Artikel

Af Jens C. Pedersen

I efteråret 2001 blev der iværksat en række frivillige ordninger i Tøndermarsken, som skulle gavne vadefuglene. Fem år efter må forskerne konstatere at nok er tilbagegangen stoppet, men viberne og de andre vadefugle får alt for få unger ud af anstrengelserne. Synderne er formentlig firbenede og mest sandsynligt de ræve, der er blevet flere af i området. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

Trods fredningen af Tøndermarsken i 1988 er antallet af fugle gået drastisk tilbage. Bestanden af viber i det vigtigste område, de såkaldte Ydre Koge, faldt således fra 1.597 par i 1983 til kun 75 par i 2000. For at få fuglene tilbage tilbød myndighederne fra efteråret 2001 en række frivillige ordninger der betød at landmændene kunne få tilskud for at passe arealerne på en mere fuglevenlig måde under ordningen med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ).

Den vigtigste ændring er at landmændene har spærret afløbene fra de grøblerender (små grøfter på engene) og eventuelle drænrør, der hidtil har afvandet engene, så der nu er en højere vandstand. Inden ynglesæsonen 2005 var det sket på omkring 747 hektar - det svarer til 40 % af Tøndermarskens Ydre Koge.

De fredede arealer i Tøndermarsken omfatter i alt 2.570 hektar. Arealerne blev fredet i 1988 for at bevare det største marskareal i Danmark som et samlet naturområde af national og international betydning.

Positive effekter af MVJ-ordninger

DMU’s undersøgelser viser at MVJ-ordningerne har ført til et mere fugtigt miljø, forudsat at fennen ikke tidligere har været dyrket eller drænet. Kombinationen af våde enge, som her er forårsaget af MVJ-ordningen, og ingen tidligere markbehandling foretrækkes af vibe, stor kobbersneppe og rødben, og har bidraget mest til den generelle fremgang, der er set for arterne siden bundåret 2000.

Forskerne anbefaler at landmændene i området fortsætter med at stoppe grøblerenderne på flest mulige af de egnede fenner, dvs. de som ikke har været dyrket eller drænet. De anbefaler også at der gennemføres forsøg med at gendanne grøblerender, pytter og vandhuller på de fenner som tidligere har været dyrket, for at se om de på denne måde kan gøres attraktive for fuglene igen.

Mikkel er løbet med overskuddet

Forskerne har også set nærmere på vibernes muligheder for at få unger på vingerne. I 1995 viste en undersøgelse at et vibepar havde 56 % chance for at gennemføre rugningen og få æggene til at klække – i 2006 var chancen faldet til kun 14 %. Og herefter var det igen kun halvdelen af ungerne der voksede op til at blive flyvefærdige. Hvor blev resten af?

Resultater fra 2006 viser at rederne især blev plyndret om natten, hvilket peger på firbenede rovdyr. Undersøgelser med videokamera i Holland og England har vist at det især er ræve der tager engfuglerederne, og det er meget sandsynligt det samme der sker i Tøndermarsken. Alene i Margrethe Kog er antallet af beboede rævegrave steget fra 2-3 i 1995 til 6-8 i 2006. Forskerne har dog også fundet andre mulige ægrøvere i form af ilder, husmår og grævling i området.

Viberne er i et vist omfang i stand til at lægge nye reder, men alligevel nåede de kun et gennemsnit på højst 0,54 unge pr. par i 2006, hvilket på sigt er for lidt til at opretholde bestanden. Forsøg har vist at viberne er meget stedtrofaste, så derfor kan de ikke forventes at få fremgang i området med den nuværende bestand af rovdyr. For kolonirugende fugle som klyder og terner er rovdyrenes aktiviteter så alvorlige, at det kan føre til alvorlige tilbagegange.

DMU fortsætter overvågningen af ynglefuglene i Tøndermarsken i 2007 – og har i år endnu mere fokus på rovdyrene. Forskerne fanger ræve og mårdyr og følger dem med radiosendere. De overvåger også viberederne med videokameraer for at undersøge om det er rigtigt at det især er rævene der tager æggene.

Viber, både voksne og unger, farveringmærkes i Tøndermarsken for at undersøge deres overlevelse og stedtrofasthed.

 Seniorforsker Preben Clausen, 8920 1519, pc@dmu.dk

Tøndermarskens ynglefugle 2005-2006. Naturovervågning. Clausen, P., Kahlert, J., Hounisen, J.P., Olsen, K., Bøgebjerg, E. & Kjeldsen, J.P. Arbejdsrapport fra DMU nr. 238. 2007. 56 s. Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (2.715 kB)

 Årg. 11 nr. 4, 28. marts 2007