Kommunerne har med udarbejdelsen af ”det nationale kort for kvælstofreduktion fra rodzone til kyst” fået et ensartet grundlag for at regulere næringsstofbelastningen fra husdyrbrug i forhold til sårbare naturområder.

Af Steen Voigt

Kommunerne har med udarbejdelsen af ”det nationale kort for kvælstofreduktion fra rodzone til kyst” fået et ensartet grundlag for at regulere næringsstofbelastningen fra husdyrbrug i forhold til sårbare naturområder.

Kvælstofreduktionskortet udgør i kombination med et kort over hvilke oplande, der afvander til Natura 2000-områder eller andre kvælstoffølsomme naturområder, det såkaldte nitratklassekort.

Det nationale kort for kvælstofreduktion fra rodzone til kyst er for Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Nitratklassekortet indgår som en del af den samlede godkendelse af husdyrbrug og er kommunernes værktøj til at miljøgodkende husdyrbrug i områder, der afvander til de særligt kvælstoffølsomme naturområder. I denne forbindelse gælder skærpede krav om et lavere husdyrtryk per hektar. Disse skærpede krav afløses senere af egentlige vand- og naturplaner efter miljømålsloven.

Meget kvælstoffølsomme naturområder er f.eks. lukkede fjorde som Hjarbæk Fjord og Norsminde Fjord, norer som fx omkring Fyn og brakvandssøer som Saltbæk Vig og Nissum Fjord. Også en række søtyper som fx lobeliesøer er kvælstoffølsomme, ligesom flodmundinger, kystlaguner, strandsøer og større bugter og vige er det.

Tre nitratklasser

Nitratklassekortet opererer således med tre nitratklasser i forhold til kvælstofreduktionspotentialet i forhold til afvanding til naturområder:

Reduktionspotentialet er udtryk for forskellen mellem den mængde kvælstof i form af nitrat, der kommer ud af afgrødernes rodzone og den mængde nitrat, der ender i naturområdet.

Når kvælstof i form af nitrat forlader afgrødernes rodzone på marken, vil en del af nitraten blive omdannet på vandets vej frem til kystvandene. Nitratfjernelsen finder først og fremmest sted under iltfrie forhold i jordlagene, men også under transporten i vandløb og søer. Dertil kommer, at kvælstof kan ophobes i organisk stof i f.eks. mudder på bunden af søer. Når man skal beregne den samlede fjernelse af kvælstof til kysten, skal man derfor tage højde for at kvælstofreduktionen forekommer i både grundvand og overfladevand.

Det faglige grundlag

Rapporten ”Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark” fra DMU beskriver det faglige grundlag for beregningen af kvælstofreduktionen fra bunden af rodzonen til kyst samt udpegningsgrundlaget for de kvælstofsårbare naturområder.

Beregningen af kvælstofreduktionen er foretaget med tre forskellige metoder:

• For ca. 50 procent af landets areal er kvælstofreduktionen estimeret på baggrund af den målte kvælstoftransport i vandløb og en modelberegnet kvælstofudvaskning fra rodzonen.
• For ca. 40 procent af landets areal er kvælstofreduktionen baseret på viden om redoxgrænsens beliggenhed og beregninger af vandflukse fra DK-modellen.
• For de resterende 10 procent af landets areal er kvælstofreduktionen vurderet ud fra bl.a. geologi og redoxfrontens udbredelse i området.

En række usikkerheder er knyttet til beregningerne, herunder modeltekniske usikkerheder og detaljeringsgrad af inputdata. Men uagtet disse er der nu med det landsdækkende kort over kvælstofreduktionen et ensartet fagligt grundlag for hele landet.

 Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, tlf. 8929 1489, GBM@dmu.dk

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark - Fagligt grundlag for et nationalt kort. Blicher-Mathiesen, G., Bøgestrand, J., Kjeldgård, A., Ernstsen, V., Højberg, A.L., Jakobsen, P.R., von Platen, F., Tougaard, L., Hansen, J.R., Børgesen, C.D. 2007. 68 s. Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (6.804 kB).

Årg. 11 nr. 20, 6. november 2007