En ny test kan sikre at landmanden slipper af med ukrudtet på markerne selv om han eller hun bruger færre sprøjtemidler. Testen kan nemlig afsløre om planten vil dø som følge af sprøjtningen adskillige dage før planten viser synlige tegn på at være påvirket.

Af Kirsten Rydahl & Helle Weber Ravn

En ny test kan sikre at landmanden slipper af med ukrudtet på markerne selv om han eller hun bruger færre sprøjtemidler. Testen kan nemlig afsløre om planten vil dø som følge af sprøjtningen adskillige dage før planten viser synlige tegn på at være påvirket.

Mange års forsøg har vist at landmændene kan mindske doseringen af ukrudtsmidler med op mod 50 % i forhold til, hvad der er almindelig praksis i dag. Alligevel er der mange landmænd, som ikke udnytter muligheden fuldt ud. Mange landmænd begrunder det med at risikoen for en utilfredsstillende effekt ikke står mål med besparelsen. Den risiko kan en ny simpel test nu fjerne.

Biomarkører afslører effekt

Testen har fået navnet HWR-Test^® (Herbicide Weed Response). Det bygger på at hver enkelt planteart indeholder en unik sammensætning af naturlige stoffer. Når planten udsættes for stress fx af et sprøjtemiddel, ændres sammensætningen og koncentrationen af disse stoffer. En enkelt ændring i et naturligt stof i en plante, som skyldes en bestemt stresspåvirkning, kaldes med et fagudtryk for en biomarkør. Mange biomarkører kaldes samlet for et biomarkørmønster. 

”Vi har kortlagt hvordan biomarkørmønsteret ændrer sig i planterne, når de påvirkes med forskellige doser af et bestemt sprøjtemiddel. Ud fra resultaterne kan vi så vurdere hvordan kombinationen af biomarkører ser ud i planten, når dens vækst forringes eller planten dør. Og det er den viden vi har brugt til udvikling af testkittet”, fortæller seniorforsker Helle Weber Ravn fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet som er hovedkraften bag udviklingen af testen.

Fordelen ved metoden er at den kan afsløre effekten af sprøjtemidlerne på planten langt tidligere end man kan se det på planten fx ved at bladene bliver gule.

Med den nye test kan landmanden undersøge om sprøjtningen har virket inden det kan ses på ukrudtet. På den måde kan han nøjes med en mindre dosis af ukrudtsmidlet.

Test sikrer effekt

Ved at bruge en HWR-Test^® kan landmanden vurdere effekten af et ukrudtsmiddel allerede 6-8 dage efter sprøjtningen. Hvis landmanden har anvendt 50 % af den anbefalede dosis og resultat er fint, sparer han/hun penge til sprøjtemidler, og miljøet skånes. Skulle testen nu vise at effekten er utilstrækkelig kan landmanden stadig nå at supplere med yderligere 50 %. Selv med en ekstra sprøjtning vil landmanden dermed maksimalt komme til at anvende samme mængde sprøjtemidler som nu. Testen fjerner altså den risiko landmanden typisk oplever ved at anvende en mindre dosis.

”Vi har haft nogle landmænd til at afprøve metoden, og de har været meget positive”, fortæller Helle Weber Ravn. ”Der er allerede mange landmænd som sprøjter med lave doser, men det at kunne tjekke effekten så kort tid efter sprøjtningen vil betyde at flere vil gøre det”. 

Testen kan også anvendes i andre situationer hvor landmanden er usikker på, om en sprøjtning har haft den ønskede effekt - fx hvis det regner kort tid efter en sprøjtning eller vejret på anden måde har været anderledes end forventet. I de situationer har landmanden nu mulighed for at kontrollere om ukrudtsmidlet har virket.

Den nye test er så simpel at landmanden kan have resultatet i løbet af et kvarter.

Politisk er der krav til at jordbruget reducerer anvendelsen af sprøjtemidler. Det er således et hovedpunkt i Pesticidplan 2004-2009 at behandlingshyppigheden nedsættes til 1,7. Behandlingshyppigheden er en beregning af hvor mange gange landbrugsarealet i gennemsnit kan sprøjtes med den mængde pesticider som sælges om året, forudsat at der bruges en fast standarddosis. Det har imidlertid knebet for landbruget at leve op til dette mål.

Udvikling af nye tests

Den første test, HWR-Test^® S, kan påvise effekten af sprøjtemidlerne Hussar og Atlantis på ukrudtsplanterne almindelig rajgræs, vindaks og enårig rapgræs. Testen vil kunne anvendes i forhold til andre ukrudtsplanter og sprøjtemidler, men det kræver flere undersøgelser og markforsøg.

Det er seniorforsker Helle Weber Ravn der har udviklet selve metoden til HWR-Test^® S sammen med laborant Lise Lauridsen. Testen er udviklet i nært samarbejde med forskningsleder Per Kudsk og seniorforsker Solvejg K. Mathiassen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, planteavlskonsulent Hanne K. Kristensen, Hobro-Aalborg Landboforening og direktør Ervind Müller, Frisenette ApS.  HWR-Test^® S er klar til salg i foråret 2007.

 Seniorforsker Helle Weber Ravn, DMU, tlf. 8920 1753, her@dmu.dk

Læs mere om plantebiomarkører

Yderligere information om selve test-kittet kan findes på www.hwr-test.com

 Årg. 11 nr. 4, 28. marts 2007