I 2006 er 1.181 arter fordelt på fem grupper af danske insekter og svampe blevet behandlet til Den danske Rødliste. Dermed er i alt 5.536 arter gennemgået efter de internationale retningslinier, som i 2003 blev taget i anvendelse i Danmark.

Af Peter Wind

I 2006 er 1.181 arter fordelt på fem grupper af danske insekter og svampe blevet behandlet til Den danske Rødliste. Dermed er i alt 5.536 arter gennemgået efter de internationale retningslinier, som i 2003 blev taget i anvendelse i Danmark.

Insektgrupperne bladbiller og ugler samt svampegrupperne bladhatte, kernesvampe og skivesvampe er gennemgået i 2006. Insektgrupperne og andre repræsentanter fra svampegrupperne har været vurderet tidligere.

Arbejdet med at vurdere de øvrige danske arter efter de nye retningslinier vil fortsætte gruppe for gruppe i de næste år. Dermed bliver status for Danmarks plante-, svampe- og dyrearter opdateret og er tilgængelig på nettet på DMUs hjemmeside under betegnelsen: Den danske Rødliste.

I 2006 er 191 af de 1.181 behandlede arter vurderet som forsvundne fra Danmark efter 1850 eller truet i en eller anden grad (tabel 1, 2). Disse arter benævnes under ét som de rødlistede arter. 767 arter er kategoriseret som ’ikke truet, LC’. For de resterende 223 arter var det af forskellige årsager ikke muligt at behandle dem på det foreliggende grundlag. Nogle af disse arter kan senere vise sig at være truet i en eller anden grad (tabel 1).

Tabel 1. Status for de arter der blev behandlet i 2006. Du kan læse mere om vurderingssystemets opbygning på DMU’s hjemmeside.

Tabel 2. Status for de arter som blev rødlistet i 2006, jf. kolonne 1 i tabel 1. Procenterne er beregnet på grundlag af det samlede antal behandlede arter 2006, jf. tabel 1.

Det at en art er truet i en eller anden grad fortæller at ydre påvirkninger fortsat bevirker at levevilkårene for disse arter er af en sådan karakter at de er i fare for at forsvinde fra Danmark. Påvirkningerne kan være betinget af menneskelig adfærd og virke, eller de kan skyldes den naturlige dynamik der til stadighed udfordrer og forandrer arternes livsbetingelser.

Blandt de behandlede arter 2006 er der ikke konstateret nogen der er forsvundet fra landet i perioden siden udgivelsen af den forrige status for 1997. Dog er tre arter af bladbiller (se hvilke under gruppegennemgangen nedenfor) overført til kategorien ’forsvundet, RE’, da det er over 50 år siden, at de er blevet registreret i Danmark. Syv arter er i 2006 taget af listen over forsvundne arter, nemlig bladbillerne grøn guldbille (Chrysolina herbacea) og Podagrica fuscicornis, uglen Callopistria juventina, bladhattene trefarvet tragtridderhat (Leucopaxillus compactus), duftende alfehat (Porpoloma spinulosum) og rødbrun spidshat (Phaeocollybia christinae) samt kernesvampen stor priksvamp (Poronia punctata). For svampenes vedkommende er der tale om genfund men på nye lokaliteter i forhold til tidligere, mens insekternes status er en anden end forsvundet på grund af ændring af vurderingsmetode og dermed opfattelsen af disse arters tilhørsforhold til Danmark.

For hele perioden fra 2003 til 2006 er i alt 5.536 arter nu blevet behandlet. 148 arter er forsvundet siden 1850, 1.158 truet i en eller anden grad, mens 3.422 arter er vurderet ikke truede. Hertil kommer 808 arter, der af forskellige årsager ikke har kunnet henføres til én af de førnævnte kategorier, men som kan være truede (figur 1).

Figur 1. Status 2003-2006 for de 5.536 behandlede arter i Danmark og deres procentvise fordeling.

De behandlede arter

Her følger en samlet gennemgang af de artsgrupper der er blevet behandlet i 2006 (tabel 3).

Tabel 3. Status for de arter som blev rødlistet i 2006 og deres procentvise andel af det samlede antal arter.

I det følgende vil arternes fordeling på levesteder blive gennemgået i forhold til deres status. Her er alene medtaget de truede og ikke truede arter, da de ikke vurderede arter på grund af manglende data bl.a. om levested er udeladt. Når det samlede antal arter i levestedsfordelingen vist i figur 2-7 overstiger antallet af de behandlede arter i en gruppe, skyldes det at en art ofte har flere levesteder. Derfor er ’arter’ angivet i anførselstegn.

Knap 1/3 af arterne er tilknyttet skov, mens 1/6 lever på overdrev og 1/10 i mose. Hertil kommer, at mange af de vurderede arter, især svampe, er substratafhængige, idet de specifikt er knyttet til dødt ved i forskellige former som træruiner og gamle træer, vindfældede træer og faldne stammer, døde grene og kviste samt til temporære levesteder som brandpletter, ekskrementer og ådsler. Det største antal rødlistede arter, nemlig 4 %, forekommer i skov, mens henholdsvis 2 og 1,5 % lever på overdrev og i moser og 1,2 % hører til blandt de substratafhængige. Den største andel af rødlistede arter i forhold til det samlede antal arter tilknyttet et levested forekommer blandt de ferskvandstilknyttede arter (53 %), der samtidig omfatter det mindste antal arter, nemlig 29 bl.a. flere arter af sivbuk, der hører til bladbillerne. Dernæst følger agerland (27 %), mose (23 %) og by (18 %) samt klit og hede (begge 16 %) (figur 2).

Figur 2. De i 2006 behandlede arters fordeling på levesteder. Nogle arter har flere levesteder, i alt indgår der 2266 ”levesteder” i 2006-dataene. Rød markerer de rødlistede arter (kategorierne ‘forsvundet, RE, ‘kritisk truet, CR, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn arterne i ‘ikke truet, LC’.

Bladbiller

Der er registreret 267 arter af bladbiller i Danmark. Tre arter, Colaphellus sophiae,Cryptocephalus flavipes og Hypocassida subferruginea er ikke registreret i Danmark i mindst 50 år og er derfor kategoriseret i ’forsvundet, RE’. I Rødliste 1997 var den første opført som akut truet og de to sidste som sjældne. Seks arter er kategoriseret i ’kritisk truet, CR’, ni i ’moderat truet, EN’, 18 i ’sårbar, VU’ og ti i ’næsten truet, NT’ (tabel 3). 200 arter er kategoriseret i ’ikke truet, LC’.

6 arter er af forskellige grunde ikke blevet bedømt efter rødlistekriterierne, enten fordi de først er fundet i Danmark inden for de seneste 10 år, eller fordi de ikke er hjemmehørende. To arter, der i Rødliste 1997 var opført som forsvundet, er blevet overført til kategorien ’vurdering ikke mulig, NA’, da der er tvivl om hjemmehørigheden.

Bladbiller er generelt planteædere, både som larver og som voksne. De er oftest knyttet til bestemte plantearter eller et udvalg af beslægtede plantearter. Eksempelvis er mange tilknyttet arter af pil (Salix sp.) og poppel (Populus sp.). Tilknytningen til planter gør, at bladbillernes levesteder følger værtsplanten. Da mange af værtsplanterne er almindeligt forekommende og vidtudbredte arter, kan arter af bladbiller træffes på alle typer af levesteder.

Mange arter af bladbiller i kategorien ’ikke truet, LC’ er derfor udbredte og almindeligt forekommende i hele Danmark. Omvendt er de truede arter ofte tilknyttet værtsplanter med begrænset udbredelse og specifikke krav til kårforholdene. Derfor har påvirkninger som opdyrkning, ændret landbrugsdrift, overgræsning, tilplantning med træer, renafdrift, selektiv hugst, generel afskovning og udvidelse af infrastrukturen væsentlig indflydelse på de truede arters fortsatte overlevelsesbetingelser. Mose, skov og overdrev er de foretrukne levesteder, hvorfor disse også rummer det største antal rødlistede arter, nemlig næsten 2/3 af de 115 rødlistede arter. Hede rummer den procentvis største andel af rødlistede arter, idet 7 ud af 15 hedens arter er rødlistede (figur 3).

Figur 3. Bladbillernes fordeling på levesteder. Nogle arter har flere levesteder, i alt indgår der 439 ”levesteder” i datagrundlaget for denne figur. Rød markerer de rødlistede arter (kategorierne ‘forsvundet, RE, ‘kritisk truet, CR, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn arterne i ‘ikke truet, LC’.

Ugler

Der er registreret 447 arter af natsværmergruppen ugler i Danmark. 202 af disse bl.a. gammaugle, måneplet og rødt ordensbånd er blevet behandlet i 2006.

Tolv arter vurderes at være forsvundet fra Danmark efter 1850. To arter, snerleugle og Brachionycha nubeculosa ,er registreret med ynglende bestande senest i henholdsvis 1993 og 1994. Genfund har trods eftersøgning ikke været mulig. Fire arter er vurderet ‘kritisk truet, CR’, seks ‘moderat truet, EN’, 12 ‘sårbar, VU’ og 12 ‘næsten truet, NT’ (tabel 3). 110 arter er kategoriseret i ‘ikke truet, LC’.

46 arter er af forskellige grunde ikke blevet bedømt efter rødlistekriterierne, enten fordi de først er fundet i Danmark inden for de seneste ti år, eller der er tale om strejfende individer af arter, der er på nordgrænsen af deres udbredelsesområde.

Uglerne stiller forskelligartede krav og rummer såvel generalister som arter med mere specialiseret krav til levestedet. Arter af ugler kan derfor findes overalt, både i byområder, i det dyrkede land, i skov og på mere naturlige levesteder. Flest arter træffes i skov, hvor omkring ¼ af arterne er rødlistede (figur 4). Arter henført til en af de truede kategorier lever især i de sjældnere og ofte truede naturtyper.

Figur 4. Uglernes fordeling på levesteder. Nogle arter har flere levesteder, i alt indgår der 529 ”levesteder” i datagrundlaget for denne figur. Rød markerer de rødlistede arter (kategorierne ‘forsvundet, RE, ‘kritisk truet, CR, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn arterne i ‘ikke truet, LC’.

Tilgroning, overgræsning, eutrofiering og dræning er typiske negative påvirkninger af arter knyttet til overdrev, heder, enge og moser.

Opdyrkning, gødskning, sprøjtning med pesticider samt tilplantning med juletræer eller anlæg af vildtremisser er typiske negative påvirkninger af arter knyttet til hegn, bræmmer og småbiotoper i agerlandet.

I skovene udgør såkaldt renafdrift, dvs. rydning af alle træer i et større sammenhængende område (især i gamle skovområder) og dræning negative påvirkninger for mange arter. Herudover har træartsvalget betydning, idet ikke hjemmehørende træarter kun fungerer som værtsplante for en mindre andel af arterne.

For de fleste truede arter formodes fragmentering af levestederne desuden at udgøre en væsentlig negativ påvirkning, idet udvekslingen af genmateriale mellem de lokale bestande vanskeliggøres eller forhindres.

Bladhatte

574 arter af bladhatte er blevet behandlet i 2006, bl.a. slægterne champignon, blækhat, huesvamp, svovlhat og tragthat. Tre arter, rødbrun spidshat (Phaeocollybia christinae) ,duftende alfehat (Leucopaxillus compactus) og trefarvet tragtridderhat (Porpoloma spinulosum) var i 1997 anset for forsvundet fra Danmark. De er i løbet af de seneste fem år blevet fundet på andre lokaliteter end de oprindelige. To arter, bitter-tragtridderhat (Leucopaxillus gentianeus) og Phaeocollybia jennyae, er i forhold til Rødliste 97 overført til kategorien ’forsvundet, RE’, idet de ikke er registeret i Danmark siden henholdsvis 1975 og 1948. 5 arter er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, 21 ’moderat truet, EN’ og 27 ’sårbar, VU’ mens 12 er vurderet ’næsten truet, NT’ (tabel 3). 366 arter er kategoriseret ’ikke truet, LC’.

141 arter er af forskellige grunde ikke blevet bedømt efter rødlistekriterierne. Det kan skyldes, at oplysningerne om dem er utilstrækkelige, fordi de først er fundet i Danmark inden for de seneste ti år, om ændret artsopfattelse fx en deling i to arter, eller ikke hjemmehørende arter.

Over 1/3 af bladhattene er knyttet til skov, mens 1/6 vokser på overdrev. En tredje betydelig gruppe er de substratafhængige arter, som udgør 12 % af det samlede antal bladhatte. 65 eller 70 % af de 92 rødlistede arter lever i skov, på overdrev og er specifikt substratafhængige f.eks. af dødt ved og temporære voksesteder (figur 5).

Figur 5. Bladhattenes fordeling på levesteder. Nogle arter har flere levesteder, i alt indgår der 1625 ”levesteder” i datagrundlaget for denne figur. Rød markerer de rødlistede arter (kategorierne ‘forsvundet, RE, ‘kritisk truet, CR, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn arterne i ‘ikke truet, LC’.

Fælles for mange af disse arter er at tabet af mulige levesteder begrænser spredningsmulighederne. Renafdrifter, tilplantning med importerede træarter, sankning af dødt ved, fældning af gamle træer, forkortet omdriftsalder, stigende ensartethed i kulturerne og mangel på lysåbne skovtyper kan være faktorer med direkte negative påvirkninger af de skovlevende arters overlevelsesmuligheder.

Hertil kommer, at kvælstofnedfald og andre former for eutrofiering kan ændre de kemiske og fysiske jordbundsforhold i skovbunden og i det åbne land i ugunstig retning.

Kernesvampe

Kernesvampene omfatter mindst 1000 arter i Danmark. 34 af de mere velkendte arter, som kulbær, kuldyne og priksvamp, er behandlet i 2006. Én art er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, to ’sårbar, VU’ og én ’næsten truet, NT’ (tabel 3). 19 arter er kategoriseret i ’ikke truet, LC’.

11 arter er af forskellige grunde ikke blevet bedømt efter rødlistekriterierne, enten fordi oplysningerne om dem er utilstrækkelige, eller fordi de først er fundet i Danmark inden for de seneste ti år.

Kernesvampe optræder overvejende som nedbrydere af dødt organisk materiale, især urtestængler og dødt ved. Mange arter lever som endofyter eller hvilende nedbrydere hos forskellige plantearter. En del arter findes på andre levesteder, fx ekskrementer eller optræder som svampeparasitter eller som nedbrydere af døde svampefrugtlegemer. Hovedparten af de behandlede kernesvampe optræder derfor som specifikt substratafhængige f.eks. af dødt ved og temporære voksesteder eller er skovlevende arter, hvor også den største andel, 6 ud af 8, af de rødlistede arter forekommer (figur 6).

Figur 6. Kernesvampenes fordeling på levesteder. Nogle arter har flere levesteder, i alt indgår der 46 ”levesteder” i datagrundlaget for denne figur. Rød markerer de rødlistede arter (kategorierne ‘forsvundet, RE, ‘kritisk truet, CR, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn arterne i ‘ikke truet, LC’.

Skivesvampe

Skivesvampene rummer mindst 500 arter i Danmark. 104 arter tilhørende frynseskivefamilien (Hyaloscyphaceae) og jordtungefamilien (Geoglossaceae) er blevet behandlet i 2006. Tre arter er kategoriseret i henholdsvis ’kritisk truet, CR’, og ’moderat truet, EN’ én i ’sårbar, VU’ mens seks er vurderet ’næsten truet, NT’ (tabel 3). 72 arter er kategoriseret i ’ikke truet, LC’.

19 arter er af forskellige grunde ikke blevet bedømt efter rødlistekriterierne, enten fordi oplysningerne om dem er utilstrækkelige, fordi de først er fundet i Danmark inden for de seneste 10 år, eller om arter, hvis taksonomiske afgrænsning er uafklaret.

Omkring 40 % af skivesvampearterne er knyttet til skov. Hertil kommer, at mange arter er substratafhængige. Det tredje betydelige levested er mose. Generelt er arter af frynseskivefamilien ikke truet, mens mange arter af jordtungefamilien vokser på overdrev. Halvdelen dvs. 6 arter er rødlistede som følge af tilbagegangen for denne naturtype. Herudover forekommer den største andel af de rødlistede arter (43 %) i skov eller er specifikt afhængige af et bestemt substrat, fx dødt ved og brandpletter voksesteder (figur 7).

Figur 7. Skivesvampenes fordeling på levesteder. Nogle arter har flere levesteder, i alt indgår der 179 ”levesteder” i datagrundlaget for denne figur. Rød markerer de rødlistede arter (kategorierne ‘forsvundet, RE, ‘kritisk truet, CR, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn arterne i ‘ikke truet, LC’.

 Seniorbiolog Peter Wind, tlf. 8920 1544, pwi@dmu.dk

Den danske Rødliste opdateret med knapt 1.200 arter af planter og dyr (nyhedsartikel)

Den danske Rødliste

Årg. 11 nr. 19, 2. november 2007