Kent Olsen har i sit speciale vist at viber er utroligt trofaste mod den mark eller eng de én gang er begyndt at ruge på.

Af Jens C. Pedersen

Kent Olsen har i sit speciale vist at viber er utroligt trofaste mod den mark eller eng de én gang er begyndt at ruge på. Bliver reden ødelagt, starter de som regel forfra nogle få meter væk. Det betyder at det tager tid at få besat et område uden viber med fugle fra et tilstødende område. 

Kent Olsen har udført den eksperimentelle del af sit speciale i Tøndermarsken. Trods fredningen i 1988 er antallet af fugle gået drastisk tilbage. Bestanden af viber i det vigtigste område, de såkaldte Ydre Koge, faldt således fra 1.597 par i 1983 til kun 75 par i 2000.

”Vi havde en hypotese om at et overskud af viber fra Margrethe Kog kunne give et tilskud af fugle til de ydre koge og være med til at få bestanden på fode der, men vores undersøgelser har vist at dette ikke er tilfældet. Viberne er meget trofaste mod den mark de er vokset op på,” forklarer Kent Olsen.

Han fortæller at viberne kan finde på at etablere en ny rede få meter fra den gamle efter at den er blevet plyndret. Men det kan også være fornuftigt nok. Alt tyder nemlig på at ræve og andre rovdyr søger tilfældigt rundt over engen uden nogen faste ruter. Kent har dog også set nogle enkelte eksempler på at en vibe har flyttet sig længere væk, hvilket kan skyldes at plyndringen af reden har været voldsom, så vibens liv har været på spil.

Det har været centralt i undersøgelserne at Kent har været i stand til at genkende hver enkelt vibe fra en kikkert. Derfor har han siden 2005 til og med 2007 fanget og ringmærket 119 voksne viber og 305 vibeunger. Voksne viber mærkes med en metalring fra Zoologisk Museum samt fire farveringe, hvis farver og placering tilsammen giver fuglen en individuel kode. Vibeunger mærkes med en standard metalring fra Zoologisk Museum samt to farveringe, hvis farver og placering tilsammen giver information om fuglens fødselsår og fødested (Ydre Koge eller Margrethe Kog).

Kent stiler efter at blive ph.d.-studerende når specialet er afsluttet. Derfor har han også samlet en lang række andre data, der muliggør yderligere analyser af stedtrofasthed foruden de andre bestandsdynamiske parametre som eksempelvis reproduktion, rekruttering og dødelighed. Kent har ligeledes udtaget blodprøver fra alle de voksne viber med henblik på videre genetiske studier med fokus på genetisk udveksling mellem eksempelvis bestandene i vadehavet

Undersøgelserne i 2007 hænger også tæt sammen med tre andre specialestudier og med de undersøgelser DMU udfører for Skov- og Naturstyrelsen i Tøndermarsken

Det gav sig selv at det skulle være DMU

For Kent var det hurtigt at afgøre hvor han skulle lave speciale:

”Jeg har været ansat som observatør på feltstationerne og studentermedhjælp i DMU siden 1994, så det har ligget i kortene at jeg skulle lave speciale ved DMU. I længden blev det for trivielt og udfordringen synes at mangle ved bare at tælle fugle - jeg ville arbejde med dataene bagefter. Og så ved alle bare at tingene går meget nemmere i DMU.”

  Stud. scient. Kent Olsen, tlf. 40272030, kent_olsen@hotmail.com

 Årg. 11, nr. 8 - 8. juni 2007