DMUNyt 2007 nr. 14, 6. september 2007

De danske udslip af ammoniak forventes at falde så meget i de kommende år at Danmark vil kunne leve op til Gøteborgprotokollen og EU’s direktiv om nationale emissionslofter.
Frem til 2020 ventes udslippet at blive halveret i forhold til hvad det var i 1990. Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.