Artikel

Af Jens C. Pedersen

Galathea 3 Ekspeditionens eksperiment med at sætte søfolk, journalister og forskere til at arbejde sammen på et relativt lille skib lykkedes, og forskerne fik masser af spændende resultater og prøver med hjem.

Det vurderer en af ekspeditionens centrale forskere, som samtidig roser de journalister og søfolk som deltog for godt samarbejde.

Som togtleder på en af ekspeditionens længste strækninger, leder af planktonprojektet og yderligere med i to andre projekter må forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet være en af de nærmeste til at vurdere ekspeditionens forløb. Nu hvor der nærmest er udbrudt mediekrig om ekspeditionen gik godt eller skidt, ville DMUNyt gerne høre ham hvad der kom ud af jordomsejlingen.

Ekspeditionen var et hidtil uset eksperiment under danske forhold hvor flådens folk skulle arbejde sammen med journalister og forskere om bord på et relativt lille skib i hen ved ni måneder. De tre grupper havde hver deres mål: Flåden at sørge for at skibet kom frem til tiden og fungerede som arbejdsplatform, journalisterne at skrive spændende historier, og forskerne at udøve forskning på højeste internationale niveau. Det eksperiment mener Gissel er lykkedes rigtigt godt, også selv om der manglede nogle fælles succeskriterier.

Dagens nørd

Mange forskere på og udenfor ekspeditionen har undret sig over at journalisterne ombord i mange tilfælde valgte at skrive om maden og søfolkenes tatoveringer frem for vandlopper og CO₂ . Det undrer nu ikke professoren:

”Det talte jeg en del med chefredaktør Henrik Thomsen fra Jyllandsposten om. Deres succeskriterium er at sælge aviser. De kan ikke skrive om vandlopper eller plankton hundrede gange. Deres webstatistik viser at en forskningsartikel typisk læses langt mindre, end en artikel om dagliglivet om bord, fx dagens tatovering.

Gissel kan også godt forstå at det er nemmere at skrive om havslanger end vandlopper. Selv om man krydrer artiklen med at udnævne ham til vandloppecirkusdirektør, er det stadig svært for læserne at forholde sig til at sådan nogle småkræ skulle kunne have en betydning i det enorme ocean.

På bundlinjen står imidlertid at ekspeditionen har fået masser af medieomtale – og for det meste positiv. Alle projekter er blevet omtalt, og når de erfarne videnskabsjournalister var om bord sendte de masser af god formidling hjem til redaktionerne. Men i modsætning til forskerne var journalisterne ikke udvalgt på baggrund af deres faglighed så i visse tilfælde var der et mismatch mellem at forskningen sendte ”toppen af superligaen”, mens pressen sendte et meget blandet hold med alt fra ynglingespillere til professionelle videnskabsjournalister.

Torkel Gissel Nielsen forklarer at da han blev togtleder fik han arrangeret et dagligt middagsforedrag for journalisterne, hvor ”dagens nørd” gennemgik et emne. På den måde fik også de lidt mere ”håndsky” forskere formidlet deres stof. Gissel sørgede også for at journalistgruppen på den første dag fortalte forskerne om pressens arbejdsvilkår, og det var med til at gøre at dagens aftenforedrag om ekspeditionens resultater blev mere fokuseret. Det gjorde at den gensidige tillid blev større og journalisterne lettere fik adgang til de forskellige historier som de forskellige forskergrupper rummede. Disse tiltag blev videreført på resten af ekspeditionen.

Samlet er det professorens vurdering at journalistgruppen var meget velfungerende. De fortalte forskerne hvad de havde brug for.

"Dagens nørd" fortæller. Torkel Gissel Nielsen (til højre) tog initiativ til disse daglige foredrag så også de mere "håndsky" forskere fik præsenteret sig for journalisterne.

Gode til at improvisere

Torkel Gissel Nielsen har også kun ros til overs for besætningen. Det er muligt de fik en øl eller to når skibet lå i havn, hvilket han finder helt naturligt efter to til tre uger på søen hvor skibet var tørlagt, men det var ikke noget der påvirkede arbejdet om bord.

”På det togt jeg ledte fra Cape Town til Perth var det specielt i den sidste del sindsygt varmt, men besætningen stod på dækket af et jernskib fra tidlig morgen til midnat mens det var 38 - 40 graders varme i skyggen. Og skibets ledelse var ekstremt god til at improvisere når en forsker eller journalist så en mulighed eller havde et problem.”

Gissel fortæller i øvrigt at Vædderen var et rigtigt fint sted at arbejde. Der var et lavt dæk, dvs. at arbejdet foregik nær vandlinien hvor påvirkningen fra bølgerne er minimal.

Stramme planer

Det har været en fælles grundbetingelse for alle om bord at planlægningen har været meget stram. Dels var forberedelsen til ekspeditionen meget kortvarig og blev tilmed kraftigt forstyrret da ruten måtte lægges om pga. Muhammed-krisen, dels var tidsplanen undervejs også meget stram.

”Vi havde bedt om 14 dage ved Thailand til planktonprojektet, men fik i stedet 7-8 forskningsdøgn nord for Australien. Det er ikke meget når man flyver til den anden ende af jorden. Og så fik vi 55 timer på det lange stræk fra Cape Town på tværs af det indiske Ocean til Australien. Hvis det blev godt vejr kunne det lige nås, og i den henseende var ekspeditionen utroligt heldig. Man oplevede kun en smule hårdt vejr i Nordatlanten, mens det fx var fremragende ved Sydpolen, hvor mange ellers havde frygtet for hårdt vejr.”

Lovende fagligt udbytte

Et af de afgørende spørgsmål for forskerne er om der så er kommet noget god forskning ud af ekspeditionen.

”Vi sidder og arbejder nu, og ingen har i sagens natur endnu et overblik, men jeg vil vurdere at der alene på planktonprojektet kan komme 5-7 artikler ud, så fagligt set har det været godt.”

Det svarer til én artikel pr. forskningsdøgn, det er vist ”ikke så ringe”!

Torkel Gissel Nielsen mener også de store gennemgående projekter, hvor DMU var med i projekterne om CO2, opløst organisk stof og kviksølv, har nået gode resultater, men de har også et rigtigt stort arbejde med at oparbejde prøver.

”Det er de færreste havprojekter der kan rapportere med det samme. Der vil typisk være et efterarbejde med at oparbejde prøver. I første omgang tager man fat i de nærliggende historier, men det helt store slæb ligger i de store globale projekter, som vi skal ud at søge penge til for at komme til bunds i de indsamlede data.”

Alt i alt er det professorens vurdering at det faglige udbytte af ekspeditionen er meget lovende – en vurdering der deles af flertallet af de projektledere som var med på Galathea 3 Ekspeditionen.

 Forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen, tlf. 4630 1257, tgn@dmu.dk

DMU’s indsats på Galathea 3 Ekspeditionen

Torkel Gissel Nielsen i gang med et manuskript på bagdækket af Vædderen. Gissel mener det faglige udbytte af Galathea er meget lovende.

 Årg. 11 nr. 6, 23. maj 2007