Artikel

Af Jens C. Pedersen

De fleste danskere vælger at fyre med brænde fordi de synes det hygger eller for at spare penge. Et flertal vil også gerne fyre miljørigtigt, men ved måske ikke altid hvad det indebærer – og så er der et mindretal der ikke kan nås med gode råd. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

Glem alt om miljøhensyn og klimakampagner. Dét der tæller for danskerne når de vælger en brændeovn frem for andre varmekilder er først og fremmest hygge og økonomi. For andre gælder det om at få en mere behagelig form for varme eller slet og ret at få varme nok. Kun fem procent siger at de har en brændeovn af hensyn til CO₂-balancen (klimaet), jf. nedenstående figur.

Derfor vælger danskerne en brændeovn eller –fyr. Oversigt over svar fra 361 personer i Herlev og Værløse på spørgsmålet: Hvorfor har du en brændeovn/fyr?

Det viser resultaterne af en ny undersøgelse som seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har ledet. På basis af undersøgelsen har de opdelt brændeovnsbrugerne i fire typer, opregnet med de hyppigste først:

1. De æstetisk-sanselige:

- Kropsligt velvære

- Idealer om det gode hjem

- Oprindelig varmekilde

2. Pragmatikerne:

- Økonomisk

- Bedste tilgængelige varmekilde

3. Dem der selv vil bestemme:

- Uafhængighed af anden varmeforsyning

- Indrette sig efter egne præferencer

4. Miljøidealisterne:

- CO₂-balance.

Den sidste gruppe omfatter som nævnt kun 5 %.

Lars Kjerulf Petersen fortæller at flere har berettet om, at de måske nok har skelet til økonomien, men at det i sidste ende var det æstetisk-sanselige der gjorde udslaget. Som en af de interviewede udtrykte det:

”Et hjem er ikke et rigtigt hjem uden en brændeovn.”

Hver tredje nabo føler sig generet

Forskerne har også spurgt danskerne i hvilken grad de føler sig generet af røg og/eller lugt fra brændeovne. Knapt halvdelen af såvel brugere som ikke-brugere, føler sig i en eller anden grad – fra lidt til voldsomt – generet af brænderøg. Når det kommer til at være mere end blot lidt generet skilles synspunkterne dog i to grupper. Kun 6 % af brugerne føler sig ”generet”, ”meget generet” eller ”voldsomt generet”, mens det tilsvarende andel hos deres naboer uden brændefyring er 33 %. 

Lars Kjerulf Petersen bemærker dog, at selv om naboer kan føle sig meget generet, så er det meget få som har prøvet at klage til naboen eller kommunen.

Hver femte bruger dårligt brændsel

Dette brændsel bruger brændeovnsejerne. Oversigt over svar fra 361 personer i Herlev og Værløse på spørgsmålet: Hvilket brændsel bruger du?

Langt de fleste angiver at de fyrer med rent og tørt træ, men 21 % angiver at ”det hænder” at de fyrer med andet træ (paller, nedrivningstømmer, møbler m.v.). Samtidig er det typisk at næsten alle kan fortælle historier om andre der fyrer med alt muligt skidt. Forskerne citerer én som fortæller følgende om sin nabo:

”Jeg arbejdede på et tidspunkt for en som fyrede med bildæk. Han skar bildækkene i stykker og så fyrede han med dem. Han havde nær slået naboen ihjel – han havde nemlig dårlige lunger.”

Tidligere undersøgelser fra DMU har vist at nogle få brændeovnsejere er ansvarlig for en meget stor del af luftforureningen. Faktisk kan forureningen fra en brændeovn variere en faktor 100 eller mere fra den reneste til den sorteste røg. Det gælder derfor om at få alle med. Vil ovennævte brændeovnsejer være tilgængelig for kampagner og gode råd?

”Nej, der er en gruppe som vil fyre med alt tilgængeligt materiale, uanset hvad,” forklarer Lars Kjerulf Petersen. ”En meget stor del af befolkningen ser ud til at lytte til råd og kampagner. De vil også gerne lære hvordan de kan fyre bedre.”

Projektlederen peger på at kommunerne har hjemmel til fx at forbyde folk at bruge visse typer brændsel, som fx paller, mælkekartoner mv.

”Når man gør det, bliver det legitimt for naboer at klage.”

I undersøgelsen har man også spurgt til danskernes syn på regulering af området. Selv om der er opbakning fra et flertal (62 %) til en eller anden form for regulering er det dog kun oplysning og rådgivning der vinder stor opbakning. Filtre på skorstenen er især populært blandt naboerne uden brændefyring, mens indgreb over for dårlig fyringspraksis vinder tilslutning fra en tredjedel i begge grupper.

Om undersøgelsen

Forskerne har gennemført 9 kvalitative interviews med forskellige typer brugere af brændeovne og –fyr.

På baggrund af disse kvalitative interviews formulerede forskerne en række spørgsmål samlet i et spørgeskema. Det sendte de til i alt 1.500 husstande udvalgt tilfældigt blandt husejere i to områder med mange brændeovne, nemlig Herlev og Værløse. Efter to rykkere nåede svarprocenten op på 43, svarende til 643 svar, fordelt på 361 brugere af brændeovne og –fyr og 282 ikke-brugere.  Svarprocenten var lidt højere blandt brugere end ikke brugere.

Undersøgelsen indgår i et integreret forskningsprojekt, Wooduse, om miljø- og sundhedseffekter og samfundsmæssige aspekter af brændefyring til boligopvarmning. Projektet er støttet af Det strategiske Forskningsråd.

   Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, tlf. 4630 1287,  lkp@dmu.dk,

Brændefyring i hjemmet - praksis, holdninger og regulering. Petersen, L.K. & Martinsen, L. 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, AU 51 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 668. Summary | Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (591 kB)

Forureningen fra brændeovne varierer enormt

Fyring med brænde forurener luften

Årgang 12 nr. 12, 13. juni 2008