Artikel

Af Mikael Skou Andersen

Når der indføres afgifter på energi og på udledninger af CO₂ og indtægterne anvendes til at nedbringe andre skatter opnås en positiv virkning både for  miljøet og for samfundsøkonomien. Økonomer fra Cambridge påviser i samarbejde med miljøøkonomer fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet at teorien om den såkaldte ’dobbelte dividende’ ikke længere kan afvises.  I fem EU-lande har CO₂- og energiafgifterne givet et lille, men positivt bidrag til den økonomiske vækst på op til 0,5 procent samtidig med at CO₂-udledningerne er blevet nedbragt.

Afgifter på energi og udledning af  CO₂ fra fossile brændsler kan være et effektivt middel til at afhj ælpe klima-problemet og uden negative effekter for landets konkurrenceevne – vel at mærke hvis afgifterne ikke blot går i statskassen, men bruges til at nedsætte andre skatter og afgifter. Det viser den hidtil største internationale undersøgelse af effekterne af CO₂- og energiafgifter. Undersøgelsens resultater præsenteres på en konference i EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles d. 19.-20. marts.

25 mia. euro om året

Teorien om at der kunne være en ”dobbelt dividende” af miljø-afgifter, altså både positiv effekt for miljø og samfundsøkonomi, blev formuleret af nu afdøde professor i miljøøkonomi David Pearce, London, i 1990.

Finland var for sytten år siden det første land der indførte afgifter på CO₂. Senere fulgte Sverige, Danmark, Holland, Tyskland og England med skattereformer der omlagde beskatningen fra arbejdskraft til forurening. I løbet af årene er CO₂- og energiafgifterne gradvist blevet hævet, sådan at skatter for mere end 25 mia. euro om året er blevet omlagt.

Hvor økonomiske modeller normalt anvendes til at forudsige den fremtidige udvikling har økonomerne i dette forskningsprojekt haft historiske data at arbejde med. Forskerholdet består af partnere fra fem lande og ledes af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Vi har brugt to år på at indsamle og fordele detaljerede data for energiforbrug, afgiftsbetaling, energipriser, brændselsvalg og CO₂-udledning. De mange data er anvendt til beregninger med den empiriske makro-økonomiske model E3ME, som er udviklet af Terry Barker fra Universitetet i Cambridge og er en af de mest detaljerede og realistiske i verden når det gælder behandlingen af energisektoren og den økonomiske samhandel mellem EU-medlemslandene. Ved hj ælp af økonometriske teknikker er effekten af CO₂- og energiafgifterne blevet udskilt.

Ombytning af skat på arbejde med CO2-afgifter har givet vækst

Analysen viser at selvom afgifterne er så relativt beskedne, så har de bidraget til at drivhusgas-udledningen er reduceret med mellem 2 og 6 pct. i landene. I 2012 hvor Kyoto-aftalen skal være opfyldt vil effekten være et bidrag til reduktionen af CO₂ på op til 7 pct. Samfundsøkonomisk har skatteomlægningen set under et givet en beskeden, men signifikant positiv effekt på den økonomiske vækst som for Danmark er blevet 0,3 procent højere. Inflationen i Danmark er ikke påvirket, da provenuet fra CO₂- og energiafgifterne på erhvervene blev anvendt til at lempe arbejdsgiverbidrag m.v. Der er sektorer som taber på omlægningen, men der er også sektorer som vinder, og under et har det været en samfundsøkonomisk fordel for fem af de seks lande. I England er omlægningen neutral, men her er også tale om de mindste afgifter og den nyeste skatteomlægning.

Effekten af grønne skatteomlægninger på den økonomiske vækst. Effekten er målt som forskellen mellem basisforløbet og referenceforløbet.  Slovenien har ikke haft en grøn skattereform, men har omlagt energiafgifterne for industrien til at følge CO₂-indholdet. Kilde: Cambridge Econometrics.

Bidraget til den økonomiske vækst opstår fordi energi-afgifterne fører til effektivisering af energiforbruget samtidig med at løn-omkostningerne bliver lettet. Det fører til bedre konkurrenceevne for de energi-effektive erhverv og til udvikling af nye produkter som også kan eksporteres. Afgifter på benzin flytter efterspørgslen til andre og i højere grad indenlandske produkter.

Projektets analyser tyder endvidere på, at der er stor forskel på om det er energiprisen eller energi-afgiften der forøges. Det skyldes først og fremmest at et afgiftsprovenu forbliver i samfundsøkonomien og kan anvendes til at lempe andre skatter. Det må desuden forklares med at indenlandske afgifter ikke påvirker prisen på de importerede råvarer og halvfabrikata. Det er et vigtigt resultat for diskussionen om hvordan brug af afgifts-instrumentet i klimapolitikken kan forenes med hensynet til konkurrenceevnen.

Energiomkostninger som andel af produktionsværdien i seks energi-intensive brancher med angivelse af CO₂-afgifternes andel – før tilbageførsel af afgifts-provenuet. Afgifter både i transportsektoren og industrien bidrager til det positive resultat. I industrien er afgiftsbyrden dog fortsat beskeden.

Man skilter ikke med særordninger

Bare det at få overblik over de faktiske afgiftssatser og de mange undtagelsesbestemmelser for den energi-intensive industri har været en vanskelig opgave. Landene skilter ikke altid med de særordninger som findes. Også energipriserne er normalt forskellige for storforbrugere og små virksomheder. Med en database der indeholder sektorspecifikke energipriser og afgifter har vi skabt et forbedret grundlag for fremtidige analyser. Energibeskatnings-direktivet skal revideres i 2007. Ikke mindst i lyset af de forventede klimaforandringer og EU’s ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20-30 pct. indenfor de næste 10-12 år forventes mere fokus på energibeskatning.

Projektet er et EU-forskningsprojekt under EU’s 6. rammeprogram, delprogrammet ”Scientific Support to Policies”.

  Professor Mikael Skou Andersen, tlf. 8920 1555, msa@dmu.dk 

EU-Kommissionens konference ”Sustainable Taxation” (program)

COMETR projektets hjemmeside (hvor rapporten kan ses)

 Årg. 11, nr. 2 - 19. marts 2007