Indsatsen gennem de sidste 20 år for at genoprette en god vandkvalitet i omkring 80 danske søer gennem såkaldt sørestaurering gennemgås i en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. En af de almindeligste metoder har været opfiskning af fredfisk, der æder de algespisende krebsdyr. Metoden er anvendt i omkring 50 søer, i mange af dem med gode resultater. Langtidsvirkningen af opfiskning er dog usikker, viser rapporten.

De indre søer i København har været genstand for flere typer af restaurering, bl.a. opfiskning. Foto: DMU

Af Steen Voigt

Indsatsen gennem de sidste 20 år for at genoprette en god vandkvalitet i omkring 80 danske søer gennem såkaldt sørestaurering gennemgås i en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. En af de almindeligste metoder har været opfiskning af fredfisk, der æder de algespisende krebsdyr. Metoden er anvendt i omkring 50 søer, i mange af dem med gode resultater. Langtidsvirkningen af opfiskning er dog usikker, viser rapporten.

Vandkvaliteten i de danske søer er generelt ringe på grund af fortsat høj tilførsel af næringsstoffer. Tilstanden er forbedret gennem bedre spildevandsrensning de sidste 20-30 år , men flertallet af søer er fortsat uklare.

I de fleste tilfælde er det muligt at forbedre en søs vandkvalitet via en restaurering. Men næringsstofindholdet er stadigvæk helt centralt for søers vandkvalitet, og restaureringsindgreb kan ikke ses som alternativ til at begrænse belastningen udefra med kvælstof og fosfor – i hvert fald ikke, hvis der skal opnås varige effekter.

Det konkluderer forskere fra DMU i rapporten ”Sørestaurering i Danmark” hvor resultaterne af 20 års arbejde – hovedsagligt i de gamle amter - med at restaurere omkring 80 søer gennemgås. DMU har samarbejdet med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og de tidligere amter om undersøgelsen.

Opfiskning af fredfisk som brasen og skalle har været den hyppigst anvendte metode i søsrestaureringen. Foto: DMU

I sørestaureringen er anvendt en række forskellige metoder og for adskillige søer kombinationer af flere af disse. For langt de fleste søer, nemlig omkring 60, har opfiskning af fredfisk som brasen og skalle samt udsætning af rovfisk som gedde været taget i brug. Andre metoder har været iltning af bundvandet, tilsætning af aluminium og fjernelse af sediment fra bunden, men disse er alle kun benyttet i få søer og flere af dem kun inden for de seneste år. Derfor er det vanskeligt at konkludere noget generelt om effektiviteten af dem.

Positive perspektiver

”Perspektiverne omkring anvendelsen af sørestaurering er positive,” siger seniorforsker Martin Søndergaard, DMU, ”men ingen af de hidtil anvendte metoder kan ses som nogen ultimativ løsning. Det er derfor stadigvæk helt centralt at fokusere på at begrænse tilførslen af næringsstoffer til søerne for på sigt at kunne skabe en bedre miljøtilstand i vores søer.”

Opfiskning af fredfisk har spillet en positiv rolle for udbredelsen af gavnlige undervandsplanter i Maribo Søndersø. Den øgede vegetation har også gavnet fugle med et stigende antal ynglefugle og genindvandring af adskillige arter. Grafikken viser planternes udbredelse  fra 1998 til 2003. Meget tyder dog på at opfiskning nærmere skal være en vedvarende foranstaltning end et éngangsindgreb. Grafik: DMU

Martin Søndergaard peger sammen med sine medredaktører af rapporten, forsker Lone Liboriussen og professor Erik Jeppesen, på, at restaurering kan være et redskab til at opnå en god økologisk tilstand i søerne og bidrage til at opfylde forpligtelserne i EU’s Vandrammedirektiv.

”Men heller ikke her kan en restaurering med den viden, vi har i dag, ses som en varig løsning. Fokus bør stadig være på at begrænse den eksterne tilførsel af fosfor og i nogle sammenhænge også kvælstof for at skabe varige forbedringer,” siger Martin Søndergaard.

Antallet af restaureringsindgreb toppede i midten af 1990’erne, hvor der årligt blev foretaget indgreb i 15-25 søer. Udgiften til indgrebene har varieret fra omkring 10.000 kroner per hektar sø til over 30.000 kroner per hektar sø afhængig af indgrebstype og omfang. Sedimentfjernelse er væsentlig dyrere end de øvrige indgreb.

Rapporten er delvist finansieret af amterne, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Sørestaurering (CLEAR), der betales af Villum Kann Rasmussen Fonden.

  Seniorforsker Martin Søndergaard, tlf. 8920 1426, ms@dmu.dk

Sørestaurering i Danmark. Liboriussen L., Søndergaard M. & Jeppesen E. (redaktører).

Del I: Tværgående analyser. Faglig rapport fra DMU nr. 636. 2007. 88 s. Sammenfatning|Summary |Hele rapporten  i pdf-format (6,604 kB). Rapporten findes også i en trykt version.

Del II: Eksempelsamling. Hele rapporten i pdf-format (10,371 kB)

Årgang 11 nr. 23, 11. december 2007