Artikel

Af Jens C. Pedersen

Østersøen er ved at bukke under af forurening. Et nyt fælles initiativ fra universiteterne i Århus og Stockholm skal støbe kuglerne til politikerne i landene omkring Østersøen. Det er første gang i verden at man over en så stor skala tager højde fra input af forurening fra landjorden, fra luften og fra havet og samler det i   modeller, scenarier og prognoser der kan fortælle politikerne hvilke håndtag de skal skrue på for at opnå en bestemt miljøkvalitet – og til hvilken pris.

Forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet er en glad mand. Flere års arbejde for at finansiere en dansk afdeling af ”Baltic Nest Institute” har nu båret frugt, idet Aarhus Universitet efter fusionen med bl.a. DMU har afsat 12 millioner kroner til at sikre de første fire års drift. Bo Riemann forklarer:

”Østersøen er ved at rådne op. Løsningen skal ikke findes alene ude i Østersøen, man skal også have oplandet med. Baltic Nest Institute skal integrere tilførslerne fra landjorden, luften og de interne belastninger fra Østersøen og tilgrænsende havområder.

Baltic Nest Institute skal kunne sige til områdets politikere: Hvis I vil have en bedre miljøkvalitet, så kan vi fortælle jer hvilke knapper I skal dreje på, og hvad det vil koste.”

Baltic Nest Institute vil være til gavn for alle borgerne omkring Østersøen.

Østersøen har fået det væsentligt værre gennem de seneste hundrede år, her udtrykt ved tre indikatorer. Fx kan man se at arealet med iltsvind er blevet fire gange så stort. Der er også alvorlige problemer med giftstoffer og fiskebestande der truer med at bryde sammen.

Symptomerne på Østersøens dårlige tilstand er mange: Hyppige opblomstringer af giftige blågrønalger, store områder med iltsvind, dannelse af metan (sumpgas), fisk der ikke må spises på grund af for højt indhold af dioxin og andre miljøgifte, fiskebestande der truer med at bryde sammen og syge sæl- og fuglebestande. Og det er blevet væsentligt værre gennem de seneste hundrede år, jf. figuren herunder. Hertil kommer at mange af Østersøens dårligdomme vil blive forværrede som følge af de forventede ændringer i klimaet.

Østersøens problemer skal løses ved kilderne, dvs. landbrug, husholdninger, industri mv.

Enestående

For danske forhold er det også værd at bemærke at Baltic Nest Institute arbejder helt op til en linje fra Skagerrak dvs. at de indre danske farvande, inklusive Kattegat og bælterne, er med. Det er områder hvor vi jævnligt døjer med iltsvind og giftige alger. I det hele taget er omfanget og indholdet i Baltic Nest Institute ikke set tidligere i verden.

For at sikre inddragelse af den bedste ekspertise på alle områder har DMU indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) ved Danmarks Tekniske Universitet på fiskeområdet og Danmarks Meteorologiske Institut omkring operationel fysisk oceanografi og vejr informationer.

”Det er helt enestående at man over et så stort område forener økologi og økonomi i et samlet sæt af modeller,” forklarer Bo Riemann.

Svar på hvad-nu-hvis

Baltic Nest Institute skal kunne opstille scenarier som fx: Hvad ville der ske hvis alle husstande i Østersøens opland blev tilsluttet et rensningsanlæg som kan fjerne kvælstof og fosfor? Hvad skal der til hvis vi vil have klarere vand i Riga-bugten i Kattegat eller i Bælthavet?

For de miljøfarlige stoffer som fx dioxiner, bromerede flammehæmmere og cadmium skal forskerne først til at samle data fra forskellige databaser, mens det internationale miljøsamarbejde i Østersøen, HELCOM (Helsinki Kommissionen), stiller data om fx kvælstof og fosfor til rådighed. Miljøforvaltningerne inddrages aktivt i arbejdet for at sikre at modellerne bliver så nyttige som muligt. I sidste uge holdt Baltic Nest Institute således et første møde med de danske interessenter i Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og de statslige miljøcentre. Her blev interessenterne bedt om at prioritere hvilke spørgsmål det er de vil have svar på fra forskerne.

Modellerne udvikles som open source modeller der bliver gratis tilgængelige for alle.

Ikke bare torskebestanden, men også andre fiskebestande er ved at bryde sammen i Østersøen. Baltic Nest Institute kan fortælle politikerne hvad de kan gøre for at rette op på situationen.

Forskning omsættes til gode råd

Baltic Nest Institute opbygges med en afdeling i Roskilde og en i Stockholm. Den danske afdeling er i første omgang sikret 7 medarbejdere (databaseteknikere, modellører og økonomer) – disse stillinger vil snarest blive slået op. Bo Riemann forventer at den danske afdeling vil komme op på en 10-12 mand i løbet af 1-2 år. Derudover er der ca. 140 beslægtede forskere i DMU og ved Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) på DTU som blandt andet skal være med til at udvikle nye modeller. For at sikre tyngde i forskningen er det bl.a. planen at etablere to professorater på Aarhus Universitet inden for henholdsvis økologiske modeller og forvaltningsmodeller.

På den måde sikres der en unik kobling således at nye landvindinger i forskningen straks kan udnyttes i rådgivningen til politikerne.

Finansieringen er sikret ved tilsagn fra Aarhus Universitet, Danmarks Fiskeriundersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Meteorologiske Institut. Herudover regner Bo Riemann med at kunne tiltrække betydelige midler fra danske og EU-forskningsprogrammer (BONUS) og fonde. I Danmark er der på nuværende tidspunkt tilsagn om i alt 16 millioner kroner fordelt over 4 år, mens den svenske afdeling har tilsagn om 7 millioner svenske kroner i 2007. Endvidere er der afsat 4 millioner svenske kroner til at starte Roskilde og Stockholm afdelingerne af Baltic Nest Institute op på et fælles fagligt grundlag.

Kernen i Baltic Nest Institute udgøres af et sæt af modeller som tilsammen kan fortælle politikerne præcist hvor de skal sætte ind for at få et bedre miljø i Østersøen – og hvad det vil koste.

  Forskningschef Bo Riemann, tlf. 4630 1360, bri@dmu.dk

Bo Riemann har i flere år arbejdet på at få grundforskning og anvendelsesorienteret forskning til at hænge sammen. Baltic Nest Institute får Danmark højt placeret inden for udvikling og anvendelse af økologiske modeller og forvaltningsmodeller.            

Læs mere om Baltic Nest Institute 

 Årg. 11 nr. 5, 24. april 2007