Artikel

Af Jens C. Pedersen

Vi ved simpelthen ikke, hvordan sammenhængen er mellem udslip, koncentrationer i luften og nedfald af kviksølv til jordens forskellige overflader. Galathea-ekspeditionen er en stor chance for os forskere til bedre at forstå disse sammenhænge, fordi vi kommer jorden rundt. Derfor er det interessant for os at være med, forklarer projektleder Henrik Skov fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Kviksølv er en miljøgift, som forekommer i relativt høje koncentrationer i nogle af havets dyr, hvor det ophobes i fødekædernes øverste led. Det betyder fx, at de amerikanske myndigheder fraråder vordende mødre at spise tunfisk mere end én gang om måneden. Vi har brug for at forstå kviksølvs globale kredsløb, så vi kan fortælle regeringerne, hvad det fx vil betyde for naturen og os mennesker at stoppe kviksølvforureningen fra et kulkraftværk, forklarer seniorforsker Henrik Skov fra DMU. Han leder ét af de 11 projekter, som DMU skal være med til at gennemføre under Galathea-ekspeditionen. Henrik Skov forklarer:

- Vi ved, at koncentrationen af kviksølv i miljøet i dag er 3-5 gange højere end før industrialiseringen, og at niveauerne i fx isbjørne i toppen af fødekæderne er steget tilsvarende eller mere. Men vi forstår simpelthen ikke sammenhængen mellem kilder, koncentrationer og afsætning til overflader fra luften. Det er baggrunden for projektet.

Det har været vigtigt for Henrik Skov og hans samarbejdspartnere på Københavns Universitet og i USA og Italien at komme med på Galathea, fordi det er det globale kviksølvkredsløb, der er i centrum for deres forskning. Derfor glæder han sig til at være med på ekspeditionen:

- Vi får en enestående mulighed for at måle fordelingen af de tre hovedformer af kviksølv gennem alle Jordens klimazoner. Ekspeditionen vil både sejle langt fra kilder og komme ned langs Vestafrikas kyst forbi Sydafrika, som er den næststørste kilde til kviksølv – efter Kina, forklarer han.

Projektleder Henrik Skov i den nye container der skal fungere som laboratorium  under Galathea-ekspeditionen. Inde i containeren er teknikere fra DMU i fuld gang med at montere måleudstyret så det kan klare strabadserne ombord. Derfor er der dubletter af alle kritiske apparater. Endvidere måles kviksølv-komponenterne på flere forskellige måder for at kunne sammenligne og forbedre målemetoderne.

Tre opgaver i kviksølvprojektet

Forskernes mål er at bestemme variationerne i luftens indhold af kvælstof og relatere disse variationer til luftmassernes oprindelse og tilstedeværelsen af kilder og af såkaldte dræn, som fjerner kviksølv fra luften, dvs. opdannelse eller udfældning af kviksølv.

Kviksølv forekommer på tre hovedformer i luften: På dampform som elementært kviksølv (Hg0), i oxideret form (Hg(II)) og knyttet til partikler. Herudover måler forskerne på luftens indhold af kulilte, ozon, NOx. Disse målinger kan hjælpe med at fortælle, om der er kilder, og om der sker omdannelse af kviksølv fra en form til en anden.

Det bliver forskningsassistent Britt Tang Sørensen der får til opgave at sørge for at det følsomme apparatur fungerer under hele ekspeditionen.

De væsentligste opgaver for projektet er at måle disse stoffer i kildeområder, studere omsætningen mellem de forskellige kviksølvformer og udvikle bedre apparatur til at måle kviksølv i luft.

Resultaterne vil blive anvendt i en model for den globale atmosfæretransport. Modellen skal styrke fortolkningen af data og hjælpe forskerne til bedre at forstå, hvordan kviksølv spredes til så fjerne egne som Arktis, og hvordan dyr og mennesker eksponeres for kviksølv.

Dansk Ekspeditionsfond finansierer sejladsen, incl. ophold og forplejning om bord for deltagerne. Herudover er kviksølvprojektet finansieret af Villum Kann Rasmussen Fonden, Knud Højgaard Fonden, Nordea og Carlsbergs Mindelegat.

 Projektleder, seniorforsker, ph.d. Henrik Skov, tlf. 4630 1162, hsk@dmu.dk

Læs mere om kviksølvprojektet

Laboratoriefuldmægtig Hans Nielsen i færd med at indrette kviksølvlaboratorium i den container som skal med om bord på ekspeditionsskibet Vædderen under ekspeditionen.

 Årg. 10, nr. 9 - 3. august 2006.