Danmarks heder og klitter er blandt de lysåbne naturtyper, der gødes bort fra deres ideelle tilstand på grund af menneskeskabt tilførsel af kvælstof. Kommunerne skal pleje denne natur som følge af EU’s Habitatdirektiv. En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet opsummerer hidtidige plejemetoder. Samtidig angiver den hvordan man med hjælp af matematiske modeller kan forudsige effekten af naturpleje i forhold til ophobet kvælstof og hvordan naturtyperne vil reagere på kvælstoffjernelse.

Pleje af heder omfatter metoder som slåning, græsning og afskrælning af det øverste lag tørv. Kvælstoffjernelse fra en naturtype kan fx foregå ved afbrænding eller slåning af plantevækst, hvorefter det døde plantemateriale fjernes. Foto: DMU

Af Steen Voigt

Danmarks heder og klitter er blandt de lysåbne naturtyper, der gødes bort fra deres ideelle tilstand på grund af menneskeskabt tilførsel af kvælstof. Kommunerne skal pleje denne natur som følge af EU’s Habitatdirektiv. En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet opsummerer hidtidige plejemetoder. Samtidig angiver den hvordan man med hjælp af matematiske modeller kan forudsige effekten af naturpleje i forhold til ophobet kvælstof og hvordan naturtyperne vil reagere på kvælstoffjernelse.

Gennem de sidste 100 år er tilførslen af kvælstof fra luften til landområderne kloden over fordoblet og store dele af den industrialiserede verden er således blevet gødet med kvælstof. Nedfald af kvælstof har påvirket jordbund, søer og vandløb og kystnære farvande og medført hastige ændringer af en lang række naturtyper.

Nedfald af kvælstof fra luften stammer først og fremmest fra menneskelig aktivitet. Omkring halvdelen af nedfaldet i Danmark består af ammoniak og ammonium, som slipper ud fra landbrugets husdyrproduktion. Den anden halvdel af nedfaldet består af forskellige iltede kvælstofforbindelser fra forbrænding i forbindelse med fx transport, el-produktion og opvarmning.

Med implementeringen af EU’s habitatdirektiv kommer plejen af den danske natur i centrum. En af de betydende faktorer som man skal tage hensyn til når man vælger mellem forskellige plejemetoder er fjernelse af kvælstof som igennem en længere årrække kan være ophobet i særligt truede naturtyper som fx hede og klit. Her medvirker en sådan kvælstofophobning til at træer og buske etablerer sig og truer den oprindelige bevoksning.

”For nogle naturtyper som fx naturskov og højmose findes der ingen kendte plejeforanstaltninger i forhold til belastningen med kvælstof. Samtidig er den tilgængelige viden for de forskellige naturtyper ujævnt fordelt, og derfor har vi i rapporten lagt vægt på de lysåbne naturtyper som hede og klit, hvor langt de fleste erfaringer med pleje hidtil er gjort,” fortæller seniorforsker Christian Damgaard, én af forfatterne til rapporten ”Forvaltningsmetoder i N-belastede habitatnaturtyper”.

To formål

Rapporten bygger dels på publiceret forskning i naturplejen, dels på opsamlet viden hos naturforvaltere og har to formål:

• at opsamle erfaringer med naturpleje og kvælstoffjernelse fra de gamle amter og dermed supplere Miljøministeriets plejehåndbog fra 1993 med den nyeste viden og litteratur
• at beskrive antagelser og forudsætninger i matematiske modeller, som kan anvendes til at forudsige effekten af forskellige plejetiltag på kvælstofpuljen i naturtyper samt at forudsige sandsynligheden for efterfølgende ændringer i naturtypernes bevoksning.

”Den grundlæggende idé er at modellere den fremtidige kvælstofpulje i konkrete naturtyper baseret på tre forhold: den aktuelle kvælstofpulje, tilførslen af kvælstof fra luften og fjernelse af kvælstof ved forskellige plejetiltag,” fortæller Christian Damgaard og fortsætter: ”Derefter vil prognoser for den fremtidige kvælstofpulje ved forskellige plejetiltag give et grundlag for at sige, hvordan plejetiltag vil indvirke på den fremtidige bevoksning i områderne.”

I forbindelse med rapporten offentliggøres ti præsentationer af plejetiltag på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

  Seniorforsker Christian Damgaard. tlf. 8920 1598, CFD@dmu.dk

Forvaltningsmetoder i N-belastede habitatnaturtyper. Damgaard C., Strandberg B., Nielsen, K.E., Bak J. & Skov F. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 637, 48 s. Sammenfatning  | Summary  | Hele rapporten  i pdf-format (717 kB)

Årgang 11 nr. 24, 20. december 2007