Artikel

Foto: Rune Dietz/DMU

Af Steen Voigt

17 isbjørne i Østgrønland blev i foråret opsporet, mærket og fik taget prøver. 12 af dem fik også monteret satellitsendere, så forskere fra Grønlands Naturinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet kan følge deres vandringer og udbredelse. Ny viden om isbjørnene er nødvendig for at vurdere effekter af olieaktivitet i havområder, hvor havisen smelter bort.

Havisen ved Østgrønland smelter og mindskes i udbredelse. Nye, åbne havområder bliver interessante for olieefterforskning og senere mulig udvinding af olie fra havbunden. Men efterforskning, udvinding og transport af olie kan få konsekvenser for isbjørne og andre dyr, der lever på og ved havisen.

Råstofdirektoratet for Grønland vil derfor gennem en række projekter undersøge dyrelivet i området for at kunne vurdere virkningerne på miljøet af olieaktiviteter. Direktoratet har blandt andet bevilget penge til at undersøge isbjørnenes færden på isen ved Østgrønland.

For undersøgelsen står Grønlands Naturinstitut (GN) og DMU. I samarbejde med andre isbjørneeksperter fra Norsk Polarinstitut i Tromsø og Naturhistorisk Museum i Oslo og en havisekspert fra DTU's Ørsted-institut gik man i marts i gang med at mærke isbjørnene i Østgrønland.

Seniorforsker ved DMU, Rune Dietz, fortæller:

”Målet med undersøgelsen er først og fremmest at skaffe viden om hvilke områder, isbjørnene benytter på forskellige tider af året med varierende forekomst af is. Ved at kende til isbjørnenes ”vandringsmønstre” kan man nedbringe mulige effekter på isbjørnene, hvis olieefterforskning og en mulig efterfølgende udvinding realiseres. Isbjørnen er meget sårbar over for olieudslip. Olie ødelægger pelsens isolerende evne, og bjørnene kan ikke tåle at få olie i sig, når de slikker sig for at rengøre pelsen.”

Isbjørne, klimaændringer og miljøgifte

Arbejdet med isbjørne vil imidlertid også bidrage med en lang række andre oplysninger som effekten af klimaændringerne og dyrenes belastning af miljøgifte.

I løbet af de sidste ca. 25 år er havisen i Østgrønland svundet meget ind og ved at følge isbjørne med satellitsendere kan man sammenholde bjørnenes udbredelse i forhold til den ændrede udbredelse af isen. Disse data vil blive sammenholdt med studier fra 1990erne udført af Grønlands Naturinstitut og Norsk Polarinstitut i Grønlandshavet og i Fram Strædet.

Under mærkningen udtages tillige en række prøver, der kan belyse isbjørnenes miljøbelastning og helbredstilstand. Foto: Rune Dietz/DMU

Isbjørnenes helbredstilstand og belastning af miljøgifte undersøges også på de mærkede isbjørne. Prøver fra fedt, blod, hud og hår undersøges for en række miljøgifte, fedtindhold, stabile isotoper, hormoner, vitaminer m.m.

Disse undersøgelser er en del af et større internationalt program, BearHealth, der koordineres af DMU i samarbejde med GN og udføres under det internationale polarår 2007-2009. Dette program undersøger miljøgifte, effekter og samspillet mellem klima og miljøgifte over tid og rum. Disse undersøgelser bygger tillige på prøveindsamlinger fra den grønlandske fangst fra midten af 1980'erne og på historiske samlinger, der går mere end 150 år tilbage i tiden.

Seniorforsker Erik W. Born, Grønlands Naturinstitut, med en hunbjørn, der mangler at blive mærket med en farve på pelsen for genkendelse. Foto: Rune Dietz/DMU

Vanskelige forhold

Transport og ophold i Østgrønland fandt sted på det norske fartøj ”Nordsyssel”. Skibet var chartret af det norske Havforskningsinstitut for at nordmændene kunne tælle klapmyds og grønlandssæl på disse sælers ynglefelter i drivisen et par hundrede kilometer ud for den østgrønlandske kyst lidt nord for Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Der var således en fælles interesse i at dele logistik i form af skib og helikopter men også i at studere samspillet mellem sæler og isbjørne i området.

Fra den 16. til 30. marts befandt ”Nordsyssel” sig ved klapmydsernes og grønlandsælernes ynglefelter i randen af pakisen ca. 200 km fra kysten. Rune Dietz beretter:

”Mærkningsholdet måtte flyve vestover mod tættere drivis, der tillod sporing og sikker bedøvelse af isbjørne. Det blev til ca. 7000 km flyvning med helikopter over isen. Det lykkedes at bedøve 17 isbjørne og sætte sendere på 12 af dem, syv hunner og fem hanner.”

Norsk Polarinstitut havde deres skib ”Lance” i østgrønlandsisen en uges tid i marts. De skulle også mærke isbjørne som led i projektet.

”Men Lance var ramt af meget dårligt vejr og kom ind i områder nord for os, hvor isen var alt for ”løs” til at der kunne mærkes isbjørne. Det lykkedes dem alligevel at bedøve en hanbjørn, som blev forsynet med øremærker,” fortæller Rune Dietz.

Traditionel halsbåndsender, til venstre, og øresender. Fotos: Rune Dietz/DMU

Satellitsenderne

Seks af senderne, som det lykkedes forskerne at montere på dyrene, var traditionelle halsbåndsendere der kan fungere i mere end to år. De kan imidlertid kun sættes på udvoksede hunner der har en smallere hals end hovedet. Hannernes hals er derimod bredere end hovedet, og halsbånd vil derfor ikke blive på dyret ret længe, forklarer Rune Dietz.

Som noget nyt limede forskerne derfor tre små 30 g sendere på pelsen og satte tre 30 g sendere i øret på voksne hanner og unge bjørne. Disse mindre sendere har kun batteri til at sende i et halvt år. Endelig blev fem bjørne i alt mærket med konventionelle, ikke-elektroniske øremærker.

Yderligere isbjørne vil blive mærket i Østgrønland i løbet af foråret 2008.

  Seniorforsker Rune Dietz, tlf. 4630 1938, rdi@dmu.dk

Se isbjørnenes vandring i Google Maps på:

http://www.loveearth.com/uk/tracking/polarbears

Årg. 11 nr. 21, 9. november 2007