Rigtige landmænd kan li’ flotte marker
Professionel stolthed og enkle beslutningsmetoder betyder at landmænd ikke altid træffer økonomisk optimale beslutninger. Det viser en ny ph.d. afhandling om landmænds beslutningsprocesser. Afhandlingen sætter derved spørgsmålstegn ved om regulering af miljøet ved hjælp af økonomiske virkemidler altid er så effektiv, som de burde være ifølge økonomernes modeller.
Af Jens C. Pedersen
Professionel stolthed og enkle beslutningsmetoder betyder at landmænd ikke altid træffer økonomisk optimale beslutninger. Det viser en ny afhandling om landmænds beslutningsprocesser. Afhandlingen sætter derved spørgsmålstegn ved om regulering af miljøet ved hjælp af økonomiske virkemidler altid er så effektiv, som den burde være ifølge økonomernes modeller.
I december 1997 fortalte DMUNyt at hver femte landmand gødede for meget. Landmændene brugte i 1996 hele 77% for meget kvælstof på 10% af arealet og 38% for meget på andre 10%. Nu har en forsker set på hvorfor landmændene ikke altid opfører sig i virkeligheden på samme måde som i økonomernes modeller.
Cand. scient. pol. Helle Ørsted Nielsen fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har undersøgt hvordan landmænd træffer beslutninger om hvor meget gødning de skal bruge, men også om andre områder som brug af sprøjtegifte, indkøb af maskiner og bedrifternes udvikling.
Enkle beslutningsmetoder
De økonomiske modeller antager at virksomheder generelt handler ud fra et overordnet mål om at opnå størst muligt overskud. Helle Ørsteds undersøgelse viser imidlertid at landmænd ofte drives af faglig stolthed og derfor prioriterer flotte marker og høje udbytter, uanset om det er det som giver den største gevinst på bundlinien. Faktisk viser det sig at landmændene ikke nødvendigvis regner på om det kan betale sig at give mest mulig gødning eller at sprøjte en ekstra gang mod skadedyr. Dette afviger fra økonomiske modeller der antager at virksomheders beslutninger træffes ud fra et rationelt grundlag hvor man regner på tingene og holder udgifter op mod indtægter.
I virkelighedens verden viser det sig at landmænd ofte benytter relativt enkle beslutningsmetoder såsom rutiner, udvalgte oplysninger og tommelfingerregler frem for præcise beregninger. Det gælder især hvor beslutningerne ikke er altafgørende for regnskabet, eksempelvis gødning og pesticider. Ved sådanne beslutninger spiller andre mål end ren optimering af overskuddet en stor rolle.
Ved økonomisk tungere beslutninger som investeringer i jord, eller omlægninger af bedriften, er beslutningsprocesserne langt mere omfattende, og beregninger spiller en større rolle. Til gengæld er usikkerheden i sådanne beslutninger også så stor, at landmanden i sidste ende må benytte sig af mindre præcise beslutningskriterier, såsom ”kan løsningen løbe rundt”.
Helle Ørsteds overordnede pointe er at det ikke nødvendigvis er landmændene der har et problem. De må nødvendigvis forenkle i en kompleks hverdag; det er derfor snarere de økonomiske modeller der antager at aktørerne er rationelle og optimerer deres overskud, der bør nuanceres, så de bygger på mere realistiske forestillinger. Især fordi myndighederne, når de laver miljøregulering baseret på modellernes lettere stiliserede og teoretiske antagelser om folks adfærd, risikerer at gå galt i byen.
Normerne har virket på landmændenes brug af kvælstof
I dag er der ikke så mange landmænd der overgøder deres marker som i 1996. I forhold til midt-90erne er der sket en halvering af det areal, der får så meget gødning, at det betragtes som egentlig overgødskning, viser de seneste opgørelser fra DMU. Det ser Helle Ørsted som et tegn på at kvælstofkvoten baseret på normer kan have en virkning:
”Selv om regelregulering har været upopulær blandt økonomer, der betragter regler som usmidige og dyre, så har reguleringen via normer faktisk virket i forhold til landmændenes brug af kvælstofgødning. Det har den, både fordi kvoten lægger en overgrænse på det samlede gødningsforbrug, men også fordi normerne har gjort det tydeligt for landmændene hvor det økonomisk optimale niveau ligger. Så justerer de lidt op og ned, men ikke så meget som de tidligere har gjort. Min undersøgelse tyder på, at en kvælstofafgift ikke ville have virket lige så effektivt.”
I forhold til den faglige stolthed mener Helle Ørsted myndighederne ville stå sig ved at arbejde på at ændre holdningen til hvad godt landmandskab er. I stedet for at fokusere på høje udbytter og flotte marker, kunne man prøve at omdefinere faglig dygtighed til det at få mest muligt ud af ressourcerne.
Gyllespreder. Reguleringen via normer har været med til at begrænse landmændenes brug af kvælstofgødning.
Gælder også for andre brancher
Undersøgelsen giver derfor også et fingerpeg om hvor de største barrierer ligger i forhold til at bruge grønne afgifter mere generelt til at regulere miljø og natur. Økonomiske incitamenter virker dårligere på områder der ikke har en afgørende økonomisk betydning for virksomhederne. Og de virker dårligere hvor det er svært at regne på effekterne af beslutningerne, eller hvor effekterne på anden måde er usikre.
Landbruget har veludviklede beslutningsstøtteværktøjer som landmændene bruger flittigt. Der er derfor grund til at forvente at resultaterne også gælder andre typer af virksomheder.
Undersøgelsen giver derfor støtte til teorier der siger at virksomheder er begrænset rationelle i den forstand at de ikke udelukkende optimerer på overskud, og at de benytter relativt enkle beslutningsmekanismer.
Resultaterne kan bruges af myndighederne til at regulere miljø og natur på en mere effektiv måde. Helle Ørsted forklarer:
”Jeg tror man skal begynde med som punkt 1 at se på hvad er det der motiverer beslutningstagerne i virksomhederne, og som punkt 2 at gøre det så enkelt som muligt at træffe beslutningerne, sådan som man fx har gjort det med kvælstofnormerne. Selv om kvælstofreguleringen ikke er enkel at administrere for landmanden, så har den gjort det lettere for landmanden at finde de optimale gødningsniveauer..”
Afhandling og forsvar
Afhandlingen "Shortcuts to pride and profit. A field study of bounded rationality in decision-making" bygger på en statistisk analyse af Danmarks Miljøundersøgelsers data om gødningspraksis blandt op til 150 landmænd siden 1990. Endvidere bygger den på interviews med 20 landmænd.
Helle Ørsted Nielsen forsvarer sin afhandling fredag den 30. marts 2007, kl. 14.15. Hun holder en offentlig forelæsning over emnet: "I hvilket omfang
Cand. scient. pol. Helle Ørsted Nielsen, tlf. 8920 1551, hon@dmu.dk
Shortcuts to pride and profit. A field study of bounded rationality in decision-making. Nielsen, H.Ø. 2007. Ph.D. Thesis. Sammenfatning
Årg. 11 nr. 4, 28. marts 2007