Forskningschef Bo Riemann er blevet udnævnt som ekspert i det videnskabelige og tekniske rådgivningspanel for det globale miljø under FN’s Miljøprogram, UNEP
Forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet er fra 2007 blevet udnævnt som ekspert i det videnskabelige og tekniske rådgivningspanel for det globale miljø (Scientific and Technical Advisory Panel of the Global Environment Facility, STAP) under FN’s Miljøprogram, UNEP. Det er panelet selv som har foretaget udnævnelsen.
Der er 15 medlemmer i ekspertpanelet. Panelets opgave er at rådgive UNEP om strategier, programmer og projekter indenfor områder som biodiversitet, klimaændringer, internationale havområder, bæredygtig udnyttelse af ressourcer, miljøfarlige stoffer og integreret økosystemforvaltning.
Forskningschef Bo Riemann, tlf. 4630 1360, bri@dmu.dk
Årg. 11, nr. 3 - 20. marts 2007