Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2007 » Nr. 17 » Ordentlige faunapassager hjælper dyrene

Ordentlige faunapassager hjælper dyrene

Faunapassager som indrettes rigtigt bliver brugt af både store og små dyr. Det viser en undersøgelse DMU har lavet for Vejdirektoratet. Forskere fandt at et bredt udsnit af dyr har vænnet sig til at bruge en række faunapassager som blev nærmere undersøgt. På baggrund af undersøgelsen har forskerne opstillet en række anbefalinger for faunapassager ved anlæg af nye veje.

Af Jens C. Pedersen

Faunapassager som indrettes rigtigt bliver brugt af både store og små dyr. Det viser en undersøgelse som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har lavet for Vejdirektoratet. Forskere fandt at et bredt udsnit af dyr har vænnet sig til at bruge en række faunapassager som blev nærmere undersøgt. På baggrund af undersøgelsen har forskerne opstillet en række anbefalinger for faunapassager ved anlæg af nye veje.

De vilde dyr har det lidt ligesom os mennesker: De er ikke meget for at gå gennem en lang og snæver tunnel. Jo længere en faunapassage skal være, des mere skal der til i højde og bredde for at få dyrene til at bruge den.

Når Vejdirektoratet anlægger nye motorveje, er det blevet kutyme at de indretter en række faunapassager, jf. kortet herunder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i størst muligt omfang, både for at undgå at de i stedet går over vejen og bliver dræbt, men også for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde bestande kunstigt. Små isolerede bestande bukker nemlig alt for let under.

Motorveje i Vendsyssel.

De undersøgte motorvejsstrækninger i Vendsyssel.

For at undersøge om faunapassagerne tilgodeser dyrenes muligheder for fri vandring og spredning i landskabet har forskere fra DMU udvalgt 11 faunapassager i Vendsyssel.  Her er der i årene 1996-2001 indrettet i alt 39 passager på baggrund af de erfaringer Vejdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og DMU har indsamlet gennem årene. I Vendsyssel er der en enkelt såkaldt faunabro ved Jyske Ås, hvor dyrene går over motorvejen som på dette sted er gravet ned i åsen. Forskerne har taget faunabroen ved Lillering nord for Århus med i undersøgelsen for at undersøge denne type faunapassage nærmere.

Både mus og rådyr

Resultaterne viser at et bredt udsnit af små og store dyr benytter de undersøgte faunapassager, jf. tabellen herunder. De fleste passager er dimensioneret så også rådyr kan bruge dem. Den generelle konklusion er derfor at disse passager er indrettet så de tager hensyn til de vilde dyrs naturlige spredningsveje. Faunapassagerne er dog generelt ikke indrettet så krondyr kan passere dem, hvilket kan være et problem idet krondyret formentlig er på vej til Vendsyssel.

Herudover peger forfatterne på en række detaljer der formentlig kan rettes. Det gælder blandt andet omkring beplantning og hegn som bør indrettes så de leder dyrene hen til passagerne.

Rapporten munder ud i en række generelle anbefalinger til hvordan man bør indrette og placere faunapassager når man anlægger nye veje. Anbefalingerne vil indgå i Vejdirektoratets fremtidige arbejde. De skal ses i sammenhæng med indsatsen om trafikdræbte dyr og hegning langs vejene som DMU også samarbejder med Vejdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen om.

Art Tørpassage Vådpassage Faunaoverføring
Småpattedyr  
Almindelig markmus

X

X

X

Dværgmus

X

X

X

Halsbåndmus

X

X

X

Lys husmus

X

Rødmus

X

X

Skovmus

X

X

X

Almindelig spidsmus

X

X

X

Dværgspidsmus

X

X

X

Vandspidsmus

X

X

X

Mellemstore pattedyr
Brud, Lækat*

X

X

X

Egern
Grævling

X

X

X

Hare

X

X

X

Ilder/Mink

X

X

X

Muldvarp

X

X

Husmår/Skovmår

X

X

X

Mårhund
Odder

X

X

Pindsvin, Brun rotte, Mosegris*

X

X

Ræv

X

X

X

Vaskebjørn
Store pattedyr
Dådyr
Krondyr
Rådyr

X

X

X

Både mus og rådyr benytter de nordjyske faunapassager. Tabellen viser hvilke af de nordjyske vilde dyr forskerne har fundet spor efter i undersøgelsen. Stort set alle dyrene bruger passagerne med undtagelse af egern. De øvrige dyr er meget sjældne i området og halvdelen er ikke hjemmehørende i Danmark.

Tørpassage: faunapassage uden vandløb

Vådpassage: faunapassage langs vandløb

* Disse dyr kan ikke med sikkerhed skelnes fra hinanden på fodsporene i det sand forskerne placerede for at kunne følge brugen af faunapassagerne.

Seniorrådgiver Peter Wind, tlf. 8920 1544, pwi@dmu.dk

Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel. Christensen, E., Nielsen, E.M., Wind, P., Andersen, P.N., Madsen, A.B., Hansen, T.S., Høst, I., Have, P., Jensen, T., Andersen, P., Christensen E. & Kærgaard, J . Faglig Rapport fra DMU nr. 631. 2007. 172 s. Sammenfatning | Summary |Hele rapporten i pdf-format (5.513 kB)

DMUNyt Årg. 11 nr. 17, 5. oktober 2007

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012