Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2007 » Nr. 15 » Nye undersøgelser af trafikdræbte dyr

Nye undersøgelser af trafikdræbte dyr

Formålet er at registrere hvor der dræbes større vildtlevende pattedyr i trafikken med henblik på at kunne identificere yderligere sorte strækninger samt analysere under hvilke forhold, der især sker påkørsler.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har netop fortalt om kortlægningen af rådyrenes sorte vejstrækninger, dvs. de strækninger hvor der dræbes særligt mange dyr i trafikken. Rapporten pegede også på at der var behov for at fortsætte registreringen af de trafikdræbte dyr.

Forskere og myndigheder er bekymrede for i hvilket omfang bestandene af vilde dyr påvirkes af den stigende trafik. Formålet med det nye projekt er at registrere hvor der dræbes større vildtlevende pattedyr i trafikken med henblik på at kunne identificere yderligere sorte strækninger samt analysere under hvilke forhold, der især sker påkørsler. Det er fortsat frivillige Schweiss-hundeførere fra Danmarks Jægerforbund samt personale ved statskovdistrikterne der vil stå for at registrere påkørslerne. Herudover arbejder DMU sammen med Skov-og Naturstyrelsen på at få de trafikdræbte dyr som Falck registrerer, ind i den samlede database.

DMU afslutter projektet ved udgangen af 2011 med en samlet analyse af data for perioden 2002 – 2011. Undersøgelsen finansieres af Skov- og Naturstyrelsen.

  Biolog Poul Nygaard Andersen, tlf. 8920 1726, pna@dmu.dk

DMUNyt  Årg. 11 nr. 15, 21. september 2007

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012