Artikel

Når medicinrester udskilles fra kroppen, eller når lægemidler hældes i afløbet, havner medicinen i spildevandet og efterfølgende i rensningsanlægget. Foto: Patrik Fauser/DMU

Af Betty Bügel Mogensen og Berit Lypart

Rester af lægemidler i vandmiljøet kan være en trussel mod både mennesker og miljø.  Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har udgivet rapporten ”Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet” hvor 31 lægemidler samt triclosan og methyl-triclosan blev undersøgt omkring rensningsanlæg, dambrug og gylleudbringningssteder. 14 stoffer blev fundet i et omfang og/eller en koncentration, som ifølge rapporten bør give anledning til en øget overvågning. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med GEUS, Miljøstyrelsen og amterne.

I det moderne samfund bruger vi mange lægemidler til både mennesker og dyr. Flere undersøgelser har i de senere år vist, at rester af lægemidlerne findes i vandmiljøet og andre steder i naturen, og det kan være kritisk. Tilstedeværelsen af små mængder antibiotika kan medføre resistens hos nogle bakterier. Når bakterierne så gør os syge, kan de ikke længere bekæmpes med dette antibiotikum. Andre lægemidler virker som hormoner, der kan forstyrre kønsudviklingen hos fisk. Derfor er det vigtigt at vide hvilke lægemidler, der finder vej ud i naturen, og i hvilket omfang de er til stede.

Tilstedeværelsen af 31 af de mest almindeligt anvendte lægemiddelstoffer i miljøet er undersøgt med det formål at vurdere, om stofferne bør indgå i NOVANA, som er det nationale program til overvågning af vandmiljø og natur i Danmark. I undersøgelsen blev også triclosan, som er et biocid, der bl.a. bruges i tandpasta, undersøgt.

Når medicinrester udskilles fra kroppen, eller når lægemidler hældes i afløbet, havner medicinen i spildevandet og efterfølgende i rensningsanlægget. Hvis medicinen ikke bliver nedbrudt i rensningsanlægget, vil den enten blive bundet til slam, som evt. senere spredes ud på markerne som gødning, og/eller det vil blive udledt til søer og vandløb. Også den veterinære brug af medicin kan have betydning for miljøet. Medicinrester fra f.eks. svin kan blive spredt på markerne sammen med gyllen og efterfølgende blive udvasket til grundvand, overfladevand og drænvand. Medicinrester fra dambrug kan blive udledt til vandløb nedstrøms for dambruget. I undersøgelsen blev der set på forekomsten af medicinen de pågældende steder og på, i hvilke koncentrationer stofferne var til stede.

Paracetamol og antibiotika i vandmiljøet

15 af de 31 undersøgte lægemiddelstoffer blev fundet i det spildevand, der løb til rensningsanlæggene, og 13 af stofferne blev påvist i det rensede spildevand, som blev ledt ud i vandmiljøet. Stoffet paracetamol, som er et svagt smertestillende middel, var i en enkelt prøve til stede i en koncentration, der efter forventet naturlig fortynding stadig var tre gange højere end den koncentration, hvor stoffet forventes ikke at have nogen effekt på miljøet. I spildevandsslammet blev otte af de 31 lægemiddelstoffer samt triclosan og dets nedbrydningsprodukt methyl-triclosan fundet.

Tabel 1: Antal fund/prøver af lægemidler og triclosan i prøver fra indløb, udløb og slam fra rensningsanlæg. I tabellen ses de stoffer, som rapporten anbefaler overvågning af ved rensningsanlæg.

I dambrugene bliver der brugt fem forskellige slags antibiotika til behandling af fiskene, og fire af stofferne blev fundet i prøver nedstrøms for dambrugene. I en enkelt af prøverne var koncentrationen af antibiotikummet sulfadiazin for høj i forhold til korttidsvandkvalitetskravet. Dette krav sætter grænser for varigheden og hyppigheden af udledninger med koncentrationer, som overstiger det generelle vandkvalitetskriterium.

Tabel 2: Korttidsvandkvalitetskrav for antibiotika fundet i vandløb med afløb fra dambrug, samt maks. koncentrationer i de fire undersøgte vandløb (Lilleå, Vejle å, Kongeåen og Sneum å).

¹ Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1016 om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet af 15. august 2007.

² Midlertidigt miljøkvalitetskrav fastsat af Miljøstyrelsen i 2005.

I vandløb, drænvand og grundvand fra områder med spredning af gylle blev der hverken fundet rester af lægemiddelstofferne eller af triclosan. Dette resultat skal dog vurderes med det forbehold, at afstrømningen fra markerne var meget lille på undersøgelsestidspunktet efter en lang periode med meget lidt regn.

Behov for mere viden

Den hyppige forekomst af lægemiddelstofferne paracetamol, ibuprofen, 2-hydroxyibuprofen, salicylsyre, cimetidin, furosemid, trimethoprim, sulfamethoxazol og sulfamethizol i udløbsvandet fra rensningsanlæggene samt den høje koncentration af triclosan i spildevandsslammet medfører, at rapporten anbefaler, at de pågældende stoffer overvåges ved rensningsanlæg. Samtidig anbefaler rapporten, at vandløb med udledning fra dambrug overvåges for de fire antibiotika (sulfadiazin, trimethoprim, oxolinsyre og florfenicol), som blev fundet i undersøgelsen, og det kan være relevant at inddrage havbrug i overvågningen, da de benytter de samme lægemidler som dambrugene.

Konklusionerne fra screeningsundersøgelsen vil blive inddraget ved tilrettelæggelse af et revideret overvågningsprogram.

  Seniorforsker Betty Bügel Mogensen, tlf. 4630 1344, bbm@dmu.dk

Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet. NOVANA-Screeningsundersøgelse af det akvatiske miljø. Mogensen, B; Bossi, R; Kjær, J; Juhler, R; Boutrup, S. (2007). Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 638. 35 s. Sammenfatning |Summary |Hele rapporten i pdf-format (1.608 kB)

Årgang 12 nr. 1, 18. januar 2008