Af Jens C. Pedersen

DMU har kortlagt et antal sorte vejstrækninger, hvor der køres særligt mange dyr ned. Selvom de fleste påkørsler sker på de mindre trafikerede veje, så går det - som her på fotoet - også galt på de stærkt befærdede motor- og hovedveje.

Sæt farten ned når du kører gennem skoven. Især hvis vejen ikke er så trafikeret, og det er tusmørke. Det er nemlig her der er størst risiko for at støde på et rådyr eller et andet større dyr, typisk med den konsekvens at dyret slås ihjel. For trafikdræbte dyr er der snarere tale om sorte vejstrækninger end de sorte pletter man ellers kender fra trafikulykker. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Forskerne anbefaler at myndighederne sætter ind med afværgeforanstaltninger på de sorte strækninger.

De fleste bilister kender situationen: Pludselig springer et dyr ud foran bilen. Måske kan du nå at bremse, men ellers er det bare at håbe på at det ikke ender i et sammenstød. Hvert år dræbes der tusinder af dyr på de danske veje, og antallet har været stigende i takt med at der er kommet flere biler på vejene, også i landdistrikterne. For at nedbringe antallet af påkørte dyr iværksatte Skov- og Naturstyrelsen i 2002 en aktionsplan.

Som led i denne plan har DMU i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund kortlagt hvor de større dyr bliver dræbt. Målet har været at give vej- og miljømyndigheder et mere præcist grundlag til at kunne nedbringe antallet af dyr som påkøres.

En øde vej gennem hjorterigt skovområde

I undersøgelsen er der registreret 13.307 trafikdræbte større dyr i årene 2003-2006. Rådyrene udgør med 88 procent langt den største gruppe. Hertil kommer dådyr, krondyr, sika, ræve, grævlinger og enkelte ”andre dyr”.

Forskerne vurderer ikke at omfanget af trafikdræbte rådyr og ræve er noget problem for størrelsen af bestandene. For disse dyr er trafikdrabene først og fremmest et etisk og dyreværnsmæssigt problem. Derudover kan det faktisk være en alvorlig sag for bilisten at køre ind i store dyr som hjorte.

Påkørslerne er lokaliseret ved brug af GPS-udstyr. På den måde kan resultaterne bruges til at udpege sorte vejstrækninger, hvor der dræbes særligt mange dyr. Kortlægningen viser at der er fundet særligt mange trafikdræbte dyr på den nordlige og sydlige del af Sjælland, den nordlige del af Jylland og i et større område i Midt- og Østjylland.

En nærmere analyse viser at de sorte strækninger typisk befinder sig i skove hvor tætheden af rådyr normalt også er stor. Og så viser det sig at antallet af påkørsler falder, når trafikken stiger op over ca. 10.000 biler dagligt. Det hænger sammen med at veje med meget høj trafiktæthed i stedet opleves som barrierer for dyrene..

Så der er altså særlig grund til at sætte farten ned og være opmærksom når du kører gennem et større skovområde. Ikke mindst i tusmørket hvor de fleste påkørsler sker.

Hvad kan myndighederne gøre?

Det bedste vej- og miljømyndighederne kan gøre er at forebygge muligheden for påkørsler når man anlægger nye veje. Her giver undersøgelsen nyttig viden.

Hvis man har fået lagt en vej gennem dyrenes naturlige levesteder, vil de nemlig fortsætte med at krydse vejen i deres søgen efter føde, skjul og partnere. I tidens løb er der kommet mange forslag til hvordan man kan holde dyrene væk fra vejene, men det meste har vist sig ikke at virke. Skiltene med krydsende hjorte får fx heller ikke bilisterne til at sætte farten ned. Seniorforsker Aksel Bo Madsen:

”Det mest effektive er at etablere faunapassager hvor dette er muligt og kombinere dette med hegning omkring disse således at effekten af faunapassagerne optimeres. På denne måde undgås også en kunstig opdeling af dyrenes levesteder. Men det synes også virksomt at få bilisterne til at sætte hastigheden ned og at skabe bedre oversigtsforhold både for dyr og bilister så de bliver opmærksomme på hinanden så tidligt som muligt”.

Der er også kommet en spændende ny teknologisk mulighed med ”interaktiv skiltning”, hvor dyrene ved deres bevægelser aktiverer et advarselsskilt i vejkanten, så trafikanten får at vide at nu er der et dyr tæt på vejen. Det er stadig på forsøgsstadiet, men Aksel Bo Madsen anbefaler at man prøver det af på udvalgte strækninger.

Den meget anvendte

permanente skiltning med

krydsende hjorte har vist

sig ikke at være effektiv. Forfatterne peger på, at man i stedet kunne overveje kun at skilte i perioderne med størst risiko for at møde en hjort. Anvendelse af "interaktiv skiltning", hvor dyrene selv aktiverer skiltet, er også en mulighed. Foto: DMU/Jens C. Pedersen

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på registreringer fra statsskovdistrikterne og fra ca. 160 såkaldte schweisshundeførere, hvis hunde er trænet i at opspore anskudte eller påkørte dyr. De har registreret trafikdræbte større dyr i årene 2003-2006, dvs. rådyr, dådyr, krondyr, sika, ræve, grævlinger og enkelte ”andre dyr”.

Det er ikke alle trafikdræbte dyr man har fået med i undersøgelsen. Der mangler alle de mindre dyr som padder, katte, pindsvin, harer og fasaner, men også en del af de større dyr. For rådyrenes vedkommende er der i undersøgelsen registreret 3.055 rådyr pr. år. Hertil kommer 2.667 som er registreret af Falck og som ikke har indgået i undersøgelsen. I alt er der således registreret 5.722 trafikdræbte rådyr om året. Forskerne vurderer at det er et minimumstal for det samlede antal trafikdræbte rådyr, idet ikke alle dyr registreres.

Der vil uden tvivl komme yderligere sorte strækninger til hvis man, som forskerne anbefaler, lader registreringerne af trafikdræbte dyr fortsætte og udvider registreringen så den omfatter flere arter.

DMU har tidligere skønnet at der årligt dræbes 5 millioner hvirveldyr i trafikken. Hovedparten er padder (ca. 3 millioner), mens fugle og pattedyr udgør hver ca. 1 million.

Hvad gør du, hvis du kører på et stort dyr?

Fjern bilen fra vejen, og træk dyret ud i rabatten hvis det er dødt. Sæt en vagt eller en advarselstrekant, hvis der ikke er fri passage på vejen.

Lad et såret dyr være. Du skal aldrig gå tilbage til et større såret dyr. En hare eller fasan kan du godt aflive, men større dyr kan være farlige, og et såret dyr, der rejser sig, går ofte langt væk, og kan derfor være svære at finde igen.

Du skal heller ikke forsøge selv at opspore et såret dyr. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden, som sendes ud for at efterspore dyret. En schweisshund er særlig trænet til at opspore bl.a. påkørte hjorte. Schweisshundene er samlet i et særligt register, som bl.a. Falck bruger, når de bliver kontaktet om et dyr som er kørt ned.

Tilkald hjælp. Find ud af præcis hvor du er. Ring til Falck på telefon 70 10 20 30   Markér stedet, hvor ulykken er sket (med en klud eller lignende).

(Kilde: sns.dk )

 Biolog Poul Nygaard Andersen, tlf. 8920 1726, pna@dmu.dk

 Seniorforsker Aksel Bo Madsen, tlf. 8920 1504, abm@dmu.dk

Nr. 626: Trafikdræbte større dyr i Danmark - kortlægning og analyse af påkørselsforhold. Andersen, P.N. & Madsen, A.B., 2007. 58 s.  Sammenfatning  | Summary | Hele rapporten i pdf-format (8.000 kB).

Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 (Skov- og Naturstyrelsen)http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/Tidligere/2002/Trafik.htm

Fakta

Oversigt over antallet af trafikdræbte større dyr som er registreret i undersøgelsen i perioden 2003-2006. De 10 kommuner hvor der er registreret flest trafikdræbte dyr er: Frederikshavn, Hjørring, Viborg, Silkeborg, Gribskov, Vejle, Syddjurs, Næstved, Hillerød og Slagelse. Tilsammen stod disse kommuner for 32 procent af de trafikdræbte dyr (3.297 af de 10.396).

Årg. 11 nr. 11, 10. august 2007