Samtlige såkaldt lysåbne naturtyper – her en strandeng – er faldet markant i udbredelse siden slutningen af 1800-tallet, hvor de udgjorde 25 procent af landarealet. I 2000 var deres udbredelse faldet til under ti procent. Lysåbne arealer er fersk eng, overdrev, strandeng, hede, mose og klit.  Foto: Britta Munter/DMU

Af Steen Voigt

For næsten ti procent af Danmarks areal kan man ikke præcist sige, hvad det bliver brugt til eller hvilke naturtyper, det rummer. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Rapporten viser  - for første gang – opgørelser over arealanvendelsen i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til i dag på grundlag af såvel historiske som nutidige kilder.

Data- og metodegrundlaget er for mangelfuldt og uensartet til, at det i dag kan lade sig gøre at give et fuldstændigt billede af, hvordan Danmarks samlede areal anvendes og hvilke naturtyper det rummer.

For over 4.000 km2 af landets areal har DMU’s forskere, Gregor Levin og Bo Normander, der har udarbejdet rapporten ”Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet”, måttet komme med kvalificerede gæt om dets anvendelse og indhold af natur.

”Det er sandsynligt, at dette areal udgøres af infrastruktur, som ikke er registreret som bebygget areal, af vandløb, som er for smalle til at blive registreret som vandløb og af landbrugarealer, som ikke er opgjort i det generelle landbrugsregister. Vi er kommet med kvalificerede gæt, og vi kunne sandsynligvis gå dybere med en afklaring af anvendelsen, men det har desværre ikke været muligt indenfor rammerne af dette projekt,” siger Gregor Levin.

Småskalalandskab

Én forklaring på datahullerne er ifølge Gregor Levin, at Danmark er et udpræget ”småskalalandskab”, hvor en del af arealtyperne ikke registreres på grund af for ringe størrelse, fx i forhold til arealkravene til den såkaldte §3-registrering af beskyttelseskrævende naturtyper. Under §3 i naturbeskyttelsesloven registreres således alene landarealer på mindst 2,500 m2  og søer på mindst 100 m2.

”I Danmark findes der ingen såkaldte nationale census-registreringer, dvs. hvor alt er registreret på en ensartet og sammenlignelig måde. Census-registreringer, som er lavet på baggrund af satellitfotos, som fx EU's CORINE land cover, er alt for grove og ikke kompatible med andre data. Også metoderne, man anvender i registreringen, er forskellige. Derfor kan det på det foreliggende grundlag ikke lade sig gøre at få sammenhængende og ensartede resultater. Data og metoder er simpelthen uforenelige,” siger Gregor Levin.

Dertil kommer, at langt de fleste arealregistreringer intet fortæller om naturindholdet af givne arealer, men alene har et planlægnings- eller forvaltningsmæssigt sigte.

Resultaterne af opgørelsen er ifølge Levin og Normander et vigtigt led i kvalitetssikringen af eksisterende arealopgørelser og vil have betydning for en fremtidig standardisering af arealopgørelser i Danmark.

Samlet arealudvikling i Danmark 1888-2000

Hovedtendenserne

Opgørelsen viser følgende hovedtendenser i arealanvendelsen:

Landbrugsarealet har indtil 1960’erne været svagt stigende, hvorefter det er faldet svagt. I dag udgør landbruget (inklusiv brakmarker) knap 60 procent af det samlede landareal. I begyndelsen af 1990’erne gik arealer i omdrift signifikant tilbage, mens brakarealer steg kraftigt.

Arealet med skov har været jævnt stigende siden slutningen af 1800-tallet. Skov udgjorde ca. 4,5 procent af Danmarks landareal i 1866, 10 procent i 1951 og 11 procent i 2000. Stigningen skyldes primært etablering af plantager med nåletræer. En mindre stigning i arealet med løvtræer fandt først sted fra begyndelsen af 1990’erne.

Samtlige lysåbne naturtyper har været stærkt faldende fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. I 1888 udgjorde de lysåbne arealer næsten 25 procent af landarealet, mens det var mindre end 10 procent i 2000. Lysåbne arealer dækker fersk eng, overdrev, strandeng, hede, mose og klit. Alle typer har oplevet kraftige fald, hvilket især skyldes, at de har mistet deres betydning for græsning og høslet m.v. og er blevet pløjet op, drænet, plantet til med skov eller bebygget.

Det bebyggede areal er steget voldsomt gennem hele perioden; fra omkring 3 procent af det samlede landareal i 1881 til 10 procent i 2000.

Opgørelsen er foretaget til brug i By- og Landsskabsstyrelsen, der sammen med Skov- og Naturstyrelsen også delvist har finansieret arbejdet.

Kontakt: Forsker Gregor Levin, tlf. 4630 1882, gl@dmu.dk

Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet. Levin, G., & Normander, B. 2008: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 sider. – Faglig rapport fra DMU nr. 682.

Sammenfatning |Summary| Hele rapporten  i pdf-format (2.182 kB)

Årgang 12 nr. 16, 22. august 2008