skal med som en del af det faste overvågningsprogram”, forklarer Susanne Boutrup. ”Fx vil der gennem NOVANA blive gennemført screeningsundersøgelser af de få stoffer som Vandrammedirektivet forpligter medlemslandene til at overvåge og som ikke allerede er en del af NOVANA”.

 Akademisk medarbejder Susanne Boutrup, DMU, tlf. 8920 1749, sub@dmu.dk

Nr. 585: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. Tilstand og udvikling, 1998-2003. Boutrup, S., Fauser, P., Thomsen, M., Dahlöff, I., Larsen, M.M., Strand, J., Sortkjær, O., Ellermann, T., Rasmussen, P., Jørgensen, L.F., Pedersen, M.W. & Munk, L.M.  2006. 140 s. Sammenfatning  | Summary  | Hele rapporten i pdf-format (2.500 kB).

 Årg. 10, nr. 8 - 29. juni 2006.