Artikel

Af Thomas Larsen

Under vores fødder lever der nogle små jordbundsdyr som hedder springhaler. Jeg har sammen med kolleger fra DMU og Landbohøjskolen målt deres stofskifte med en ny metode vi har udviklet. Resultaterne kan bruges til at forbedre vores forståelse af de biologiske processer i jordbunden.

En meget stor del af det organiske stof som produceres af levende organismer bliver omsat i jordbunden. Jordbundsorganismerne fornyr og frigiver disse ressourcer så planter, dyr og mennesker igen kan optage dem. Springhalerne er én af de organismer der holder dette kredsløb kørende. En detaljeret viden om disse dyrs biologi kan derfor fortælle os om mekanismerne bag naturens kredsløb af kulstof og kvælstof.

Gang i omsætningen

På trods af de kun er mellem en halv og fem mm lange, er springhaler gode organismer for forskere der vil studere biologiske processer i jordbunden, blandt andet fordi springhalerne findes i næsten alle jordbundssystemer. Måske kender du dem fra jorden under dine potteplanter i stuen – små lyse dyr som hopper ved hjælp af et særligt springaggregat på undersiden af kroppen. De har en kort livscyklus og er meget aktive.

Jeg bestemte stofskiftet hos to arter af springhaler (se billedet). Stofskiftet er de kemiske og fysiske processer hos alle levende væsener, som skaffer energi til omsætning og vedligeholdelse af celler og væv. Jeg bestemte stofskiftet ved en ny metode som ikke før har været anvendt til smådyr. Metoden går ud på at tilsætte de stabile isotoper kulstof-13 og kvælstof-15 til springhalernes føde og så følge dyrenes vækst og produktion af æg. Det viste sig at mellem 6 og 11 % af kulstoffet og mellem 5 og 9 % af kvælstoffet i springhalernes kropsvæv bliver udskiftet hver dag alene for at holde stofskiftet i gang. Der er ikke lavet så mange undersøgelser af andre smådyr, men resultatet er formentlig en faktor 10 højere end i regnorme – som jo også er den del større. Typisk stiger stofskiftet, jo mindre et dyr er. En præcis viden om stofskiftet hos organismerne i jordbunden er værdifuld i forhold til at opnå en biologisk forståelse af stofstrømmene i jordbunden.

Springhalerne Proisotoma minuta (grå, op til 1.1 mm) og Protaphorura armata (hvid, ca. 3 mm).

Den art med det laveste stofskifte, Protaphorura armata, havde også den laveste formeringsrate. Til gengæld er den meget større og kan leve af lav-kvalitetsføde i modsætning til den lille, men aktive Proisotoma minuta . Dyrenes forskellige fødebehov og den hastighed hvormed de omsætter føden kan bruges til at opgøre strømmene af fx kvælstof og kulstof i jordbunden. Jeg kunne fx vise at størstedelen af det biologisk aktive kulstof i landbrugsjord udskilles fra planternes rødder. Det optages herefter af svampe mv. som udgør springhalernes føde.

Jeg forsvarede min afhandling fredag den 2. februar på Det Biovidenskabelige Fakultet (Landbohøjskolen), Københavns Universitet.

 Ph.D. Thomas Larsen, tlf. 8920 1572, thl@dmu.dk

Unravelling collembolan life belowground: Stoichiometry, metabolism and release of carbon and nitrogen . Larsen, T. 2007. 34 pp. Sammenfatning  Summary  Full report in pdf-format (658 kB).

 Årg. 11, nr. 1 - 9. februar 2007