Artikel

Af Kirsten Rydahl, DMU

Perfluorerede forbindelser (PFAS) og organotinforbindelser er to stofgrupper, der findes udbredt i miljøet. Det viser resultaterne fra en såkaldt screeningsundersøgelse som er gennemført som en del af det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, NOVANA. Stofferne er langsomt nedbrydelige, ophobes i fødekæder og er mistænkt for at være bl.a. hormonforstyrrende.

En række perfluorerede forbindelser (PFAS) og organotinforbindelser findes i varierende koncentrationer i punktkilder som fx spildevand fra kommunale renseanlæg og industrivirksomheder og i vandmiljøet. Det viser resultaterne af en screeningsundersøgelse af forekomsten af stofferne i miljøet. Formålet med screeningsundersøgelsen har været at indsamle oplysninger om forekomsten af de undersøgte stoffer i miljøet. Resultaterne skal bruges til at vurdere, om der er behov for at følge udviklingen i forekomsten af stofferne i miljøet. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem amterne og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

PFAS anvendes bl.a. i imprægneringsmidler, brandslukningsmidler og smøremidler, og der er restriktioner på vej for anvendelsen af enkelte stoffer inden for denne stofgruppe, fx PFOS. Organotinforbindelser anvendes bl.a. i PVC, silikonematerialer og i bundmaling til skibe, hvor tributyltin (TBT) siden 2003 har været under udfasning. Tidligere blev TBT også anvendt til træimprægnering, ligesom triphenyltin (TPhT) blev anvendt som fungicid i landbruget. Begge stofgrupper er bl.a. mistænkt for at være hormonforstyrrende. Mest kendt er nok TBT, der er årsag til imposex (kønsændringer og sterilitet), som er fundet vidt udbredt hos visse arter af havsnegle i de danske farvande.

Perfluorerede forbindelser (PFAS)

Generelt fandt forskerne PFAS både i indløbsvandet til renseanlæg, i slam fra anlæggene og i udløbsvandet. Det tyder derfor på at spildevand fra renseanlæg kan være lokale kilder til PFAS for vandmiljøet. Koncentrationen af PFAS i udløbsvandet var dog i alle tilfælde under den kritiske værdi, hvor det kan udgøre en risiko for vandlevende organismer. På trods af relativt lave koncentrationer i udløbsvandet var det alligevel muligt at måle PFAS i fisk, mens stofferne ikke kunne måles i sediment (bundmateriale) og muslinger. DMU vurderer at indholdet af PFAS i fisk kan udgøre et miljøproblem, da det i flere tilfælde er fundet i koncentrationer over den formodede kritiske værdi og dermed kan udgøre en risiko for fiskespisende fugle og pattedyr.

Skitse over den kemisk grundstruktur for PFAS.

Organotinforbindelser

Renseanlæg er tilsyneladende bedre til at tilbageholde organotinforbindelser end PFAS. TBT blev hovedsageligt fundet i indløbsvand og slam fra renseanlæg men ikke i udløbsvand, hvor dog nedbrydningsprodukterne fra TBT kunne være til stede.

I vandmiljøet blev organotinforbindelser, herunder TBT og TPhT, fundet i ferskvandsfisk samt i sediment fra mere forurenede søer og vandløb. Ved undersøgelser i NOVANA af danske kyst- og havområder er disse organotinforbindelser fundet i sediment, muslinger og fisk. TBT i bundmalinger til skibe anses som den vigtigste kilde hertil. Indholdet af organotinforbindelser som TBT og TPhT i ferskvandsfisk var i flere områder på niveau med indholdet i saltvandsfisk. De tidligere undersøgelser har dokumenteret at koncentrationen af TBT i kyst- og havområder udgør et væsentligt miljøproblem for havmiljøet.

Anbefalinger

Målinger af organotinforbindelser i de danske kyst- og havområder indgår i dag i NOVANA, ligesom TPhT indgår i overvågningen af punktkilder. Resultaterne af undersøgelsen er præsenteret i rapporten ”PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø”. Her anbefaler DMU at PFAS inddrages i den fremtidige overvågning ved punktkilder, ferskvand samt kyst- og havområder samt at organotinforbindelser også inddrages i den fremtidige overvågning af ferskvand. Disse anbefalinger vil indgå i prioriteringen af overvågningsindsatsen ved fremtidige revisioner af overvågningsprogrammet.

Screeningsundersøgelsen har ikke omfattet grundvand. Undersøgelsen af PFAS vil blive fulgt op af en screeningsundersøgelse af PFAS i grundvand.

 Forsker Jakob Strand, DMU, tlf. 4630 1865, jak@dmu.dk

PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. Strand, J., Bossi, R., Sortkjær, O., Landkildehus, F. & Larsen, M.M. 2007. Faglig rapport nr. 608 fra DMU. 49 s.

 Årg. 11 nr. 1, 9. februar 2007