Udbredelsen af kraftigt iltsvind i de danske farvande var midt i september den laveste for årstiden i de seneste syv år. Samtidig har iltforholdene i de lavvandede fjorde og kystvande i den seneste måned generelt været gode på grund af den fortsatte blæst og den faldende temperatur. Forventningen er, at iltsvind for disse farvande stort set er overstået for i år.

Iltrapporten for september fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet viser dog, at der er opstået et usædvanligt udbredt iltsvind i det sydlige Kattegat, de dybe dele af Øresund og det nordlige Bælthav. Her skal ny ilt først og fremmest tilføres ved indstrømning af iltrigt bundvand fra nord, hvilket endnu ikke er sket i tilstrækkeligt omfang. I disse farvande er iltindholdet ved bunden fortsat faldet frem til midten af måneden.
Desuden afviger det kraftige iltsvind i det sydlige Lillebælt, Flensborg Fjord, Åbenrå Fjord og Ærøbassinet ikke fra tidligere år. Også her skal ny ilt hovedsageligt tilføres med indstrømmende bundvand gennem Storebælt ned syd om Ærø.

Kort over iltsvindet
Det er det fortsat blæsende vejr der holder iltsvindet i skak. De kraftige vinde har blandet og udskiftet vandmasserne, iltet dem og i nogle områder fjernet iltsvindet.
DMU’s rapportering om iltforholdene i de danske farvande bygger på egne målinger af iltforholdene i åbne farvande, målinger fra statens miljøcentre og data fra de tilsvarende tyske og svenske institutioner og myndigheder.
Seniorrådgiver Gunni Ærtebjerg, tlf. 4630 1260, gae@dmu.dk
Læs mere om iltsvind og se lokale kontakter i:
Iltsvind i de danske farvande i juli-september 2007
Årg. 11 nr. 16, 28. september 2007